Morgengaven

by Dea Trier Mørch

Danish

Genres: Roman

252 pages, Unknown Binding

First published January 1, 1984

About the author

Dea Trier Mørch was a Danish artist, novelist, and socialist.

Reviews

[Mette Løkeland · Rating 4 out of 5]

Sjølv om denne boka er 40 år i år og økonomiske rammer og rettar har gitt større rom for kvinner, så treff den nok likevel like godt i dag. Forelskinga, vegen inn i eit meir forpliktande forhold, barnefødslane og deira påverknad på parforholdet og sexlysta, forhandlingane om kven som skal få «fritid», ulike økonomiske prioriteringar, korleis vise nok kjærleik og unngå å kjenne seg fanga eller sjalu. Det er utfordrande å halda saman i eit langt forhold.

[Astrid · Rating 4 out of 5]

Lækkert sprog og dejligt med en fortæller der lader en tænke og opleve så meget selv

[Matilde Gudrun · Rating 3 out of 5]

Kan mærkes i maven.

[Dina Gylling Kristiansen · Rating 3 out of 5]

3.5

[Lotte M. · Rating 4 out of 5]

Jeg holder meget af Dea Trier Mørchs fine sprog. Bogen er fyldt med små og store betragtninger og iagttagelser. Hverdagsliv, arbejdsliv, børnene, huset, lyset osv beskrives og sættes i relation til naturen, livets store spørgsmål eller hovedpersonens tanker.

En virkelighedsnær fortælling om to mennesker, vi får lov at følge over tid (12-13 år). Udvikling og afvikling af et kærlighedsforhold og arbejdsfællesskab. Kvindens personlige udvikling og reflektioner over egen identitet, også set i forhold til, hvordan hun oplever samfundets og parforholdets rammer. En anledning til at tænke over egen livssituation, her ca. 30 år senere.

Spændende at fortællingen rummer et detaljeret tidsbillede.


Midt om natten stod hun ud af sengen, klædte sig på og listede ud i værkstedet.
Hun modellerede lidt på det sidste relief. Skar af med en kniv.
Rettede tegnelampen så skyggen blev fastere. (S. 93)

En blå klokke over træernes bløde kviste i skov og skel.
Kastaniens knopper er fedtede, bristende.
Stjernerne er minder end ellers - små nåleprik i det højeste høje.
Bilen trækker et rør af blæst efter sig på den dødsensstille landevej. (S. 249)