Sasha bærer på et mørke, som en urolig skygge, der krummer sig sammen i hendes bryst og skærper hendes sind og sanser. Hun har aldrig forstået hvorfor, men dette mørke gør hende anderledes og skaber en uoverstigelig afstand til dem, hun elsker.
På sin 21-års fødselsdag tager Sashas liv en dramatisk drejning. Sammen med den karismatiske og gådefulde Cadmus begår hun indbrud i et gammelt hus. Det, der starter som en spændende leg, bliver pludselig alvor, da hun står ansigt til ansigt med selveste Døden.
Døden ser et stort potentiale i hendes mørke og tilbyder hende et nyt liv i en verden, hvor hun kan føle sig fri og finde et formål. Men intet kommer uden en pris, og Sasha må afgøre, hvor meget hun er villig til at ofre for denne frihed.
Sasha har altid været anderledes. Et mørke bor i hende og hun passer ikke ind, så da Døden tilbyder hende en 2 årig kontrakt slår hun til.
En spændende fortælling hvor vores hovedperson kommer til en mørk parallelverden, hvor hun skal bevise sit vær og herunder trænes op til at være dødens særlige hjælper.
Historien er muligvis ikke så original, men den har helt klart sine rigtigt gode øjeblikke bl.a. ved at vores hovedperson er voksen (21 år) og derfor tænker og agere væsentlig mere velovervejet end andre chosen one fortællinger.
Bogen ligger rigtigt godt ud og fangede min interesse hurtigt i de første kapitler, derefter taber den lidt tempo og en del af handlingen på Dødens slot savner jeg "en forklaring på" hvorfor er relevant for bogens videre udvikling.
Bogen slutter på en cliffhanger. Den slags er der mange meninger om hvorvidt er godt eller skidt. I denne sammenhæng var det for mig lidt en øv oplevelse, fordi spændingskurven som er opbygget i store dele af sidste halvdel af bogen ender med at være uforløst efter at sidste side er vendt.