“Jeg ved godt at det er svært for din ynkelige menneskehjerne at rumme, men jeg er Døden. Du kender vel smøren: Manden med leen dukker op når folk dør, bla bla bla og alt det der.”
Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.
Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?
Dette er en ny og super spændende dansk fantasy serie med magiske væsner, forskellige dimensioner, farlige fjender og ... Døden. Første bog i serien er fuld af overraskelser, humor, drama, forbudte og forvirrende følelser, farlige opgaver og starten på en ekstremt vigtig og risikofyldt rejse for et menneske og en sjælefragter. Er de klar til så stort et ansvar? Til at skulle være alles redning?
3,5 stjerner. Jeg har hørt bogen blive markedsført som romantasy og derfor gik jeg ind til historien med de forkerte forventninger. Fantasykrimi ville nok være mere rigtigt. Men på trods af det var jeg fra start af fanget af idéen om døden på slæb. Jeg havde dog ønsket mere initiativ fra dødens side. Historien var lidt langsom om at komme i gang, men så sker der også en masse spændende ting.
Bogen startede interessant ud og jeg var indledningsvist fanget af historien om pigen Irene som "ikke vil dø" og døden Kaun som bare gerne vil videre med sit arbejde og derfor bliver dybt irriteret på Irene når hun nu ikke "gider" gøre som planlagt og dø.
Derefter tabte historien dog min interesse, da jeg havde en oplevelse af at fortællingen "bare var ord på papir" og aldrig blev ægte. Jeg kunne fx ikke sætte mig ind i karakterenes valg og tanker. Opklaringen af hvorfor Irene og Kaun er sjælebundet blev aldrig rigtig spændende - bl.a. undrede jeg mig over hvorfor det var Irene som var den drivende kraft, når nu det var Kaun som var den som havde mest at vinde ved at blive sat fri af bindingen? Alt den power og drive som Kaun går ind i historiens første sider med ebber hurtigt ud og han ender med at irriterer mig, bl.a da han tisser i bukserne (det er simpelhen ikke sexet).
Ideen med at Døden og "hans arbejde" bliver bundet til hinanden imod deres vilje er et sjovt afsæt for en romantasy fortælling, og jeg forventer derfor at andre læsere måske vil kunne lide bogen noget bedre end jeg.
Look back on this reading experience with perfect satisfaction. I loved the plot and the characters even though some of the elements are not new. The cliche of "supernatural guy meets mortal woman"-plot ironically feels super novel by being intertwined by the triviality of Danish life. I loved the personality given to each character in the story. It's a real feel-good book with a twist of sexy and humor. It is also one of the few books I've read in Danish, where fantasy and romance unfolds so naturally and effortlessly in the language itself. Often I feel that the Danish language makes this genre feel awkward, but Clara-Amalie Vorre-Grøntved uses more authentic modern Danish language which, on this rare occasion, kept the immersion real for me all the way through.
Selve ideen med “døden på slæb” var vildt spændende!🤩 Dog kunne jeg ikke få mig selv til at læse videre, fordi den var aaaaaalt for YA. Irene beskrives som 18-19 årig, men på den måde hun udtrykker sig på, føler jeg næsten hun kunne være 15-16.
Samtidig stod jeg af da Vibs blevet introduceret (synes hun var pænt irriterende, og gider ikke sidde og rulle øjne hver gang hun dukkede op) samt alle de andre overnaturlige væsner 😅
Måske jeg færdiggør den på et andet tidspunkt 🤷🏼♀️ for jeg håber lidt at Kaun lige så stille bliver mere menneskelig (bogstavelig talt) i Irenes tilstedeværelse - det kunne være en virkelig nice udvikling!
This entire review has been hidden because of spoilers.
""Med døden på slæb", var en bog jeg faktisk var ret meget i tvivl om. Jeg tvivlede på den ville være noget for mig, for den lød ikke helt som noget jeg normalt ville læse, dog var der noget ved den som talte til mig alligevel, måske forsiden, måske bagsideteksten, det er lidt uvist. Dog er jeg glad for jeg besluttede mig for at sige ja tak til den! For nu har jeg læst den og sikke en bog! Den var noget anderledes end først regnet med, men uroligt medrivende, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse, jeg har nemlig mange spørgsmål!"
"Hverken Irene eller Kaun synes det er spor morsomt, for Kaun kan ikke gøre sit job før Irene enten dør eller de finder en løsning. Problemet er bare Irene vil ikke dø, og Kaun ved ikke hvordan kan skal løse problemet og komme videre. "
"Irene er en interessant karakter. På mange måder en som jeg tror en del vil kunne relatere lidt til på en eller anden måde. Om det så er usikkerheden ved sig selv, ensomheden i ikke at have mange venner, behovet for at leve optil gode karakterer og studiet. Det kan være mange ting, for Irene er en helt almindelig pige, som bare lever sit liv. Jeg kan nu godt lide Irene, hun er en skøn pige, nede på jorden og en jeg personligt godt kan se noget af mig selv i. Det egentlig ikke fordi Irene gennemgår den store personudvikling i bogen, men lidt sker der for hende og jeg nød at se den smule udvikling der var. "