What do you think?
Rate this book
Tolk
En koreansk adopteret kvinde fra Danmark rejser gennem flere år til Sydkorea, hvor hun mødes med sin koreanske familie. De spiser galbi og samgyetang og pizza med bulgogi, de smiler og nikker. Hun kan ikke tale koreansk, og familien kan ikke tale engelsk, så hun er helt afhængig af sin tolk, en dansk-koreansk kvinde, hun rejser sammen med. Men hvad sker der, hvis familien opdager, at hendes tolk også er hendes kæreste?
TOLK er en tragikomisk familiefortælling om kærlighed, queerness og det svære ved at tale sammen. Et varmt portræt af en koreansk familie i tre generationer og af en kvinde, der har mistet familie, sprog og kultur, men gennem skriften og mødet med sit ophav bliver i stand til at fortælle sin historie.
TOLK er en tragikomisk familiefortælling om kærlighed, queerness og det svære ved at tale sammen. Et varmt portræt af en koreansk familie i tre generationer og af en kvinde, der har mistet familie, sprog og kultur, men gennem skriften og mødet med sit ophav bliver i stand til at fortælle sin historie.
259 pages, Hardcover
Published May 1, 2024
10 people are currently reading
256 people want to read
About the author
Maja Lee Langvad
12 books22 followersMaja Lee Langvad er født i 1980. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debuterede i 2006 med den konceptuelle tekstsamling Find Holger Danske. Hun er medredaktør på det nordiske litteraturtidsskrift Kritiker. Hun har oversat Spørgeskemaer af Max Frisch. I en årrække optrådte hun som en kritisk stemme i adoptionsdebatten i Danmark.
Maja Lee Langvad har modtaget flere legater og priser bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Svend Dahlsgaards Mindelegat, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat og Danske skønlitterære Forfatteres Hæderspris.
Maja Lee Langvad har arbejdet sammen med en lang række kunstnere inden for videokunst, performance, teater, koreografi, film, musik og lydkunst.
Maja Lee Langvad har modtaget flere legater og priser bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Svend Dahlsgaards Mindelegat, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat og Danske skønlitterære Forfatteres Hæderspris.
Maja Lee Langvad har arbejdet sammen med en lang række kunstnere inden for videokunst, performance, teater, koreografi, film, musik og lydkunst.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 32 reviews
June 1, 2024
SERIØST GENIAL!!! Elskede hvert eneste ord. Enormt poetisk og humoristisk. Manglen af de koreanske ord var smukt lavet og viste virkelig dybdegående hvordan der fysisk mangler noget hos internationalt bortadopterede, med bio forældre man ikke kan kommunikerer med. Det hele var så rørende.
Read
October 20, 2024Lidt som at læse et skuespil eller manuskript, det er ren dialog. Den er hurtigt læst (eller nærmere oplevet), og man må selv forestille sig og mærke hvad der sker mellem linjerne. Ellers får man ikke så meget ud af den, tænker jeg.
August 18, 2024
Tolk (Interpreter) - Maja Lee Langvad
.
⭐️⭐️⭐️
.
This book is narrated differently with dialogues instead of paragraphs, mainly because the main character - a Danish woman adopted from Korea - couldn’t understand Koreana and need an interpreter to communicate with her biological family in Korea.
.
There are a range of topics in this book that the author was trying to cover: Homosexuality (since the main character being lesbian, and the interpreter is actually her partner), the culture clash between Denmark and Korea, and the whole “getting-to-know your biological parents after they gave u away for adoption” thing making every dialogue can be awkward
.
Coming from an Asian country myself (although not Korea), there are many Korean values that are similar with the place I grew up on, so for me, they are not so far out and foreign as the author intends them to be for Danish reader. I do like the way the dialogues between her and the interpreter, comparing Denmark and Korea and how each places have their own bad sides (since the main character tend to over praise the Danish values and look down on Korean values especially about filial piety, but isn’t it about perspective? If you are taught one thing in your life and that holds the absolute truth, you may find it difficult to believe otherwise
.
All in all, very interesting but it feels repetitive and bland toward the end
.
#majaleelangvad #tolk #danishauthor #bookstagram #booksbooksbooks #currentlyreading #2024readingchallenge #2024reads
.
⭐️⭐️⭐️
.
This book is narrated differently with dialogues instead of paragraphs, mainly because the main character - a Danish woman adopted from Korea - couldn’t understand Koreana and need an interpreter to communicate with her biological family in Korea.
.
There are a range of topics in this book that the author was trying to cover: Homosexuality (since the main character being lesbian, and the interpreter is actually her partner), the culture clash between Denmark and Korea, and the whole “getting-to-know your biological parents after they gave u away for adoption” thing making every dialogue can be awkward
.
Coming from an Asian country myself (although not Korea), there are many Korean values that are similar with the place I grew up on, so for me, they are not so far out and foreign as the author intends them to be for Danish reader. I do like the way the dialogues between her and the interpreter, comparing Denmark and Korea and how each places have their own bad sides (since the main character tend to over praise the Danish values and look down on Korean values especially about filial piety, but isn’t it about perspective? If you are taught one thing in your life and that holds the absolute truth, you may find it difficult to believe otherwise
.
All in all, very interesting but it feels repetitive and bland toward the end
.
#majaleelangvad #tolk #danishauthor #bookstagram #booksbooksbooks #currentlyreading #2024readingchallenge #2024reads
May 12, 2025
This book really moved me. I appreciated the way it was written - the silences becoming so much of the dialogue. The style became so much of the narrative - which is a sign of someone mastering their craft.
I also felt very much the main character’s positioning in the book - given up for adoption at an early age, the awkwardness that produces in “going home”. The outsider experiences, the subtle rage, even love. This was a damn good book because I felt the crescendo of the main character’s emotional journey right almost when it ends, and how gently the prose held me when I landed again, towards the end.
It’s also such a vital insight into the world of transnational adoption, something I knew very little about unto I moved to Denmark. The transnational adoptees - for me mostly Korean - remains one of the most radical and committed political groups I’ve had the pleasure to encounter - and reading this book reminds me why I feel this way.
I’ve come to appreciate traumatic experiences as cracking us open so that the light can come in and shine on the many aspects of compassion and empathy needed to heal ourselves, our world. It gives us insight once we’ve had a safe space and community to heal and in this sense this book is such a gift!
I appreciated the role the main character’s sexuality plays, her relationship with her interpreter, the way she has to negotiate between the culture she grew up in and the one she was forced to leave behind. The relationship she has to herself about coming out, finally doing so.
I enjoyed reading this book and think everybody should read it. Perhaps then the dominant narrative about adoption would be challenged and the world would start listening to the adoptees and stop centering the mostly western parents.
This is a perfect book and the writer should know it is very well-written. Respect.
I also felt very much the main character’s positioning in the book - given up for adoption at an early age, the awkwardness that produces in “going home”. The outsider experiences, the subtle rage, even love. This was a damn good book because I felt the crescendo of the main character’s emotional journey right almost when it ends, and how gently the prose held me when I landed again, towards the end.
It’s also such a vital insight into the world of transnational adoption, something I knew very little about unto I moved to Denmark. The transnational adoptees - for me mostly Korean - remains one of the most radical and committed political groups I’ve had the pleasure to encounter - and reading this book reminds me why I feel this way.
I’ve come to appreciate traumatic experiences as cracking us open so that the light can come in and shine on the many aspects of compassion and empathy needed to heal ourselves, our world. It gives us insight once we’ve had a safe space and community to heal and in this sense this book is such a gift!
I appreciated the role the main character’s sexuality plays, her relationship with her interpreter, the way she has to negotiate between the culture she grew up in and the one she was forced to leave behind. The relationship she has to herself about coming out, finally doing so.
I enjoyed reading this book and think everybody should read it. Perhaps then the dominant narrative about adoption would be challenged and the world would start listening to the adoptees and stop centering the mostly western parents.
This is a perfect book and the writer should know it is very well-written. Respect.
February 11, 2025
Jeg er helt vild med bogen og dets format.
Læses semi-autobiografisk, men skrevet på en måde der gør tematikker og replikker relevant på tværs af kulturer og mennesker dog uden at tabe sin kontekst, en meget fin balance der rammes rent og enkelt. Bogen er en lang rækker 'scener' og 'replikker' som et skuespil men det fungerer autentisk og organisk.
Hurtigt læst.
Læses semi-autobiografisk, men skrevet på en måde der gør tematikker og replikker relevant på tværs af kulturer og mennesker dog uden at tabe sin kontekst, en meget fin balance der rammes rent og enkelt. Bogen er en lang rækker 'scener' og 'replikker' som et skuespil men det fungerer autentisk og organisk.
Hurtigt læst.
takforlånfriendsogbiblo
May 22, 2025hver en scene føltes som foregik den foran mig på sundby bibliotek. dér hvor jeg læste den.
August 18, 2024
Metasjov og hjerteskærende og meget mellemlinjende.
July 15, 2024
læs den!! nu!!
December 7, 2024
3.5 stjerner
October 12, 2025
Stiftade först bekantskap med hennes författarskap 2020 under ett textsamtal (vi läste utdrag ur ”HON ÄR ARG”). Så uppfriskande med ett formspråk jag inte stött på tidigare i en dialogtung roman. Formen fångar utanför- och innanförskapet för den som tolkar och den som lyssnar. Vet inte om den här växte på mig så mycket iom att jag själv erfarit liknande språkförbistring bland familj och släkt samt tolkat själv. Det är en kul inblick i tolken som brygga och också provocerande med den makt och selektivitet som den tolkande personen kan ha i sammanhanget mellan (i det här fallet) en adopterad queer författare och dennes biologiska familj. Lee Langvads ”Tolk” känns bara så självklar för genren? Lärde mig mycket om både dansk och koreansk kultur. Verkligen bland det mest engagerande jag läst i år? Premissen är briljant, tilltalet sårbart. Så glad att jag reserverade denna.
September 22, 2024
Endnu en vild og god bog fra Langvad. Denne gang en roman, som er sat op som et dramastykke med lokationer, dialog og enkelte regibemærkninger. Som et særligt lille afbræk fra drama-logikken er der enkelte steder også jeg-personens tanker lige før eller lige efter en replik fra jeg’et – men skrevet på en dramaagtig måde: jeg’ets tanker er skrevet som en replik (nærmest Woody Allenske undertekster af tanker sat op som en modsætning til det talte)
Helt særligt for "dramastykket" er, at der er mange af replikkerne, som er tomme - bortset fra, at man kan se ved tegnsætningen, om replikken slutter med et spørgsmålstegn, et punktum eller et udråbstegn. Og man kan på længden af den tomme linje / de tomme linjer se, hvor langt udsagnet har været. Det med de tomme replikker er ikke bare en tom gimmick. Det handler om, at Langvad helt ud i skrifthandlingen vil vise, hvordan det er at have en dialog med andre, som taler et sprog, man ikke selv forstår - de tomme replikker er ganske enkelt og konkret det, der bliver sagt, som ikke giver mening for hovedpersonen, fordi hun ikke kan koreansk.
Romanen handler som andre af Langvads bøger om at være adopteret. Den handler om de møder og dialoger, som jeg'et (som lægger sig ultratæt op ad Langvads eget liv) har med sin koreanske familie på de årlige besøg, jeg'et har været på de seneste 15 år efter at hun fik kontakt med sin biologiske familie igen. Hvoraf TOLK omhandler møderne fra 2018 til 2023. Jeg'et kan ikke selv hverken tale eller forstå koreansk, og derfor har hun en tolk med til møderne med familien. En kvindelig tolk som i perioden 2018 til 2022 er hendes kæreste.
Der er en del hemmeligheder og tavsheder i familien. Det er kun moren, faren og søstrene, som ved, at jeg'et eksisterer - hun er hemmelig over for den øvrige familie - således kender ingen af jeg'ets svogere til hendes eksistens. Omvendt er jeg'et tavs omkring, at hun er lesbisk - endsige kærester med den tolk, som oversætter for dem alle på møderne. Det har konsekvenser for den dialog, der kommer i romanen - for hvad der kan siges og ikke siges. Og hvad der bliver talt om bag de andres ryg. Blandt andet er der også nogle lokationer og "scener", som har karakter af opladning eller debrief efter at møderne med familien har fundet sted - og hvor jeg'et vender slagets gang med tolken; som jo selv er indskrevet i det hele som hemmelig kæreste.
Romanens plot er spændende i sig selv - ift. om hemmelighederne vil blive afsløret, og hvis det sker, hvordan det så vil ske, og hvilke konsekvenser det vil have. Samtidig er bogen stilistisk så fin, skarp og enkel med sin replikopbygning og tomrum. En elegance i disse skiftende replikker, som jeg til dels genfinder hos Tine Høeg, men her ført over i en helt anden kontekst. Og med et spændingsfelt omkring tomrummet - både i replikkernes tomrum pga. den manglende forståelse af koreansk, pga. hemmelighederne (det usagte) - og også pga. det spillerum som tomrummet giver til tolken. Nemlig rollen som den, der i princippet fylder de tomme huller ud med oversættelse; men som jo samtidig er part i historien, og derfor måske ikke altid 1-til-1 helt udfylder neutralt, men måske i hensynsfuldhed og omsorg afpasser det oversatte ift. dem, der skal have det oversat; eller måske af andre motiver... Tolken som aktiv meningsskaber. På den måde bliver jeg'et jo også i en forstand prisgivet tolken - fordi jeg'et i møderne med familien lægger sin skæbne, eller i hvert fald sine ømme punkter, i hænderne på tolken.
Undervejs i bogen opstår der små alternative tolkninger, som får indflydelse på replikkerne. Vi hører om, hvordan jeg'et efter 2022 ikke har den tolk med, som hun har haft med årene før - og at hun får tolkning først til at finde sted via videoforbindelse med tolken i Danmark. Men hvor familien så til de efterfølgende møder ikke har tolken med heller ikke online, men hvor de forsøger at begå sig via oversættelsesapp'en Papago. Det har så den sjove konsekvens for læseren, at man faktisk bliver hægtet af dialogen - fordi de klarer sig uden tolk, og derfor er der ingen talte replikker og derfor heller ingen oversættelser af det, de taler om. Ikke en gang tomme replikker – bare fravær af replikker. Her bliver man som læser udsat for en tomhed, som på en eller anden måde mimer den tomhed, som jeg'et mærker, når hun ikke har en tolk - eller når hun ikke nødvendigvis føler sig sikker på at høre alt det fra tolken, som der bliver snakket om. Meget elegant og sjovt.
Bogen har i øvrigt et virkelig vellykket cover. Det er grafisk enkelt - primært med bogstaverne TOLK, som dog er vendt på en sådan måde, at man lige skal vende og dreje bogstaverne for at de falder på plads. Og nederst et grafisk forenklet bord med nogle farverige - sandsynligvis koreanske - retter på. Hvilket illustrerer, at lokationer i bogen ofte udspiller sig på en restaurant eller en café. Med møder og dialoger over et bord med mad.
Helt særligt for "dramastykket" er, at der er mange af replikkerne, som er tomme - bortset fra, at man kan se ved tegnsætningen, om replikken slutter med et spørgsmålstegn, et punktum eller et udråbstegn. Og man kan på længden af den tomme linje / de tomme linjer se, hvor langt udsagnet har været. Det med de tomme replikker er ikke bare en tom gimmick. Det handler om, at Langvad helt ud i skrifthandlingen vil vise, hvordan det er at have en dialog med andre, som taler et sprog, man ikke selv forstår - de tomme replikker er ganske enkelt og konkret det, der bliver sagt, som ikke giver mening for hovedpersonen, fordi hun ikke kan koreansk.
Romanen handler som andre af Langvads bøger om at være adopteret. Den handler om de møder og dialoger, som jeg'et (som lægger sig ultratæt op ad Langvads eget liv) har med sin koreanske familie på de årlige besøg, jeg'et har været på de seneste 15 år efter at hun fik kontakt med sin biologiske familie igen. Hvoraf TOLK omhandler møderne fra 2018 til 2023. Jeg'et kan ikke selv hverken tale eller forstå koreansk, og derfor har hun en tolk med til møderne med familien. En kvindelig tolk som i perioden 2018 til 2022 er hendes kæreste.
Der er en del hemmeligheder og tavsheder i familien. Det er kun moren, faren og søstrene, som ved, at jeg'et eksisterer - hun er hemmelig over for den øvrige familie - således kender ingen af jeg'ets svogere til hendes eksistens. Omvendt er jeg'et tavs omkring, at hun er lesbisk - endsige kærester med den tolk, som oversætter for dem alle på møderne. Det har konsekvenser for den dialog, der kommer i romanen - for hvad der kan siges og ikke siges. Og hvad der bliver talt om bag de andres ryg. Blandt andet er der også nogle lokationer og "scener", som har karakter af opladning eller debrief efter at møderne med familien har fundet sted - og hvor jeg'et vender slagets gang med tolken; som jo selv er indskrevet i det hele som hemmelig kæreste.
Romanens plot er spændende i sig selv - ift. om hemmelighederne vil blive afsløret, og hvis det sker, hvordan det så vil ske, og hvilke konsekvenser det vil have. Samtidig er bogen stilistisk så fin, skarp og enkel med sin replikopbygning og tomrum. En elegance i disse skiftende replikker, som jeg til dels genfinder hos Tine Høeg, men her ført over i en helt anden kontekst. Og med et spændingsfelt omkring tomrummet - både i replikkernes tomrum pga. den manglende forståelse af koreansk, pga. hemmelighederne (det usagte) - og også pga. det spillerum som tomrummet giver til tolken. Nemlig rollen som den, der i princippet fylder de tomme huller ud med oversættelse; men som jo samtidig er part i historien, og derfor måske ikke altid 1-til-1 helt udfylder neutralt, men måske i hensynsfuldhed og omsorg afpasser det oversatte ift. dem, der skal have det oversat; eller måske af andre motiver... Tolken som aktiv meningsskaber. På den måde bliver jeg'et jo også i en forstand prisgivet tolken - fordi jeg'et i møderne med familien lægger sin skæbne, eller i hvert fald sine ømme punkter, i hænderne på tolken.
Undervejs i bogen opstår der små alternative tolkninger, som får indflydelse på replikkerne. Vi hører om, hvordan jeg'et efter 2022 ikke har den tolk med, som hun har haft med årene før - og at hun får tolkning først til at finde sted via videoforbindelse med tolken i Danmark. Men hvor familien så til de efterfølgende møder ikke har tolken med heller ikke online, men hvor de forsøger at begå sig via oversættelsesapp'en Papago. Det har så den sjove konsekvens for læseren, at man faktisk bliver hægtet af dialogen - fordi de klarer sig uden tolk, og derfor er der ingen talte replikker og derfor heller ingen oversættelser af det, de taler om. Ikke en gang tomme replikker – bare fravær af replikker. Her bliver man som læser udsat for en tomhed, som på en eller anden måde mimer den tomhed, som jeg'et mærker, når hun ikke har en tolk - eller når hun ikke nødvendigvis føler sig sikker på at høre alt det fra tolken, som der bliver snakket om. Meget elegant og sjovt.
Bogen har i øvrigt et virkelig vellykket cover. Det er grafisk enkelt - primært med bogstaverne TOLK, som dog er vendt på en sådan måde, at man lige skal vende og dreje bogstaverne for at de falder på plads. Og nederst et grafisk forenklet bord med nogle farverige - sandsynligvis koreanske - retter på. Hvilket illustrerer, at lokationer i bogen ofte udspiller sig på en restaurant eller en café. Med møder og dialoger over et bord med mad.
February 23, 2025
3,5 stjerner. Bogen giver indsigt i, hvor svært det kan være at lære sit biologiske ophav at kende sent i livet og hvor vanskeligt det er, når man ikke taler samme sprog.
Hovedpersonen blev som barn adopteret fra Sydkorea af danske forældre. I bogen besøger hun gentagne gange sin familie, dvs. hun mødes til måltider med sine søstre og mest moren. Sjældne gange inviteres hun hjem til dem.
Kvinden taler ikke koreansk, så det sproglige mellemled udgøres af kvindens tolk, en sydkoreansk-dansktalende kvinde. De to er kærester under de fleste besøg, men det siger de ikke, for i de år er det kun de færreste kvinder i Sydkorea, der står frem med, at de er til samme køn.
Mange spørgsmål trænger sig på for hovedpersonen, der gerne vil lære sin familie at kende og gerne vil høre til: Hvori består det uudsagte? Hvorfor vil søstrene ikke fortælle deres mænd, at de har en adopteret søster? Er søstrene skilt? Er faren syg?
Og formen? Det opleves i begyndelsen og langt hen gennem bogen som at læse et stykke dramatik. Teksten er bygget op som replikker. Hun siger: Ældste søger siger: Han siger: Ind imellem et Jeg tænker ...
Når hovedpersonen ikke forstår samtalen og teksten ikke er oversat, er der tomme felter, og dem er der mange af. I begyndelsen virker det irriterende. Efterhånden vænner jeg mig til det, og det får den virkning, at jeg kan opleve at være i kvindens sted - på afstand af de andres kommunikation, familieliv og verden.
Endnu flere spørgsmål dukker op hele tiden: Hvad tier de om? Hvor syg er faren? Vil nogen fortælle hende, når han dør? Vil familien slå hånden af forfatteren, når hendes oversatte bog blandt andet om adoption og familie udkommer i Sydkorea?
En godt tænkt form, måske fortænkt? Giver mig også indtryk af, at der ikke står ret meget på siderne.
Den er let læst, har en vis virkning. Kan nok med fordel bruges som baggrund for debat blandt unge og voksne.
Hovedpersonen blev som barn adopteret fra Sydkorea af danske forældre. I bogen besøger hun gentagne gange sin familie, dvs. hun mødes til måltider med sine søstre og mest moren. Sjældne gange inviteres hun hjem til dem.
Kvinden taler ikke koreansk, så det sproglige mellemled udgøres af kvindens tolk, en sydkoreansk-dansktalende kvinde. De to er kærester under de fleste besøg, men det siger de ikke, for i de år er det kun de færreste kvinder i Sydkorea, der står frem med, at de er til samme køn.
Mange spørgsmål trænger sig på for hovedpersonen, der gerne vil lære sin familie at kende og gerne vil høre til: Hvori består det uudsagte? Hvorfor vil søstrene ikke fortælle deres mænd, at de har en adopteret søster? Er søstrene skilt? Er faren syg?
Og formen? Det opleves i begyndelsen og langt hen gennem bogen som at læse et stykke dramatik. Teksten er bygget op som replikker. Hun siger: Ældste søger siger: Han siger: Ind imellem et Jeg tænker ...
Når hovedpersonen ikke forstår samtalen og teksten ikke er oversat, er der tomme felter, og dem er der mange af. I begyndelsen virker det irriterende. Efterhånden vænner jeg mig til det, og det får den virkning, at jeg kan opleve at være i kvindens sted - på afstand af de andres kommunikation, familieliv og verden.
Endnu flere spørgsmål dukker op hele tiden: Hvad tier de om? Hvor syg er faren? Vil nogen fortælle hende, når han dør? Vil familien slå hånden af forfatteren, når hendes oversatte bog blandt andet om adoption og familie udkommer i Sydkorea?
En godt tænkt form, måske fortænkt? Giver mig også indtryk af, at der ikke står ret meget på siderne.
Den er let læst, har en vis virkning. Kan nok med fordel bruges som baggrund for debat blandt unge og voksne.
October 14, 2025
As a Danish person who has lived in South Korea, I found this quite nostalgic to read - it definitely made me crave Korean food! I loved the fact that whenever a Korean person spoke, it was silent, as I thought that was a clever way of showing the very substantial gap between the main character and her biological family - it did get slightly repetitive after awhile though, especially as I was listening to the audiobook. Due to the fact that the novel was primarily written as dialogue, it was easy and quick to read. However, I think it could have benefited from emphasising facial expressions more - from my own experience speaking to people in a language I don't master, I hang off every word, trying to decipher the meaning, paying close attention to their hands, faces, anything they might be gesturing to (and I often come to the completely wrong conclusions). I suppose you are meant to read between the lines, though. I did enjoy the many nuanced conversations about various relevent topics related to sexuality, South Korea, North Korea, the West and adoption. Overall, a clever and compelling insight into the experience of a Korean adoptee.
June 14, 2024
Pu-ha, er lige blevet færdig med den. I starten var jeg sådan 'interessant', 'spændende', 'virkelig vellykket formeksperiment', men til de sidste 30 sider sad jeg bare og tørrede tårer væk.
Jeg elsker bøger der formår at være så formmæssigt bevidste og grænseskubbende, samtidig med de kan læses som slik. Jeg kommer til at tænke på Agota Kristof's 'Det store stilehæfte' fordi de har det til fælles, og fordi de begge gør sproglige forhindringer til en del af deres poetik, selvom det de også har til fælles, er hvor egenartige de begge to er.
Jeg elsker bøger der formår at være så formmæssigt bevidste og grænseskubbende, samtidig med de kan læses som slik. Jeg kommer til at tænke på Agota Kristof's 'Det store stilehæfte' fordi de har det til fælles, og fordi de begge gør sproglige forhindringer til en del af deres poetik, selvom det de også har til fælles, er hvor egenartige de begge to er.
September 23, 2024
Kompositionen er en genistreg der performativt viser “sprogbarrieren”, som også er bygget af kulturforskel, familiedynamik og “den stilhed der ikke kan oversættes med ord”. (Hele bogen er skrevet som et skuespil, men hvor ikke alt fremgår, da 1. persons fortæller POV. gør så man, hver gang der er nogen der taler koreansk, ikke bliver vist hvad replikken siger, men kun får tegnsætningen der giver en ide om hvor meget der blev sagt/ tonen det blev sagt i.)
Til gengæld lever bogen i lang tid på sin komposition, uden den stærkeste dialog. Der er mange replikker i starten der kun er der for at vise hvem der er hvem, og hvad deres relation er, på en måde som, hvis bogen var en serie, er de første 100 sider pilotepisoden (ret meget for en bog på kun 250 sider). Til gengæld, når man først er kommet igennem det, begynder der så småt at ske en progression i plottet, og en virkelig varm og livsbekræftende fortælling folder sig ud. Jeg elskede den her bog og den har helt klart fortjent en 5/5 stjerners bedømmelse!
Til gengæld lever bogen i lang tid på sin komposition, uden den stærkeste dialog. Der er mange replikker i starten der kun er der for at vise hvem der er hvem, og hvad deres relation er, på en måde som, hvis bogen var en serie, er de første 100 sider pilotepisoden (ret meget for en bog på kun 250 sider). Til gengæld, når man først er kommet igennem det, begynder der så småt at ske en progression i plottet, og en virkelig varm og livsbekræftende fortælling folder sig ud. Jeg elskede den her bog og den har helt klart fortjent en 5/5 stjerners bedømmelse!
This entire review has been hidden because of spoilers.
August 23, 2024
Der er noget forfriskende ved den form, Tolk skrives i. Komplekst emne som formen viser. Jeg har selv lavet psykologarbejde vha. tolk, og bogen her giver et virkelig godt billede af, hvor vanskelig den måde at tale sammen er, hvor meget der bliver lost in translation, når man ikke deltager direkte i dialogen og ikke mindst pga de kulturelle forskelle, som også tolkes og fortolkes.
November 21, 2025
Sättet boken var skriven på var så intressant! Man kom verkligen in i berättelsen och Lee Langvad visade så bra hur det är att inte förstå genom att ha en lång blank rad och sen skiljetecken när folk pratar koreanska och huvudpersonen inte förstår. Jag tyckte om att det fanns så mycket mellan raderna. Detaljen med flickvännens rökning var rätt rolig haha
August 13, 2024
Meget interessant bog! Syntes den måde tolken inddrages som karakter og den måde dialogen som fortælleren ikke forstår formidles på er fed. En ret meta agtig bog, men stadig med interessante emner og familiedynamikker.
April 27, 2025
Spændende nok historie, men formatet var lidt irriterende. Jeg heppede på hovedpersonen men syntes den tolk hun havde med i størstedelen af bogen var dødhamrende irriterende. Og så irriterer det mig yderligere at coveret siger "unj" på koreansk...
September 23, 2025
Otroligt snyggt hur hon fångar det som försvinner i översättningen genom bokens form. Tystnaden, i att inte förstå.
Väcker mycket tankar kring adoption.
Styckena om Korea var allmänbildande men också lite som att författaren ville lära mig något.
Väcker mycket tankar kring adoption.
Styckena om Korea var allmänbildande men också lite som att författaren ville lära mig något.
November 12, 2025
Genialiskt skriven, formen är verkligen genomtänkt, unik och klockren. Boken har många intressanta ämnen och jag lärde mig även mycket om Sydkorea och deras (mat)kultur/historia. Läste den i ett svep!
September 22, 2024
Synes det er en meget fin bog. Andetledes og også ret sjov. Hurtig at komme igennem. Ikke det store plot men meget skæg at læse. Læs den hvis du falder over den, men ikke et must
November 26, 2024
en sjælden gang hvor man bør dømme bogen på omslaget fordi både indholdet og udseendet er SÅ godt. hurtigt læst da alt er dialog, men den sætter sig i hele kroppen når man er færdig med at læse den
March 12, 2025
Skrevet i et spændende format og med meget mellem linjerne, og alligevel kunne jeg kun tænke på, at meget faldt til jorden og føltes fladt.
May 17, 2025
Hyggelig bog og elsker den måde bogen er skrevet på
June 6, 2025
Jeg har aldrig læst andet der er skrevet på den måde. Nyt indblik i frustrationen og forvirringen ved tolkede samtaler
August 4, 2025
2.5 stjerner. interessant koncept, men indholdet manglede lidt dybde
August 23, 2025
Jeg har svært ved at identificere mig med selve historie . Men den måde, den er skrevet på er helt fantastisk!
October 20, 2025
Läs den!
Displaying 1 - 30 of 32 reviews