What do you think?
Rate this book
La Victoria
La Victoria af Ayaz Shah er en magisk realistisk fortælling om svigt og bedrag i et samfund præget af lige dele tro og overtro.
Da Camilo kommer hjem og opdager, at både hans kone og døtre er forsvundet, bliver det startskuddet til de tre mest dramatiske døgn i hans liv. Jagten på familien sætter ind, og både en indre og en ydre rejse igennem La Victoria er begyndt. Camilo bliver nødt til at genoverveje alt det, som han tager for givet. For hvem kan han egentlig regne med?
Gennem Camilo fremmanes et Venezuela præget af lige dele patriarkalske samfundsstrukturer, sanselighed, hykleri, åndelighed og en fastholdelse og begrænsning af individets udfoldelser. En barsk og sansemættet fortælling om livsvilkårene i et af verdens brændpunkter.
Da Camilo kommer hjem og opdager, at både hans kone og døtre er forsvundet, bliver det startskuddet til de tre mest dramatiske døgn i hans liv. Jagten på familien sætter ind, og både en indre og en ydre rejse igennem La Victoria er begyndt. Camilo bliver nødt til at genoverveje alt det, som han tager for givet. For hvem kan han egentlig regne med?
Gennem Camilo fremmanes et Venezuela præget af lige dele patriarkalske samfundsstrukturer, sanselighed, hykleri, åndelighed og en fastholdelse og begrænsning af individets udfoldelser. En barsk og sansemættet fortælling om livsvilkårene i et af verdens brændpunkter.
158 pages, Hardcover
Published May 15, 2024
1 person is currently reading
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
July 13, 2025
{Reklame/anmeldereksemplar}
La Victoria er ikke lang at læse, men der sker en fandens masse ting. Så mange, at jeg godt nogle gange kunne glemme, at bogen kun strækker sig over tre døgn. Camillo gennemgår så mange emotionelle og fysiske miljøer, og hundrede ting sker. Han er lykkelig og knust, håbefuld og opgivende alt imens han opholder sig forskellige steder i venezuelanske byer.
Bogen er på mange måder ganske malerisk, og det venezuelanske by- og landskab træder tydeligt frem på siderne.
Det var en mærkelig oplevelse for mig at læse bogen, fordi den på mange måder er ganske politisk ukorrekt, men det samtidigt jo er fordi, samfundet mange steder i verden endnu er sådan. Jeg har aldrig været i Venezuela, og min viden om landet er temmelig begrænset, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan deres samfund er, men jeg gætter på, at det er et land, hvor disse her gammeldags, patriarkalske samfundsstrukturer stadigvæk er meget integrerede.
Altså, Camillo er lidt en dobbeltmoralsk idiot, for at sige det lige ud. Han er faktisk virkelig irriterende, men det er noget af det, jeg godt kan lide ved ham. Det gør ham i hvert fald til en interessant karakter. For han prøver ikke på at være en idiot — det er bare sådan han er opdraget. Han er formet af det land, den by og det lokalsamfund, han er vokset op i. Det er alle karaktererne. Det er så indgroet i dem. De kan ikke selv se det, men de er helt og aldeles formet af samfundets normer og standarder.
På den måde kan man vel sige, at La Victoria er lidt samfundskritisk, samtidigt med at den hylder en kultur eller dens historie. Sådan læser jeg den i hvert fald. Ikke på den der måde, hvor den udpeger fejl og mangler og ubehagelige ting i et samfund, nej, den beskriver bare, hvordan hverdagen foregår for karaktererne — med et twist af magi. Deres virkelighed og alt, der er åbenlyst for dem, men som virker malplaceret for én selv, lader én få et glimt af et samfund, som er formet af både tro og overtro, og som bygger på forældede værdier, men som er ganske virkeligt for karaktererne.
Jeg kunne også ret godt lide det magiske element. Det var en ret syret bog, jeg jeg tror, der var en masse symboler, som jeg ikke var klog nok til at forstå. Eller også skete der bare ting. Det er ikke til at vide.
Slutningen var også meget (meeeeeget) åben, måske næsten lid for åben til min smag, lidt som om forfatteren ikke var helt sikker på, hvordan det hele skulle bindes sammen, men jeg kunne egentligt godt lide det. Det underbyggede bare følelsen af, at bogen er et lille indblik i livet i La Victoria.
En virkelig mærkelig bog, men efter min mening også meget spændende og tankevækkende. Anbefaling til hvis man gerne vil have en hurtig læseoplevelse, man kan tænke over i lang tid.
La Victoria er ikke lang at læse, men der sker en fandens masse ting. Så mange, at jeg godt nogle gange kunne glemme, at bogen kun strækker sig over tre døgn. Camillo gennemgår så mange emotionelle og fysiske miljøer, og hundrede ting sker. Han er lykkelig og knust, håbefuld og opgivende alt imens han opholder sig forskellige steder i venezuelanske byer.
Bogen er på mange måder ganske malerisk, og det venezuelanske by- og landskab træder tydeligt frem på siderne.
Det var en mærkelig oplevelse for mig at læse bogen, fordi den på mange måder er ganske politisk ukorrekt, men det samtidigt jo er fordi, samfundet mange steder i verden endnu er sådan. Jeg har aldrig været i Venezuela, og min viden om landet er temmelig begrænset, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan deres samfund er, men jeg gætter på, at det er et land, hvor disse her gammeldags, patriarkalske samfundsstrukturer stadigvæk er meget integrerede.
Altså, Camillo er lidt en dobbeltmoralsk idiot, for at sige det lige ud. Han er faktisk virkelig irriterende, men det er noget af det, jeg godt kan lide ved ham. Det gør ham i hvert fald til en interessant karakter. For han prøver ikke på at være en idiot — det er bare sådan han er opdraget. Han er formet af det land, den by og det lokalsamfund, han er vokset op i. Det er alle karaktererne. Det er så indgroet i dem. De kan ikke selv se det, men de er helt og aldeles formet af samfundets normer og standarder.
På den måde kan man vel sige, at La Victoria er lidt samfundskritisk, samtidigt med at den hylder en kultur eller dens historie. Sådan læser jeg den i hvert fald. Ikke på den der måde, hvor den udpeger fejl og mangler og ubehagelige ting i et samfund, nej, den beskriver bare, hvordan hverdagen foregår for karaktererne — med et twist af magi. Deres virkelighed og alt, der er åbenlyst for dem, men som virker malplaceret for én selv, lader én få et glimt af et samfund, som er formet af både tro og overtro, og som bygger på forældede værdier, men som er ganske virkeligt for karaktererne.
Jeg kunne også ret godt lide det magiske element. Det var en ret syret bog, jeg jeg tror, der var en masse symboler, som jeg ikke var klog nok til at forstå. Eller også skete der bare ting. Det er ikke til at vide.
Slutningen var også meget (meeeeeget) åben, måske næsten lid for åben til min smag, lidt som om forfatteren ikke var helt sikker på, hvordan det hele skulle bindes sammen, men jeg kunne egentligt godt lide det. Det underbyggede bare følelsen af, at bogen er et lille indblik i livet i La Victoria.
En virkelig mærkelig bog, men efter min mening også meget spændende og tankevækkende. Anbefaling til hvis man gerne vil have en hurtig læseoplevelse, man kan tænke over i lang tid.
March 26, 2025
Jeg så en teater opsætning af bogen og blev nysgerrig på bogen. Bogen var trods alt en smule bedre end stykket, men ikke meget. Hovedpersonen er rædselsfuld, de øvrige karakterer er todimensionelle og uinteressante. Der er ikke rigtig nogen udvikling i løbet af bogen. Jeg kan ikke forstå hvad forfatteren vil med bogen, og jeg har svært ved at finde den relevant især i lyset af, at den blev udgivet i 2024.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews