Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.
Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, Til alle dem der vil forlade mig, er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.
Navlepilleri på højeste niveau. Mens regnskove brænder kloden rundt og Hong Kongs gader bobler af demokratidemonstrationer, skriver Strange udelukkende om sin lille, private smerte. Jeg er selv skilsmissebarn, jeg har selv oplevet at en forælder kamper med kræft, og jeg finder hele bogens premis røvkædeligt. Bliv nu voksen mand.
Skriver sig ind i tidens poetisk-kortroman-tendens, tænk Tine Høeg og Kristian Leth. Små fine tekster om den personlige smerte, men formår alligevel også at sætte ord på noget almengyldigt, smerteligt i at blive voksen. Giver flere steder sprog til følelser, der ellers kan føles ordløse. Læs den!
Uddrag fra min anmeldelse bragt på Soundvenue.com:
Gustav Valdemar Strange debuterer med en bog, der bærer den obskure genrebetegnelse ballader. Det leder tankerne hen på østeuropæiske bidrag til Eurovision og store følelser.
Og der er store følelser på spil i debuten. For forfatteren har mistet sin far. Efter et ubarmhjertigt kræftforløb. Kemo. Vægttab. Hensygnen. Han føler, der burde være et væld af tårer, men sorgen bliver stump og tåget i stedet.
Gustav Valdemar Stranges debutballader er værd at kaste sig over. De er læst på ingen tid, men de forstørrer følelsesregisteret og insisterer på det komplekse. Det er med andre ord lykkedes forfatteren at skabe et sorgdokument, der rækker ud over det private og ind i vores kollektive traumer.
Til alle dem der vil forlade mig er et katalog over de mindste øjeblikke og en original bearbejdning af sorgen over at miste dem, du deler dem med.
Læst på en dag fordi den var god og nem at komme igennem. Synes den var virkelig god. En bog fyldt med sorg og så en lille smule humør og selvironi der bløder de hårde tematikker op. Wow jeg synes den var god, læs den
Wow, mit lille hjerte! Den her form for poesi er utrolig smuk og rørende. Hvert ord rammer lige i hjertet, og det er umuligt ikke at blive fanget af dens dybde og følelser. Det er både enkelt og meget spændende på samme tid - kunne slet ikke stoppe med at bladre!
Fin nok. Ikke den store nyskabelse ud i litterær sorgbearbejdning, dog er der til tider humor i en barsk og trøstesløs situation, hvilket hjælper oplevelsen.
Hørt som lydbog. Virkelig fin bog og rigtigt godt skrevet. Jeg elskede især dialogerne han havde med sin mor. Desuden var jeg ret vild med forfatterens oplæsning af bogen. Jeg skulle lige vænne mig til hans let monotone stemmeføring, men efter lidt tid blev det nærmest lidt meditativt at lytte til.
Hørte Gustav snakke om sin bog til Louisiana litteraturfestival. Begyndte at græde flere gange og sad totalt opslugt under oplæsningerne. Da jeg læste de ord han havde oplæst, begyndte jeg at græde igen.
Selvom jeg ikke ville gå glip af noget han sagde, måtte jeg dog tage min telefon op af lommen, åbne noter og citere hans ord.
Dette var den første bog jeg læste i 2025, en rigtig fin bog jeg fandt på Københavns hovedbibliotek. Den talte til mig, og jeg blev ikke skuffet, måske ikke direkte ekstatisk heller.
Lidt, eller måske meget dagbogs agtig/hverdags/dagdrømmende. Men jeg holdte af at læse med. Som et lille indblik ind i en andens observerende, nysgerrige og konstaterende verden. Den sætning (som helt sikkert er meget simpel, men den ramte mig bestemt, og en følelse jeg har gået med dette år, den sætning giver en følelse af accept), men han skriver: "alle bøger er selvhjælpsbøger". Og det ramte mig lige, for hvad bruger vi bøger til? Hans bog stiller spørgsmål, og får mig til at undre mig, det kan jeg ret godt lide.
Sträckläste denna fina lyrik/prosa-debut som också blir en biografi eller roman i sin helhet. Men, det är lätt att hoppa i var som helst i texten som fragment. Saknaden efter fadern och sedan modern i allvarliga men också humoristiska kärleksfulla scener. Som bisatser passerar jagets relationer och utveckling. En viss familjekonstellation kan vara kort och livet med, och plötsligt undrar man över vad som hände.
Det er et sjovt træk, at moderens stemme er så fremtrædende i teksten, for dermed opstår et modspil til jegets kredsen om sig selv og sin egen søgen efter identitet. Det er et interessant generationsportræt, når det handler om, hvor meget det betyder for jeget at være korrekt i andres øjne.
Der er altid behov for nye sorgbøger, og også denne fine lille ting. Perspektivet er ungt, formen er cutesy, og er du ung og cute, vil du elske den. Er du derimod grundtraumatiseret af livet, vil du finde den lidt for let, men det er jo ikke bogens skyld kan man sige.
Det er endnu én af de bøger jeg har svært ved at beskrive min oplevelse af. Den gør så ondt og gør mig på samme tid meget glad. Den er ægte og meget fin.