Cool, elegante, morsomme og selvudleverende historier fra et uperfekt liv med litteratur, film, sport, kvinder og rejser. Digteren, filminstruktøren og Tour de France-kommentatoren m.m.m., Jørgen Leth, har skrevet en erindringsbog af de sjældne, som samtidig tegner et portræt af dansk kulturliv gennem de sidste 40 år.
Jørgen Leth is a Danish poet and film director who is considered a leading figure in experimental documentary film making. Most notable are his epic documentary A Sunday in Hell (1977) and his surrealistic short film The Perfect Human (1967). He is also a sports commentator for Danish television and is represented by the film production company, Sunset Productions.
Biography
Born on June 14, 1937 in Århus, Denmark, he studied literature and anthropology in Århus and Copenhagen and was a cultural critic (jazz, theatre, film) for leading Danish newspapers from 1959 to 1968. His interest in Polish anthropologist Bronisław Malinowski had a profound influence on his work. He travelled in Africa (1961), South America and India (1966) and Southeast Asia (1970–71). His first book was published in 1962 and he has written 10 volumes of poetry and eight non-fiction books. He made his first film in 1963 and has since made 40 more, many distributed worldwide. His most acclaimed is a 1967 short, The Perfect Human, which also featured in the 2003 film The Five Obstructions made by Leth and Lars von Trier. Leth's sports documentaries bring an epic, almost mythic, dimension to the field, as seen in Stars and Watercarriers (Stjernerne og Vandbærerne) (1973) and A Sunday in Hell (En forårsdag i helvede) (1977).
He has been a creative consultant for the Danish Film Institute (1971–73, 1975–77) as well as chairman of the Institute's board (1977–82). He has also been a professor at the Danish National Film School in Copenhagen, at the State Studiocenter in Oslo and has lectured at UCLA, Berkeley, Harvard and other American universities.
Leth covered the Tour de France for Denmark's TV 2 from 1988 until 2005 as the expert commentator in partnership with journalist Jørn Mader. In 1999, he was appointed Danish honorary consul in Haiti.
He attracted controversy in Denmark after publication of his autobiography Det uperfekte menneske (The Imperfect Man). It included a graphic account of sexual relations with the 17-year-old daughter of his cook in Haiti.[3] This created a media storm in Denmark,[4] partly because of his plan to make a film called Det Erotiske Menneske ("The Erotic Man"), funded by the Danish Film Institute, in collaboration with DR (Danmarks Radio) and Nordisk Film and TV Commission. The controversy upset several groups in Denmark. In October 2005, due to the controversy, he resigned his post as Danish consul in Haiti and was dismissed as commentator with TV2, but was reappointed in 2009. The film Erotic Man, Leth's homage to his sexual encounters with young women in third world countries, premiered at the Toronto International Film Festival in September 2010. The film received lacklustre reviews which deemed it "dirty-old-man cinema" and colonialist exploitation.
Leth has had retrospectives at the National Film Theatre, London (1989), in Rouen, France (1990), at the American Film Institute, Washington D.C. (1992), in Mumbai, India (1996), New York (2002), Sao Paulo (2003), Toronto (2004), Florence (2005), Rome (2006), Sao Paulo (2008), Warsaw (2008) and Teheran (2008) and Athens International Film Festival, Athens (2009).
He lived in Jacmel, Haiti from 1991 to 2010 where the Haiti earthquake destroyed his house.
Jørgen Leths erindringsbog er på mange måder en god bog, men den er også, ligesom sin hovedperson, en uperfekt bog, fuld af røverhistorier for livsnydere, som den er.
Jeg læste den i umiddelbar forlængelse af "Den gule trøje i de høje bjerge", Leths Tour de France-erindringsbog, skrevet før Bjarne Riis vandt løbet, og før cykelsporten for alvor mistede sin uskyld i 1998. Hvor Den gule trøje var fokuseret på touren specifikt, og cykelerindringer i al almindelighed, kredser Leth i Det uperfekte menneske omkring, hvordan han selv er blevet til, herunder også hans cykelerindringer. I kontrast møder vi i denne bog en forfatter, der forsøger at være mere ærlig omkring sine iagttagelser og observationer, hvilket ses af, at vi får nogle forklaringer med, som ikke var mulige at indrømme tidligere.
Som titlen antyder, er der tale om en slags nihilistisk bekendelseslitteratur: Vi får fortalt utallige anekdoter om Leths kunstneriske arbejde, hans kritik, hans journalistik, osv. Men vi får også indsigt i, hvordan han har levet et liv ud over det sædvanlige, hvor alkohol, hash, lette kvinder og misbrug i enhver forstand har spillet en stor rolle. Skal man foretage en dom, så er det tydeligt, at hovedpersonen, de steder, hvor hans handlinger kan forstås som temmeligt moralsk anløbne – for eksempel da han forlader sin kone og børn til fordel for en yngre model – så er det blot noget, man kan lægge frem, men hvor forfatteren ikke er i stand til at forelægge en dom. I sin selvfortællings egen forståelse fremlægger han bare tingene, som de er sket, de står ikke til at ændre. Men når han, når han selv skal sige det, har handlet prisværdigt, for eksempel, da han har færdiggjort cykelfilmen En forårsdag i Helvede, ja, så er han ganske godt tilfreds med det. Der er altså en grundlæggende skævhed i vurderingen af de positive og negative tildragelser, som fremmanes. De negative tildragelser ophøjes til samme status, som den kunst, han har produceret, hvor det er os, og ikke Leth, der bør drage de moralske konsekvenser. Når det handler om de positive tildragelser kan hovedpersonen udmærket stille sig på niveau med resten af verden og bedømme.
Når det kommer til bogens omdiskuterede tema, kokkens datter, som det var hans ret at tage, så forekommer det så sent i bogen, at man som læser allerede er klar til at acceptere det, hvis man ikke allerede har lagt bogen fra sig. Kokkens datter er nemlig blot en af de senere episoder i æstetikeren Jørgen Leths liv. Endda ikke en af de mest spektakulære. Leth har selv udtalt, at der er tale om fiktion, at han leger med konstruktionen, og iscenesætter sig selv som Den Hvide Mand i Haitis betændte virkelighed.
Bogen er utroligt velskrevet, en rigtig pageturner. Man tror næsten ikke, at en person kan opleve så mange ting. Det er et fascinerende menneske, vi får fremlagt, som hæver sig langt over jantelovens åg. Uanset, hvordan man vurderer forfatterens moralske habitus, så er bogen med andre ord værd at læse, og så kan man jo bagefter drage sine egne konklusioner. Og det er vel også netop den indstilling, der er lagt op til, i det spændingsfelt mellem fiktion og dokumentarisme, som den selvbiografiske genre i almindelighed, og specielt lige netop denne forfatter, lægger op til.
Omfavnelsen af det uperfekte menneske i denne bog er pakket ind i elegante fortællinger, vekslende i små og gennemgående fortællinger. Sikkert provokerende, men gid man var rejsende i journalistik på et cargoskib.
Vild bog. De kontroversielle scener med kokkens datter + skuespillerinden er ikke blevet bedre med årene, eller når de bliver sat i kontekst. Det er weird læsning.
Men Leths beskrivelse af hans egne psykiske problemer + praktisk talt hele hans omgangskreds var utrolig spændende. Psykiske udfordringer bliver ofte udlagt som moderne, men Leths beskrivelse viser hvordan at de fleste går igennem en hård krise før eller siden. Og det er sjældent kønt. Men det er der.
Dertil er det interessant at se kønsuligheden i oplevelser. Leth og hans venner rejser verden tynd, mens konerne må blive hjemme og holde huset. De har også deres karriere og ambitioner, men de er svære at realisere når man er den ene voksne i huset. Ligestillingskampen er ikke kommet så langt her. Måske er det med fuldt belæg, at denne skævhed bliver udlagt.
Man lærer meget af fejl. Leth udlægger mange af dem i læseværdig prosa. Anbefalet.
Bogen er en række nedslag i Jørgen Leths liv. Jørgen er god til at sætte udtryk på sine oplevelser, især de små og farverige detaljer. Bogen er dokumentarisk på den måde, fortællende og karakteriserende, mens helheden overlades til læseren.
Jørgen beskæftiger sig meget med de opsigtsvækkende og skelsættende begivenheder i hans liv. Det havde nok givet en bedre balance, hvis han havde bragt mere af sin hverdag ind i bogen. Den spøger hele tiden i kulissen, men det er som om, at han ikke rigtigt vil røre den. Har den ikke også noget værdi?
Hans libido fylder meget i bogen. Det tror jeg ikke er intentionelt. Han er bare en gammel gris. Det skal man være klar på.
Nogle selvbiografier er skrevet på en måde, der skaber respekt og beundring omkring personen. Sådan er Jørgen Leths selvbiografi ikke. Egentlig ville jeg nu helst have undværet den information om manden, som bogen giver læseren indsigt i. For hvor Jørgen Leth tidligere har haft min fulde beundring som person, som professionel og som kunstner, så har han tabt det hele på gulvet med denne selvbiografi.
Jeg kan ikke mere lytte til hans stemme på TV og blive grebet af hans indlevelse, for hans stemme er for mig i stedet blevet ensbetydende med en sølle mand. En opmærksomhedshungrende mand. En mand, der konstant han brug for anerkendelse fra omverdenen. En mand, der er hundeangst for at blive glemt. Et uperfekt menneske, som han så ganske rigtigt selv påpeger.
Nogle bøger kan måske nok synes som en god ide på papiret...denne var ikke en af dem.
Jørgen Leth har et smukt sprog og er god til at fortælle, men det bliver dog ofte for indspist og name dropping-overskyggende til, at det er rigtigt interessant. Så hellere hans digte.
Hvis man kan se bort fra, at det er en gammel klammert der boller med små piger, så er det faktisk en udemærket skrevet bog. Han er en god (men noget problematisk) fortæller.
Han forstår at skrive levende om kulturer, forelskelser og psykiske lidelser.
Lidt rigeligt namedropping og jeg forstod ikke hvorfor han sluttede af med andres død som han gjorde. Bogen sluttede noget pludseligt.
Jeg er glad for at jeg læste den, for hans sprog er beundringsværdigt af og til.
Sjovt at høre Jørgens historier. Det underholdende at lytte til, selvom det ikke altid er stor kunst. Men Jørgen selv læser højt, og man kan tydeligt høre at hans historier genvækkes i ham, når han læser det højt. Fx hvis han er sur på nogle. Så kan man høre det, da han intensiverer sin stemme. God bog, godt oplæst.
A fantastic read! You sense that the book is composed much in the same manner the author constructs his movies.
There is no overarching plot, just fascinating scenes from the life of an avant-garde artist and Bohemian. If there is a theme it is probably about seizing the moment and erotic experimentation, which both comes at a price.
Jørgen skriver godt og nogle steder også ligefrem sjovt. Fx en passage på side 363 (tror jeg det var) om den talentløse taler, der virkede "helt uinteresseret i placeringen af mikrofonen i forhold til sin mund" :-)