Ulla Terkelsen fortæller i en række fængslende nedslag om sit 80-årige liv, som er uløseligt knyttet til den tid, vi lever i.
Mens verden i foråret 1944 nærmede sig slutningen på århundredets mest blodige krig, blev Ulla Terkelsen født i en lejlighed med udsigt over jernbanesporene i Aarhus. I denne levende og livskloge erindringsbog ser hun i glimt tilbage på otte årtier, hvor hun har været i konstant bevægelse.
”Jeg har levet mange steder og tæt ved min tid, spundet ind i den, fordi jeg er reporter og fortæller historier om det, der sker i verden,” skriver hun i prologen.
Ulla Terkelsen har dækket store og små begivenheder med base i blandt andet Warszawa, London, Belfast, København, Washington, New York, Odense, Bruxelles, Skopje, Berlin, Paris, Kabul og Cannes.
Bag de mange navne gemmer historierne sig. Om besættelsens sidste dage, jazzens indtog i Aarhus og de lystfulde tressere i London. Om polsk avantgarde, britisk thatcherisme og irske religiøse konflikter. Om Murens fald, angrebet på tårnene 9/11 og den afghanske tragedie.
Ulla Terkelsen fortæller om det hele og om sit fantastiske liv med et nøgternt og humoristisk blik og med verdenshistorisk schwung.
Skøn bog, som jeg på så mange måder føler mig som værende deltagende i som fluen på væggen i de historiske momenter. Har altid været vild med den måde Ulla Terkelsen har udtrykt sig, og endelig en bog det var svær at slippe 🤩
En virkelig dejlig bog. Ulla Terkelsen fortæller om sit fantastiske liv og man bliver grebet fra første side. Gennem Ulla Terkelsens fortælling får man et også godt indblik i verdenshistorien. Bogen er levende, humoristisk og personligt fortalt.
En spændende og gribende bog om Terkelsens liv som journalist af folkeeje. Det er inspirerende at høre om hendes trang til at rejse ud i verden og fortælle danskerne om verdens brændepunkter. Det fik mig til at kigge på billige hoteller undervejs.
I virkeligheden ville jeg gerne have meget mere!!! Jeg vil høre mere om de situationer hun har været i, hvor man virkelig skal holde hovedet koldt. Jeg vil mærke det på egen krop, så godt som en bog kan transportere mig derhen. Men måske det er det hendes andre bøger er til for, jeg ved det ikke endnu.
Og så kunne jeg ikke lade vær med at læse den på en jeg-er-journaliststuderende agtig måde og overveje, om man virkelig skal sige ja til alle opgaver, som kommer ens vej, som Terkelsen gør det? Ja, der skal mad på bordet, men for enhver pris? Måske er mit forhold til opgaver og stress bare anderledes eller også lægger jeg mere i det råd, end det var meningen 🤪
Hørt som lydbog, hvor hun selv indlæser, hvilket er en gave. Det føles som at sidde i samtale med hende.
Overordnet set synes jeg det er en rigtig god bog, og det er fascinerende at høre hende kaste sig over projektet med at flette sine egne 80 årtier sammen med verdenshistorien.
Der er dog mange steder hvor jeg ville ønske, at der var mere Terkelsen og mindre verdenshistorie. I sidste ende savner jeg at komme tættere på hende, at høre hendes refleksioner, tanker og følelser.