At trappe ud af psykofarmaka – eller psykiatrisk medicin – er ofte en sværere og mere krævende proces, end man forventer. Det gælder fx antidepressiv medicin, benzodiazepiner, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler. Bogen er vigtig læsning for alle, der skal igennem et udtrapningsforløb, og for professionelle, der arbejder med mennesker, der er i udtrapning. Men dens nyskabende tilgang til psykofarmaka og psykisk lidelse gør også, at bogen kan læses bredere af enhver med interesse for psykisk lidelse, psykiatri og medicinfri behandling.
Anders Sørensen, psykolog, ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka, åbner for ny dialog om psykofarmaka og psykisk lidelse og forklarer den nyeste forskning på en fængende måde. Han giver et forskningsbaseret indblik i, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), hvad psykisk lidelse er (og ikke er), og hvad der sker i hjernen og kroppen, når man trapper ned. Han peger på, at mange udtrapninger går galt, fordi de foregår for hurtigt – og uden at man får de nødvendige redskaber til at klare sig uden medicin som strategi.
Bogen giver konkret og brugbar vejledning i, hvordan man trapper langsomt og sikkert ud, og hvordan man undervejs i processen tackler faldgruber og abstinenser som angst, følelsesmæssige udsving og fysiske symptomer. Men en stor del af bogen handler også om et ofte overset aspekt af udtrapning, nemlig hvordan man håndterer vanskelige følelser, tankemylder og andre psykiske udfordringer i et efterfølgende medicinfrit liv. Her trækker forfatteren på redskaber fra metakognitiv terapi, emotionsreguleringsterapi og traumeorienterede tilgange, som han videreudvikler til udtrapningsprocessen.
Jeg sidder med mange følelser den dag i dag. - føler mig taknemmelig for at have fundet denne bog og Anders Sørensens (og de online grupper der findes) arbejde på området - sorg over at være blevet tvunget ind i det helvede, det er, at skulle komme af pillerne igen, efter at have fået at vide, at de ikke var vanedannende, og at de ikke havde nævneværdige bivirkninger - vrede over at kunne læse mig til at grundlaget for at give disse piller er så mangelfuldt og ikke bygger på reel videnskab - væmmelse over hvor misvisende det er at den laveste dosis, man kan købe, oftest har en receptor mætning på mere end 60%. det er fuldstændigt forrykt at den eneste løsning, der findes, er, at jeg skal sidde og lege apoteker hjemme i stuen, fordi producenterne ikke laver doser til udtrapning. - frustration over at skulle kæmpe med læger, der ikke anerkender, at det er et reelt problem (muligvis fordi de er uoplyste) - tristhed over at vide hvor mange der i dag kæmper med det samme uden at vide, hvor de skal gøre af sig selv, samt hvor mange der i fremtiden stadig vil skulle igennem det (med eller uden hjælp)
Det tog få minutter for en læge at putte mig på pillerne (ingen medicin-fri løsninger blev overvejet eller nævnt) og nu vil det (hvis min krop ikke reagerer voldsomt på udtrapning med 5% om måneden) tage mig mere end 4 år at komme af det igen. Det er forfærdeligt at skulle tage nogle piller, som ikke hjælper en med det de skal, samtidigt med at de gør en dårlig med skræmmende bivirkninger, der trigger bl.a. dødsangst, udelukkende fordi man ikke kan stoppe med at tage dem uden at gå i voldsomme abstinenser.
I det mindste føler jeg en lille smule håb, nu når jeg har fundet andre, der har taget rejsen før mig og gerne vil støtte mig på vejen, og som gerne vil dele den viden, de har samlet på området.