Mus

by Sebastian Lynggaard

Henrik går hver dag på arbejde i et stort firma. Hvad Henrik er ansat til, er uklart, og han driver gennem årene uden retning eller ambition. Hvilket hans kæreste er frygtelig træt af. Så da chefen fortæller, at han vil betro ham en stor opgave mod en lille tjeneste, ligner det ikke kun et trin op ad på karrierestigen. Det er også en mulighed for at redde parforholdet. Tjenesten viser sig at være at agere besøgsven for chefens demente svigermor – det har han nemlig ikke selv tid til. Ellen viser sig at være en skrap og skarp dame, der bare ønsker at dø. Og det vil hun have Henrik, notorisk ubeslutsom og vag, til at hjælpe med.

er en satire over det moderne arbejdsliv og en fortælling om at være et sted i livet, hvor der – og man vil eller ej – skal træffes afgørende beslutninger. Men det er også en rørende historie om et aparte venskab mellem en mand og en meget ældre kvinde.

251 pages, Paperback

First published May 3, 2024

Reviews

[Lasse Thingholm · Rating 3 out of 5]

Lidt som vis Anders Matthesen havde skrevet The Office.

Jeg er stor fan af Sebastian Lynggaard som influencer og debatør og synes han er en vigtig stemme i den moderne kønsdebat især. Desværre betyder det ikke at han er en god skønlitterær forfatter.

Bogen har fat i nogle sjove og aktuelle emner, men den bevæger sig hele tiden på overfladen med humoren til at holde det i udstrakt arm, og det er ærgerlig, når man ved hvor meget Herlige Svend egentlig har på hjerte. Han skriver virkelig morsomt og kaster om sig med nye udtryk og leger i det hele taget med sproget i et højt tempo som minder om Anders Matthesen, men man ender med at bruge mere energi på at tyde de sproglige finurligheder end at indleve sig i historien og på den måde mister man grebet om fortællingen. De satiriske elementer er gode og mange af scenerne kunne have fungeret som udmærket sketches i et satireprogram. Jeg var især vild med scenen hvor hovedpersonen Henrik skaber en scene hos et vennepar.

Desværre overskygger satiren den gode histories kerne, som egentlig er Henriks relation til plejehjemsbeboeren Ellen, som ikke får ikke lov at udfolde sig til det rørende feel-good venskab, det var intenderet.

Men værd at læse for god humor, sjove referencer og Herlige Svends lommefilosofi, der er godt selskab hvis man for eksempel sidder i et tog gennem Rumænien og ikke kan sove 😊💚

[ania | hellishreads · Rating 4 out of 5]

MUS har ret stor potentiale og den rammer egentlig ret plet med dens satiriske take på den moderne arbejdsplads — især manglen af værdi gennem ens arbejde. Der hvor den falder fra er desværre hvor Instagram agtige jokes tager alt for meget overhånd og bliver bare en tand for meget.

Det er dog en ret vellykket debut og jeg grinte 100% højlydt i toget ved et bestemt punkt henimod slutningen. Så jeg er helt sikkert åben til at læse mere af Sebastian Lynggard i fremtiden 🙌

*3,75 stjerner.

[Nene La Beet · Rating 3 out of 5]

Jeg har vist ikke fulgt med i timen, for jeg troede, at denne roman var en debatbog... Nå men, jeg fik den mellem hænderne og gav mig straks i kast. Stor var min forbløffelse jo, da jeg opdagede, at der er tale om en satirisk roman om det moderne arbejde (i middelklassen).

Han har ordene i sin magt, men bruger for mange af dem. Mange af hans puns er faktisk virkelig sjove, men når man skriver en roman, skal de doseres mere nænsomt, end når man laver memes.

Jeg genkender sagtens mange ting fra hans beskrivelse af det moderne arbejde, selvom jeg aldrig selv har arbejdet i sådan en stor virksomhed med masser af "perks" for medarbejderne. Og usikkerhed på, hvad man mon egentlig er ansat til? Jeg har hørt/læst flere interviews med Dennis Nørmark, der har skrevet bogen Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, og jeg blev ofte mindet om ting, Nørmark sagde i de interviews.

Jeg læste bogen færdig en formiddag, og om eftermiddagen var jeg på en længere togtur. I min nærhed sad to yngre kvinder på vej hjem fra arbejde. De arbejdede hos Novo, og store dele af deres samtale kunne faktisk være taget ud af Lynggaards bog, havde jeg været hurtig, ville jeg have vundet stort i bullshitbingo. Jeg vidste alt om deres fredagsbarer og chefernes mødekultur, da turen var forbi, men til gengæld havde jeg ingen idé om, hvad de to kvinder faktisk lavede hos Novo.

Så Lynggaard har helt sikkert fat i noget – ligesom Nørmark har det.

I hans næste bog håber jeg, han vil bruge sit betydelige intellekt og litterære indsigt og sin flair for sprog på en mere "romanagtig" måde. Så bliver det godt.

[Sandra · Rating 3 out of 5]

Jeg kunne på nogle tidspunkter godt lide humoren i denne bog. Tør, akavet og fjollet. Hovedpersonen Henrik kom jeg til at se som Sebastian L. i mit hoved, selvom jeg ikke kender manden. Men hans humor skinnede meget igennem via denne karakter.
Jeg var ikke specielt interesseret i Henrik's obsession med kollegaen Amalie, den virkede lidt påtaget og stalker-agtig.
Historien var okay spændende, men der manglede lidt mere udvikling og dybde.

[Reader Kallesen · Rating 1 out of 5]

Spild af tid, usparpt og lavt lixtal tillige!

Men nu er jeg også selv sådan en kynisk person fra middelklassen, der ofte tager eget liv op til løbende overvejelse og hvis noget ikke giver mening, smider jeg det væk, og så holder jeg bare virkelig meget af hverdagen.

[Anna Rosenkrands · Rating 2 out of 5]

Lidt sjov, men dårligt skrevet. Træls dialog og kikset billedsprog. Karakterne var også ret flade.

[Maija Hejgaard · Rating 3 out of 5]

Satirisk roman om den moderne indholdsløse arbejdsplads. Krydret med et venskab til en ældre dame. Romanen er desværre ikke videre original.

[Morten]

Hurtigt droppet. Smart-fyr sprog og ligegyldig it-snak.