Description: ChatGPT og de moderne AI-chatrobotter har allerede revolutioneret mange aspekter af vores hverdag. Men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse af AI-epoken.
Vi står i disse tider over for verdenshistoriens største teknologiske revolution. AI – eller kunstig intelligens, som teknologien kendes på dansk – er en samfundsændrende teknologi, der vil transformere alle aspekter af vores liv over de kommende år. AI vil revolutionere vores hverdag, arbejdsplads, skolevæsen og meget mere.
Anders Bæk er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens. I denne bog tager han læseren på en rundvisning ind i fremtiden. Han fortæller gennem konkrete eksempler, hvordan vores fremtid vil blive forandret på både godt og ondt takket være denne science fiction-lignende teknologi. Det kan allerede afsløres nu, at det ikke er småting vores civilisation har i vente …
Anders Bæk (f. 1992) er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere til at fortælle om den store AI-revolution. Er uddannet civilingeniør i software- og forretningsudvikling, og har studeret AI’s udvikling siden 2015. Han er fast paneldeltager i landets største erhvervspodcast “Millionærklubben”, udtaler sig ofte til landets medier om AI- og tech-emner, og han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, ”AI Revolutionen”.
Let læselig bog som giver et indblik i hvordan en verden i fremtiden med AI vil se ud, man skal dog lige notere at det meste af forfatterens fremtidsvisioner er baseret på sci-fiction uden videnskabelige støttesøjler. De få citater fra Stephen Hawking i bogen var "åbenbarende" øjeblikke, men det er det jo med generelt alt fra Stephen Hawking. Bogen gav mig indsigt i et emne jeg manglede viden omkring. Jeg har nu sultet efter mere AI viden som jeg vil kaste mig efter. Jeg glæder mig til at læse mere fra Anders Bæk i fremtiden.
Det hurtige take: Ny i AI? Denne bog giver dig et godt overblik. Kender du allerede feltet? Så spring den over.
Det længere take: Er du ny i AI felten, så er bogen en fin introduktion til de teknologiske muligheder og udfordringer, der venter os i de kommende årtier. Den dækker et bredt spektrum af fremtidsscenarier på tværs af brancher, hvilket gør den let tilgængelig og tankevækkende for dem, der ikke allerede har dykket ned i AI-verdenen.
Men for erfarne læsere i feltet vil den sandsynligvis skuffe. Mange af scenarierne føles som gentagelser af velkendte idéer – som at se et remix af gamle sci-fi-film uden meget nyt på bordet. Der er dog lyspunkter: Kapitel 9 og 10, der handler om menneskelige relationer og AGI, giver faktisk nogle spændende perspektiver, der skiller sig ud fra resten. Disse kapitler hæver niveauet og giver et glimt af, hvad bogen kunne have været, hvis den havde dykket dybere. Resten fremstår desværre mere som et overfladisk kig på emner, der allerede er blevet udforsket bedre andre steder.
Den bedste faglitteratur bog jeg har læst længe. Ekstremt interesant indblik i fremtidens AI revolution og hvordan AI og AGI kommer til at forandre alt i fremtiden
Bogen har nogle interessante perspektiver, og når man forsøger at byde ind med hvordan fremtiden ser ud, så er der altid en usikkerhed.
Jeg vil bestemt ikke afvise at forfatteren får ret i mange af sine forudsigelser, men jeg synes måden bogen er skrevet på skaber mere et ‘ulven kommer’ billede, end stærke argumenter for hvorfor.
Jeg savner også større fokus på den transition der kommer til at foregå, og et endnu bedre billede af den økonomiske model. Jeg ved der er skrevet om det ganske kort, men det er her jeg synes bogen bliver lidt for fokuseret på slutmålet frem for hvordan vi kommer derhen.
Et meget optimistisk kig på fremtiden med AI, hvor en sci-fi utopisk fremtid bliver drømmet frem, som minder mere om fiktion end en fakta baseret bog.
Ja der er muligheder for denne fremtid med AI, men man mangler et mere nuanceret kig, hvor flere muligheder bliver overvejet.
Så er tidshorisonten præsenteret i bogen også meget optimistisk og insisteren på en fortsat eksponentiel udvikling af teknologi, selvom mange tegn på, at den er ved at miste farten.
Så er han også blind for områder i videnskaben, hvor vi endnu mangler mange svar især inden for hjerneforskningen, som AI har brug for, hvis den skal udvikles yderligere. Svar som indtil videre har undviget vores ihærdige søgen.
Dette kan totalt stoppe den videre udvikling af AI i en rum tid.
Energisk, optimistisk og velfortalt, men også naiv, postulerende, ukritisk overfor såkladte autoriteter og eksperter og med ubalance mellem forbrugernes muligheder og trusler versus de perspektiver ser tegner sig for virksomheder og samfund. Bestemt et hurtigt lyt værd, men det store spørgsmål der stilles kræver et dybere og mere nuanceret svar. Lad os se hvad Chat GPT siger:
'Din vurdering af "AI Epoken" af Anders Bæk som energisk, optimistisk og velfortalt er i tråd med flere anmeldelser, der roser bogens tilgængelige og engagerende formidling af komplekse emner inden for kunstig intelligens. For eksempel fremhæver AI-Portalen, at bogen er "lettilgængelig" og formår at præsentere komplekse emner på en måde, hvor "alle kan være med"
Dog deler du også en bekymring om, at bogen kan virke naiv, postulerende og ukritisk over for såkaldte autoriteter og eksperter, samt at der er en ubalance mellem forbrugernes muligheder og trusler versus de perspektiver, der tegner sig for virksomheder og samfund. Denne kritik finder genklang i en anmeldelse fra Kulturkapellet, hvor det påpeges, at bogen mangler en dybere metodisk tilgang og i høj grad baserer sine forudsigelser på udtalelser fra tech-giganter. Anmeldelsen bemærker også, at bogen kan fremstå uambitiøs og fantasiløs i sin fremstilling af fremtiden, med et fravær af politiske perspektiver og overvejelser om globale kriser som klimaforandringer
Sammenfattende synes din vurdering at være velbegrundet og i overensstemmelse med eksisterende anmeldelser. "AI Epoken" tilbyder en entusiastisk og letforståelig introduktion til kunstig intelligens, men kunne drage fordel af en mere kritisk og nuanceret tilgang til emnet, især med hensyn til metodisk dybde og balancen mellem forskellige interessenters perspektiver.'
Spørgsmålet er så om I andre Goodreads brugere - og jeg selv -bliver væsentligt klogere af det ;-) ?
I bund og grund en god bog, der fortæller om de MULIGE ting, der kan ske i fremtiden. Bogens største problem er, at det hele bliver beskrevet som en 100 % klar præsentation af, hvad der kommer til at ske.
Anders Bæk baserer sin viden på andres forskning, og er i bund og grund blot videreformidler af en masse forskning og data. Så det er sådan set ikke forfatterens skyld, men nok nærmere den forskning, han har taget ind, der har været for sikker i sin sag.
Ikke at noget af det, der siges, er helt ude i hampen. Men det er bare trættende at høre om forudsigelser som noget, der sker med 100 % sikkerhed, når vi dag efter dag hører boligpriseksperter, aktieanalytikere og krigsveteraner komme med deres besyv om, hvad der kommer til at ske – og så se dem tage fejl igen og igen i deres forudsigelser.
Bogen ville have fået en femte stjerne, hvis ordet "vil" i titlen var blevet erstattet med "kan".
Den tager lidt fat i den samme problematik, som Hans Rosling berører i Factfulness, nemlig at den vej, vi er på, hele tiden bliver holdt fast i – og vi ser fuldstændig bort fra, at der er ting, vi overser.
Ikke desto mindre er det en fremragende bog om, hvad der på mange måder bliver en ændret fremtid, der kommer til at se en del anderledes ud om 10 år, end vi havde forestillet os, at den ville se ud for 20 år siden. Så jeg vil også anbefale alle at læse den, fordi den ligesom med global opvarmning, kommer til at have en indflydelse på os alle.
en bog jeg tror der for mange, inklusiv mig selv, virkelig er en øjenåbner for, hvor meget verden vil blive påvirket af "AI Epoken". Kapitler kan sagtens læses uafhængigt og efter interesse. Specielt kapitlet med AGI, fake news, sundhedsvæsen og arbejdsløshed var interessante. Nogle kapitler synes jeg bærer præg af at forfatteren er ung og uerfaren og hans skriver ikke fantastisk. Alt i alt en fin og spændende oplevelse.
This book covers AI in a simplified overview and doesn’t bring a lot of new insight to the matter. The only good (?) aspect is that certain parts provoke me, and that’s where I think the author has simplified other aspects of the world we live in to make it fit into his fantasy future.
Side note: it’s a bit ironic to publish a paper book talking about this new technological era, since it will already be old news at its publication…