4,5!
Wow, Menneskeheden var mange gange bedre end Tilflytterne! Ikke mindst pga Sofies udvikling. Jeg kunne virkelig forstå hende og hendes handlinger den her gang, og den sårbarhed gav super god mening på alle måder. Synes det er så fint skildret. Generelt kan man virkelig godt mærke konceptet med, at forfattere virkelig udvikler sig meget fra bog til bog, især fra deres debut i det her tilfælde. Det er virkelig godt.
Det er også, som om at handlingen "flyder" lidt mere, hvor overgangene i den første havde lidt tendens til at være lidt hakkende. Det er i hvert fald nærmest rettet fuldstændig op. Jeg vil ikke sige, at twistene i bogen kom bag på mig, men det gjorde egentlig ikke så meget, for så kunne jeg læse den med et andet perspektiv, hvilket gav rigtig meget til oplevelsen. Grunden til, at den ikke scorer helt top er fordi, at "stemmen", Sofie oplever, ikke er skildret "spændende" nok, det kunne have været super fedt, hvis læseren ikke helt havde vist, hvad der foregik i den del, og forstod ikke hvordan Sofie både kunne være bevidst om, at hun savner Havran, og at hun hader ham på samme tid (netop pga hvad stemmens hensigt var - at glemme). Så det var lige en lille svipser for mit vedkommende. For kan også godt se, at man som læser kan sidde og heppe på hende, når man kender til baggrunden. Så måske det er en smagssag?
Men jeg elskede virkelig fortællingen, og igen er der fede detaljer med fokus på retten til at bestemme over egen krop, LGBT+ og stærke kvinder! Det kan jeg virkelig godt lide. Og så blomstrer en relation, som jeg elsker utrolig højt.
Slutningen er endnu mere led end i den første! Jeg glæder mig virkelig til at læse afslutningen.