Scherfigs klassiske kriminalroman, hvor der langes ud efter overtro og mysticisme. Med sin brede personkreds og vekslende handlingscentre giver den et bidsk og satirisk billede af datidens Danmark.
Hans Scherfig was a renowned Danish author and artist.
His most famous works of literature include Det Forsømte Forår (Stolen Spring), Frydenholm, Idealister (Idealists), and Skorpionen (The Scorpion), the last of which was published in over 20 countries. He is also well-known for his distinctive Naivist lithographs which depict jungle and savanna scenes that owe something to Henri Rousseau, and various drawings and paintings with satirical, political, and biblical subject matter.
Central to Scherfigs work was his life-long political engagement. Already in his early years he became a dedicated communist and remained so until his death in 1979.
Because of this Scherfig was imprisoned by the Nazi German military occupation forces in Denmark during WWII. During the Cold War, Scherfig intensified his critical attitude against the USA.
Jeg læste de fleste af Scherfigs bøger som dreng, og jeg elskede dem. Hans satiriske greb, hans personer og hans måde at fortælle om samfund og styreformer er uovertruffen. Han er humoristisk og bidende sarkastisk og genlæsningen af idealister var absolut ingen skuffelse.
I genlæsning er jeg overrasket over hvor relevant og aktuel han synes. Selvom han er kommunist og skriver på en skygge af 2. verdenskrig, så er problemstillingerne uændrede. Samfundet er drevet af dybe uretfærdigheder, men idealisterne bruger deres kræfter på vanvittige utopier, evigt brændende ovne, alkymisme, kaffegrus, sexuel healing og anden overtro.
Midt i vanviddet lever Martin og hans kone Magrethe. De er fattige socialister med hjertet på rette sted. De elsker hinanden, føder børn, dyrker sex og lever et godt og varmt liv midt i vanviddet. Når de engang imellem blander sig i det officielle liv, bliver de sat godt og grundigt på plads af myndigheder og øvrigheder, som kun har til formål at beskytte den herskende klasse og deres midler.
I øvrigt er bogens claim to fame, at persongalleriet tilsyneladende har været en stærk inspiration for Balling, Nørgaard og Trier. Den velklædte vaneforbryder Egon Olsen, den synske Fru Drusse, den troende og self-made-rigmand Skjern-Svendsen og Røde som bliver socialdemokrat på sine gamle dage.
Hvis jeg skal fortsette å være hovedsponsor for det lokale biblioteket i fremtiden også, måtte jeg heller få lest den ferdig før jeg utestenges. Begynte på denne høsten 2025. Gjenopptok den nå etter noen hissige mail fra biblioteket. Boken er en slags forløper til den kanskje litt mer kjente Frydenholm.
Enda en bok av Scherfig, danmarks Bjørneboe - tror jeg. Dette er en whodunit satt til Syd-Sjælland hvor en rik og litt mystisk godseier finnes drept. Bokens handling er delvis satt til den københavnske boktrykkeren ved navn Damaskus som eksponeres for alle mulige slags sprø og alternative tanker og ideologier gjennom sitt arbeid. Dette er fascister og kommunister, ateister, veganere og seksualkosmetologer. Og delvis i landsbyen hvor godset ligger. Den tilsynelatende hyggelige danske landsbyen har alle mulige slags små konflikter dem i mellom, og leseren merker raskt en uro i samfunnet som beskrives gjennom godseierens investeringer i hester, aggresive, fremmedspråklige taler som strømmer ut av radioen hvis man forviller sig inn på feil frekvens, og hvordan en gruppe av landsbyens mektige plutselig fant ut at høye, sorte skinnstøvler var på mote for menn.
Den handler om hvordan rike og mektige mennesker i samfunnet lever egne liv sammen, ute av syne fra resten av befolkningen, og om hvordan lover ikke alltid håndheves likt for disse. Pussig jeg skulle finne på å gjøre denne ferdig akkurat i disse dager...
En bog, jeg har læst en del gange. Og beundrer hver gang. En af mine absolut favoritter overhovedet. Ikke mange kan skrive så skarpt, satirisk og så man samtidig føler det helt inde i sig. Mageløs!
Such a weird book. At its core it's a murder mystery, but the actual murder and the mystery around it takes up less than a tenth of the pages. Instead, we're introduced to a handful of parallel storylines that kind of merge (but not really): A guy who keeps his wood-fired oven lit at all times because he's creating fire salamanders while standing on a rooftop swinging his wooden sword. Another guy who tries to create his own homunculus from nothing, and who's convinced his entire neighbourhood that sexual cosmology is the answer to everything and has gained many followers. And the quiet capitalist who owns a castle and uses up only one room, with the common people loving him and the people close to him hating him. And I could go on. All spiced up with a tonne of satire everywhere.
This entire review has been hidden because of spoilers.
+ At blive genforenet med flere fiktive tv personligheder, som har haft stor indflydelse på Dansk film/tv historie. Måden han billedligt beskriver de mange løjerlige typer og deres ageren.
- Som i de fleste bøger, var der også kapitler som var mindre interessante, jeg gik desværre død i dem flere gange.
Min tredje bog af Scherfig og desværre den første der aldrig rigtigt fangede mig. Plottet har ellers virkelig meget interessant i sig og jeg føler, den BURDE have sagt mig mere, så jeg ved ikke helt, hvor det gik galt. Men jeg er helt sikkert stadig ikke færdig med Scherfigs forfatterskab!
Hvis du kan lide ‘Matador’ vil du elske ‘Idealister’
Mordgåde og samfundssatire i en perfekt kombi. Scherfig havde virkelig et skarpt blik for fascismen og hykleriets væsen - hvad end den ses i kapitalismen, ideologien, videnskab eller religionen.
Sjovt at genkende figurer fra både Triers 'Riget' og 'Matador' - Skjern-figuren nærmere sig jo plagiat! Hvis du kan lide ‘Matador’ vil du elske ‘Idealister’. Præcis som i Matador afspejler hver person forskellige samfundsklasser. Der er kort mellem hykleren og (den selvudnævnt) idealist. Og i konkrete optrin afsløres særligt den herskende klasses hykleri og dobbeltmoral i tiden optil 2. verdenskrig.
Det pivgodt - og virker friskt, selvom den er udgivet i 1944.
Sherfig er fortrinlig i sin fremstilling af både det tragiske og komiske i menneskers tilbøjelighed til at tro, at netop de har fundet sandheden om verden og dermed redde den fra dens nuværende (forkerte) tilstand.
Det er en meget underholdende bog - også selvom den er skrevet en smule rodet.