En skraben mod vinduet. En banken på døren. Hvad hvis der, denne gang, er nogen derude? En tavs morder kaster en skygge over byen, vælger dem, der er alene hjemme om aftenen, og leger et dødeligt spil katten efter musen med ofrene. Mens panikken breder sig, leder kriminalkommissær Helen Grace efterforskningen, men hun er selv en jaget kvinde. For hvert skridt, hun tager, bliver hun skygget af en hensynsløs psykopat, opsat på at få hævn. Mens hun leder efter morderen, får Grace mistanke om en chokerende barsk sandhed, der forbinder de brutale forbrydelser. Men det, hun finder, er langt mere forskruet, end hun nogensinde kunne have forudset ...
Jeg har blandet følelser om denne bog. Katten efter musen er en del af en krimiserie, som følger kriminalkommissær Helen Grace. Dette skal man lige have in mente, da jeg ikke var klar over det, før jeg begyndte at læse bogen. Helen er en overnaturlige karakter, som er taget direkte ud fra en Marvel-film, forstået på den måde, at kvinden slåsser med mænd, løber hurtigere end andre og klarer sig igennem situationer, som er totalt urealistiske. Derudover havde jeg svært ved at komme gennem bogen, selvom den faktisk er god, på grund af skrivestilen. Teksten henviser ofte til en overvældende mængde af informationer, som præsenteres pludseligt (For lidt show, don't tell). Dette skabte informations-overload under læsningen, som skabte forvirring og plottet blev nogle gange opfattet som usammenhængende. Dog var selve handlingen god. Anbefalet, men med visse forbehold.