”Den kræver at blive lukket ud,” sagde en af lord Jonars mænd. ”Hvordan ved du det?” sagde Panthell. ”Det sagde den. ””Adskillige gange,” brummede en stemme. Panthell Saphi har lagt hjemlandet, Ki’heertas, bag sig og er rejst med hæren. Forude venter den vidtstrakte ørken, mødet med dens folk – og en fjende der hverken har ansigt eller navn. Samtidig med at de vover sig uden for grænserne af alle kendte landkort, må Panthell og hans venner slås med deres egne dæmoner. Nogle endda i ganske fast form. Mellem indre og ydre kampe balancerer de mellem sejr og katastrofe. Krigen er langt fra slut, og Halanishs guddommelige indgriben lader vente på sig. Det mindste fejltrin kan have skæbnesvangre konsekvenser. Selv med nye venner og alliancer er det svært at se hvordan freden kan vende tilbage.
Endelig kom vi tilbage til Phantell og hans allierede, de møder nu nye udfordringer på deres videre færd og det er nogle vilde udfordringer som forfatteren har plottet i det andet bind. Der er sket en rigtig god karakterudvikling med flere af hovedpersonerne og der er seriøs spænding for alle pengene. Især skrues der op for den nervepirrende og vilde handling i anden del af bogen. Den første del er en mere stille opbygning. Man får også rørt tårekanalerne, for der er flere scener, som rammer hårdt. Worldbuildingen er virkelig gennemført og så er jeg vild med at kortet har udviklet sig fra første bog og til anden bog, glæder mig til at se om det udvikler sig endnu mere. Den slutter atter på den vildeste cliffhanger og efterlader læseren med tabte kæber, så er du ikke til lang ventetid på næste bog, så vent til serien er komplet.
Vil lige komplimentere den gennemførte forside og de flotte sprayed edges.
”Ørkenhavet - Den forsvundne gudinde 2” af @karen.ravn.16 , udgivet ved @tellerup .
Modtaget som anmeldereksemplar.
Efter at vores venner vandt slaget i Alnor og besejrede Jozlar, må hæren omrokeres og de må finde ud af hvad næste skridt er. Ingen ved endnu, hvor den angrebende hæren med Jozlar kom frem og Panthell og vennerne ønsker ikke at blive overrasket endnu engang. Denne gang er de beredte og vil vide hvor deres fjende stammer fra. Sammen med deres nye allierede, menneskene Lord Jonar og Lady Couer, drager de mod byen, på grænsen til ørkenen og ukendt land, Farris.
Panthell, Sharla, Jilaan og Soocha, går i samlet flok, med både elvere og mennesker, mod ukendt land. Hver går de rundt med deres egne dæmoner og kampe. Men det de finder i ørkenlandet, var ingen af dem forberedt på..
Igen er bogen inddelt i 3 dele, hvoraf del 1 lader historien langsomt udfolde sig. Man skal holde tungen lige i munden, for at have styr på de fremmedartet navne, og et godt indre kort over hvem der hører, hvortil og hvad de er. Både stednavne, guder og personer. Dette bruges der en god del på at holde styr over. Jeg ville elske et index bagerst i bogen, til at lette denne del. Der er jo næsten lige så mange navne og steder at holde styr på som i Game of Thrones 😉
Men bare rolig, der venter faktisk en ret stor belønning, når vi rammer del 2 og del 3 tager næsten pusten fra en (action og store følelser! 😍)! Jeg håber virkelig ikke at at bog nr. 3 er for mange år ude i fremtiden. For hold da op, hvor sker der bare meget, som jeg vil og skal have svar på, nu! Så Karen, please lad mig ikke sidde på pinebænken for længe!
Vil Ki´heertas nogensinde blive det samme igen? Hvad finder de så tæt på ørkenlandet? Holder alliancen mellem elvere og mennesker?
Hvis I ønsker svar på dette, så må i hellere samle bogen op og begynde at læse 😉 (
Den forsvundne gudinde Ørkenhavet er 2 bog i serien om elveren Panthell. Den er skrevet af @karen.ravn.16 og udgivet hos @tellerup . Jeg var ret vild med Karens debut bog, som er første bog i denne serie. Det er et vildt univers, som er fyldt med smukke beskrivelser, kampe , krige og magtkampe ,men også med kærlighed. I denne bog har Panthell , Sharia, Jilaan og Soocha lagt hjemlandet, Ki’heertas, bag sig og er rejst med hæren. Forude venter den vidtstrakte ørken, mødet med dens folk – og en fjende der hverken har ansigt eller navn. Samtidig med at de vover sig uden for grænserne af alle kendte landkort, må Panthell og hans venner slås med deres egne dæmoner.. Krigen er langt fra slut, og Halanishs guddommelige indgriben lader vente, så hvordan vil det gå Panthell og alle de andre? Historien er delt op i 3 dele , og jeg skulle bruge lidt tid på lige at finde tilbage til universet og huske alle karakteren fra hinanden i første del. Tempoet var også langsomt der, men Karen fik fint bundet røde tråde fra den forrige bog til opstarten på denne bog. I 2 del kom der meget mere tempo på, og der blev jeg for alvor fanget af den. Jeg havde svært ved at slippe den igen og Karen havde igen flere twist, som du ikke lige havde set komme som læser. Historien bliver virkelig både gribende , spændende , tempofyldt og fyldt af dybe følelser . Det var en god læseoplevelse , som sluttede med en åben slutning. Så håber 3 bog i serien snart kommer , for vil da så gerne læse videre i serien . Den får ❤️❤️❤️❤️/5 og en anbefaling herfra .
Ørkenhavet er bog 2 i serien Den Forsvundne Gudinde” om højelveren Panthell, der hvirvles ind i en barsk og blodig krig og pludselig må kæmpe på liv og død for sit land og sin dronning. Denne serie er til dig, der elsker interessante karakterer, magi, politisk magtspil, elvere og magiske væsener, strategi, hemmeligheder, drama, dystre kræfter, guder, ondskab og vilde plottwists.
Historien bygges langsomt op, og jeg bliver en smule utålmodig i bogens del 1; jeg længes efter mere action og de storslåede kampscener der fungerede så godt i bog 1. Men da vi rammer del 2, får jeg alt hvad jeg har længtes efter og kan blot læne mig tilbage og lade mig suge ind i det mørke twistede plot. Særligt de adelige frustrer mig undervejs. De er så kloge på, hvordan man vinder en krig, selvom de aldrig har været udenfor murene.
Der er enormt meget på spil i denne bog 2 og følelserne får frit løb. Historien tager flere drejninger, nogle har jeg set komme, imens andre overrasker mig. Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvordan det her kan ende godt eller hvem vi mister undervejs? Den er barsk, brutal og hjerteskærende - og jeg kan nærmest ikke få nok af denne intense og eventyrlige fortælling. Og slutningen? Lad mig bare sige at jeg venter med længsel på næste bog!
"Det er efterhånden et lille års tid siden jeg lagde første bog i serien her fra mig, spændt og utålmodig efter den anden bog i serien! Nu har jeg endelig fået læst den anden bog også, og endnu engang slutter bogen med en vild cliffhanger og masser åbne spørgsmål. Jeg er solgt, og håber virkelig ikke vi skal vente alt for lang tid på næste bog i serien!"
"Denne bog er også delt op i 3 dele ligesom første bog. Første del er meget opbygning til alt det dramatiske som sker i løbet af bogen. Det gav mig som læser chancen for lige at fange alle detaljerne igen, og blive klar til at opleve mere krig og kaos. "
"Jeg kunne virkelig godt lide fordelingen med at nogle gange skete der en masse på en gang og andre gange var der små pauser som gjorde man lige kunne puste ud og blive klar igen. Det gjorde at man som læser nærmest selv følte, at man var en del af krigen og deltog på slagsmarken. Så selv om jeg nogle gange følte jeg sad og blev lidt forpustet, så gav det virkelig god mening, og jeg elskede det! "