Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
"Vi er her ikke frivilligt. Vi er her ikke mod vores vilje. Valg er ligesom ikke en del af konceptet."
"Det er ikke antallet af døde, der skaber vores værdi. Det er måden, vi gør det på."

En mission til en afsidesliggende måne går galt, og dronen B3 bliver taget til fange af fjenden. Men alt er ikke, som han forventer. Hans fangevogtere er næsten... venlige?
For B3, som er vant til et liv opfyldt af hensynsløs vold, hvor ethvert antræk til ulydighed straffes omgående, er det rent ud sagt forvirrende.
Snart må B3 træffe et valg. Er han et monster - eller et menneske?

MØD B3-NJ1: DRÆBERDRONE FOR DEN INTERSTELLARE UNION

"Drone" er første bind i Scifi YA serien af samme navn, i fire bind. Bind 2, "Vortex", forventes at udkomme foråret 2025.

225 pages, Paperback

First published August 26, 2024

1 person is currently reading
17 people want to read

About the author

Marke A Hansen

4 books5 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
26 (70%)
4 stars
6 (16%)
3 stars
5 (13%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 10 of 10 reviews
Profile Image for Vivian Winther.
175 reviews5 followers
September 8, 2024
Drone er en dystopisk spaceopera hvor tidligere mennesker er blevet lavet om til dræber maskiner.
Menneskedelen kommer dog stadig til udtryk i form af tanker og følelser. Helt fra første side fornemmer man en ret stærk stemme i fortællingen som sugede mig helt ind.

Drone er en karakterdrevet historie. Udviklingen sker hos dronen igennem sit fangenskab hos mere menneskelige individer. Hvordan takler et individ som er vant til klare ordre og hård kontakt at blive badet i bløde værdier?
Jeg frygtede at historien ville blive kedelig, når der ikke skete mere udadtil, men beskrivelsen af tanker og følelser er så gennemført at det aldrig blev kedeligt. For hvad ville blive dronens næste træk? Hvad ville blive fangevogternes?

Drone indeholder teknologi, men det bliver aldrig tung læsning, så alle kan være med her.

Jeg glæder mig til at læse videre. Gad vide om der kommer mere action i den næste? Synes lidt det lægger op til det 😁
Profile Image for Fenja Terp.
317 reviews4 followers
September 10, 2024


Wauw, sikke en debut! Marke A. Hansen har netop udgivet sin første roman, der er planlagt til at være den første i en serie på fire bøger. Og hun er virkelig kommet godt fra start!

Drone er sci-fi og selvom det normalt ikke er min foretrukne genre, så blev jeg lynhurtigt grebet af bogen.

Stemningen bliver sat helt fra starten med kliniske dokumenter fra Den Interstellare Unions Sikkerhedstjeneste. Vi er i fremtiden, i rummet, hvor menneskeheden er forandret. Og det er dystopisk og mørk. Stemningen fortættes gennem bogens første kapitler og man efterlades som læser med en følelse af håbløshed.

En drone er et menneske, der er blevet ændret til at være en dræbermaskine. Alt menneskeligt er fjernet, så følelser, selvstændige tanker og den frie vilje er forsvundet. Tilbage er kun et meget effektivt monster, der kan bruges i missioner for at holde befolkningen nede.

Men hvad sker der, hvis tingene ikke går som planlagt? Kan en drone afprogrammeres, så den bliver menneskelig igen?

Det er en bog om krig, magt, frygt, forventninger, had og fordomme. Men det er også en bog om medmenneskelighed, nysgerrighed, omsorg, kærlighed og troen på det bedste i andre mennesker.

Drone er en stærk debut og jeg ser meget frem til at læse de næste bøger i serien. For naturligvis slutter bogen ikke med en afslutning, men med en åbning for den næste bog.

Læs med, hvis du er til store fortællinger, der foregår i et afdæmpet tempo, hvor karaktererne får lov at folde sig ud og vokse, mens de udvikler sig.
Profile Image for Marlene Bentsen (Boggrippen).
741 reviews28 followers
September 20, 2024
(Reklame - Anmeldereksemplar)
Drone er titlen på Marke A. Hansens debut scifi. Og sikke en debut😃👏

Historien er klassificeret som YA, men det lagde jeg overhovedet ikke mærke til!

Vi er i et ret barsk og dystert univers, hvor der bliver sendt ekstremt bestialske dræberdroner ud, for at skabe frygt og ødelæggelse samtidig med, at de makabert flår og flænser alt levende i stumper og stykker.

Dronen B3 er vores grusomme dræbermaskine af en hovedperson og han bliver taget til fange af nogle oprørere.

Jeg vil ikke fortælle mere om handlingen, for jeg synes det var vildt fedt at blive klogere lidt ad gangen - både på dronen, men også på verdenen rundt om. Det var superunderholdende at være lige så clueless som B3😃

Det er en tydelig etter, hvor der egentlig ikke sker ret meget, men det gjorde ikke noget, for historien var stadig vildt spændende og jeg blev hele tiden mere nysgerrig på universet.

Sproget er let og flydende og jeg var særligt begejstret for den meget lette humoristiske undertone, der ofte lå mellem linjerne.

Sikke en fed historie. Og nogle spændende karakterer! Jeg glæder mig til at læse videre om droner, udkantere og det dersens gravitonik😃👏👏
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
639 reviews11 followers
March 13, 2025
Sikke en debut, en spændende og virkelig interessant YA sci-fi serie har set dagens lys her.
Jeg var top underholdt, blev overrasket og holdt til ilden igennem hele bogen, den har en humoristisk undertone. Den efterlader en med stof til eftertanke, der er en rigtig god karakterudvikling. Den er skrevet i et fint og flydende sprog og jeg vil ikke spoile, men er du til dystopier og sci-fi så kast dig endelig over denne skønne fortælling. Jeg er spændt på næste bog i serien Vortex, som udkommer 4.April

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Jeanette.
Author 1 book1 follower
February 8, 2026
Sjældent er jeg blevet så overrasket undervejs i en bog. Drone leverer et ekstremt veludført plot med twists, der rammer hårdere, end jeg havde forventet.
Undervejs måtte jeg faktisk stoppe læsningen, fordi jeg simpelthen ikke kunne skelne ordene gennem sløret af tårer.

Spoiler: scenen hvor B3 bliver straffet for at tale med Katla knuste mig fuldstændigt.😭

En stærk, brutal og følelsesmæssigt kompromisløs læseoplevelse, der bliver siddende længe efter sidste side. Jeg elsker den❣️
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Nicky Schou.
38 reviews1 follower
February 26, 2026
Selvom det er en bog om en drone synes jeg det der skinner igennem fortællingen er menneskeligheden i karaktererne, og B3. Det ramte mig at se en drone som er vant til at parere ordre og dræbe forbinde til en pige på den mest uskyldige måde. Historien er virkelig smuk og minder mig på en måde om idéen bag, om der findes menneskelighed i os alle, hvis omstændighederne er korrekte. Marke Hansen har skrevet en virkelig god bog, og jeg skal læse den næste!
Profile Image for Thomas Jensen.
Author 18 books5 followers
November 10, 2024
Dresseret drone møder friheden. Smuk, enkel og velfortalt men alligevel dyb historie. Får lidt Phonebooth eller Buried vibes, selvom Drone har et større persongalleri.
Profile Image for Fantastiske Familie  Bøger.
385 reviews6 followers
September 24, 2024
Bogen handler om B3 som er en drone. Droner er også kendt som dræberdroner og det beskriver dem meget godt. De har ingen meninger og gør kun hvad de får besked på og udrydder folk. 

B3 bliver skadet i kamp og bliver taget til fange. B3 begynder at undre sig over om det virkelig er så slemt at være taget til fange og den begynder at sætte pris på sit liv.

Jeg kan godt lide bogen, fordi den er lidt anderledes. Der er ikke så meget kamp, men når der er, er det meget godt skrevet og virkelig fedt at læse.

- Mads
Profile Image for Eva Zeuthen.
8 reviews
December 30, 2024
Jeg hørte første gang om bogen til fantasy festival. Der var jeg til teselskab, hvor jeg fik snakket med Marke. Allerede dér syntes jeg at Drone lød FANTASTISK.
Og efter at have læst den på ingen tid, kan jeg kun sige at Drone er bedre end fantastisk.
Drone er skrevet på en virkelig fed måde: Jeg levede mig ind i B3, og sproget var til at forstå. Drone har også humor, som jeg godt kan lide.
Mens jeg læste kom der mange følelser igennem mig. Både glæde, vrede, tristhed og spænding.

(Kan godt måske være en spoiler lige her:)Jeg kom også til et tidspunkt, hvor jeg lige var nødt til at regne ud, hvor mange år han faktisk er ;D

Alt i alt vil jeg bare sige, at det er en fantastisk bog!
Profile Image for J. Harris Hatt.
1 review
September 29, 2025
Jeg har langt om længe læst Marke A. Hansens Drone (WG Press), og det burde jeg have gjort noget før. YA - Sci Fi om en morder-droide lød ikke umiddelbart som en bog, der var målrettet til mig, men jeg tog fejl. Drone tog mig med ind i hovedet på B3, og der blev den på alle 225 sider.

Handlingen er kort fortalt. B3 er på en mission, der på grum vis etablerer, hvad droner er, og hvad de bliver brugt til. Vi taler om sjælløse, robotagtige dræbermaskiner, der uden nåde eller samvittighed slagter deres ofre. Under missionen bliver B3 såret og derefter holdt som fange af de mennesker, han var programmeret til at slå ihjel. De er naturligt nok mistroiske, men de behandler ham alligevel helt anderledes end han havde forventet. Morderrobotten tør langsomt op, og det er både fantastisk og angstprovokerende for ham.

Drone handler om fri vilje, totalitarisme, tilgivelse og om at tage ansvar for sine handlinger. Det er en kort, velskrevet og tankevækkende debut af høj kvalitet. Kan B3 blive et menneske igen? Det finder jeg forhåbentligt ud af i Vortex.
Displaying 1 - 10 of 10 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.