What do you think?
Rate this book
Gennem et filter af rødt
Gustava er flyttet ind hos sin lillebror Mikael i huset ved skoven. Hun er arbejdsløs psykiater, han lever af aktiehandel på nettet. Gustava fordriver tiden på Mikaels sofa, kun afbrudt af de lejlighedsvise gåture med hunden.
Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de er kørt fast, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. De må ud af dødvandet.
Gennem et filter af rødt er en roman om at gå stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.
Gustava føler sig som en parasit, og hendes tilstedeværelse går i stigende grad Mikael på nerverne. Begge drømmer de om at gøre noget, at udrette noget i verden, men de er kørt fast, overvældet af indre og ydre kriser. Til sidst bliver det for meget for Mikaels hushjælp, Bruno. Noget må ske. De må ud af dødvandet.
Gennem et filter af rødt er en roman om at gå stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed.
184 pages, Paperback
First published September 6, 2024
1 person is currently reading
57 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
June 8, 2025
Christina Hesselholdts roman, Gennem et filter af rødt, er en opfølger til bogen Til lyden af sin egen tromme. I begge bøger følger vi de to søskende, Gustava og Mikael, samt til en vis grad Mikaels ”butler” Bruno, der kommer og gør rent og laver mad et par gange om ugen (iført en særlig dragt, som Mikael har købt til ham…).
I begge romaner skifter perspektivet blandt karakteren med hovedvægt på Gustava, men skiftene finder sted på lidt forskellig vis i de to romaner. I Til lyden af sin egen tromme er der hurtigere skift mellem perspektiverne – nærmest sat op som et dramastykke – og med en sjov meta-karakter, som er en fortællerstemme, der går i dialog med hhv. Gustava og Mikael. I Gennem et filter af rødt er fortællerstemmen forsvundet som en eksplicit meta-karakter, og der skiftes kun mellem Gustavas og Mikaels perspektiv, og passagerne er meget længere, før der skiftes perspektiv. Den dramaagtige orkestrering er nedtonet.
Gennem et filter af rødt udspiller sig fra februar til juni 2023, cirka et år efter Til lyden af sin egen tromme. Romanen handler om den lediggang, som Gustava og Mikael sammen er havnet i efter at de vendte hjem fra Venedig – efter at Gustava alligevel ikke begik selvmord på den rejse, hun ellers havde planlagt at tage sit eget liv på.
Gustava er flyttet ind i Mikaels hus. Mikael har i mange år levet som eneboer i et lille hus i skoven med hjælp fra Bruno, og som Mikael finansierer ved at foretage givtige aktiehandler. Dette særlige liv fik vi allerede lidt indblik i i den første roman, men det bliver nu udfoldet mere indgående i denne anden roman.
Gennem et filter af rødt er ligesom mange af Hesselholdts andre senere romaner meget komisk. Men hvor det komiske ofte ligger i replik- og perspektivskiftet, så er det komiske i den nye roman flyttet over i de små handlinger, som karaktererne udfører. Egentlig sker der ikke så meget i romanen. Den handler netop om, at der ikke sker så meget. For både Gustava og Mikael er gået i stå i deres liv – hvor Mikael længe har levet sådan, så er det nyt for Gustava, og hun hverken magter eller har egentlig lyst til at bryde ud af dette. Til gengæld går de hinanden på nerverne i stigende grad. Mikael bliver mere og mere paranoid og holder ”enetaler” som selvproklameret statsminister fra en balkon ud til folket – som består af Gustava og Bruno – om hvordan de bør leve og hvordan de skal forsvare sig mod fjenden, som måske er deres nabo. Og Gustava ser oftere nu sit snit til at bede om at låne Mikaels hævekort, så hun kan få købt sig glad i gevandter på hans regning.
Der opstår et underholdende og langt ude krimiplot omkring en tårnhøj vandregning og en sø, der er opstået på naboens grund. Uden at Mikaels hund Å, der undervejs bliver omdøbt til Sagesløs, har reageret. Mystisk…
Mikael forsøger at reflektere over sit eget liv, men vil gerne undgå en psykologisering, fordi han er træt af at blive udlagt i søsterens terminologi (Gustava har været psykiater i mange år, før sin eksistentielle krise, der nu har ført hende ud i ledighed). Så hvorfor ikke lave sin helt egen model over selvet, som på en eller anden måde både fanger helheden og så det, at man består af mange forskellige karaktertræk, følelser og vigtige hændelser? Hvorfor bare nøjes med at læse Kierkegaards Sygdommen til Døden, som Bruno anbefaler ham at læse. Derfor laver Mikael en sløjdagtige udgave af sit selv med træskilte med tekst, som han har indgraveret i træet med en brænder. Ikke mindst sætninger, som Gustava har sagt, og som han dermed hænger op/ud som urimelige og utålelige. En træmodel, som på en gang er absurd i sin barnagtighed, men som alligevel forstyrrer Gustava, fordi den måske alligevel rummer et eller andet om deres forhold. Og som Mikael kroner med et spejl, sådan at modellen inkorporerer Kierkegaard komplekse forestilling om, at ”Selvet er det forhold der forholder sig til sig selv”. Det kan et spejl vel altid fikse, så modellen lige får den rette dybde og kompleksitet!
I dette andet bind af serien (kommer der monstro flere bøger i serien?) har Bruno fået en større rolle. Han får dog ikke tildelt en stemme denne gang, men han betyder mere for handlingen. Ikke mindst fordi der på en eller anden måde udvikler sig et trekantsdrama mellem Gustava, Mikael og Bruno. Et drama, som også har at gøre med, at Gustavas og Mikaels far bliver dement, skal på plejehjem og nærmer sig døden.
Der udspiller sig alligevel meget drama i al denne lediggang og passivitet. En passivitet, som er endnu mere absurd al den stund, at det også er et (perifert) tema, at verden har brug for handling. Vi hører om, at verdens katastrofer presser sig på. Prigosjin går fra at tjene Putin til at vandre med sin hær mod Moskva, for så at blive dræbt. Der er meget, der sker ude i den store verden, mens Gustava og Mikael forskanser sig i deres egen lille verden. Og Bruno prikker lidt til dem begge om, at de kunne få mening i tilværelsen ved at foretage noget, der var til gavn for kloden. På den måde får romanen også tegnet et portræt af en tid med katastrofer og apati – men på et mikroplan, som er komisk og absurd, og som slet ikke rummer en intention om, at ville belære læseren om noget som helst. Heldigvis 😊
I begge romaner skifter perspektivet blandt karakteren med hovedvægt på Gustava, men skiftene finder sted på lidt forskellig vis i de to romaner. I Til lyden af sin egen tromme er der hurtigere skift mellem perspektiverne – nærmest sat op som et dramastykke – og med en sjov meta-karakter, som er en fortællerstemme, der går i dialog med hhv. Gustava og Mikael. I Gennem et filter af rødt er fortællerstemmen forsvundet som en eksplicit meta-karakter, og der skiftes kun mellem Gustavas og Mikaels perspektiv, og passagerne er meget længere, før der skiftes perspektiv. Den dramaagtige orkestrering er nedtonet.
Gennem et filter af rødt udspiller sig fra februar til juni 2023, cirka et år efter Til lyden af sin egen tromme. Romanen handler om den lediggang, som Gustava og Mikael sammen er havnet i efter at de vendte hjem fra Venedig – efter at Gustava alligevel ikke begik selvmord på den rejse, hun ellers havde planlagt at tage sit eget liv på.
Gustava er flyttet ind i Mikaels hus. Mikael har i mange år levet som eneboer i et lille hus i skoven med hjælp fra Bruno, og som Mikael finansierer ved at foretage givtige aktiehandler. Dette særlige liv fik vi allerede lidt indblik i i den første roman, men det bliver nu udfoldet mere indgående i denne anden roman.
Gennem et filter af rødt er ligesom mange af Hesselholdts andre senere romaner meget komisk. Men hvor det komiske ofte ligger i replik- og perspektivskiftet, så er det komiske i den nye roman flyttet over i de små handlinger, som karaktererne udfører. Egentlig sker der ikke så meget i romanen. Den handler netop om, at der ikke sker så meget. For både Gustava og Mikael er gået i stå i deres liv – hvor Mikael længe har levet sådan, så er det nyt for Gustava, og hun hverken magter eller har egentlig lyst til at bryde ud af dette. Til gengæld går de hinanden på nerverne i stigende grad. Mikael bliver mere og mere paranoid og holder ”enetaler” som selvproklameret statsminister fra en balkon ud til folket – som består af Gustava og Bruno – om hvordan de bør leve og hvordan de skal forsvare sig mod fjenden, som måske er deres nabo. Og Gustava ser oftere nu sit snit til at bede om at låne Mikaels hævekort, så hun kan få købt sig glad i gevandter på hans regning.
Der opstår et underholdende og langt ude krimiplot omkring en tårnhøj vandregning og en sø, der er opstået på naboens grund. Uden at Mikaels hund Å, der undervejs bliver omdøbt til Sagesløs, har reageret. Mystisk…
Mikael forsøger at reflektere over sit eget liv, men vil gerne undgå en psykologisering, fordi han er træt af at blive udlagt i søsterens terminologi (Gustava har været psykiater i mange år, før sin eksistentielle krise, der nu har ført hende ud i ledighed). Så hvorfor ikke lave sin helt egen model over selvet, som på en eller anden måde både fanger helheden og så det, at man består af mange forskellige karaktertræk, følelser og vigtige hændelser? Hvorfor bare nøjes med at læse Kierkegaards Sygdommen til Døden, som Bruno anbefaler ham at læse. Derfor laver Mikael en sløjdagtige udgave af sit selv med træskilte med tekst, som han har indgraveret i træet med en brænder. Ikke mindst sætninger, som Gustava har sagt, og som han dermed hænger op/ud som urimelige og utålelige. En træmodel, som på en gang er absurd i sin barnagtighed, men som alligevel forstyrrer Gustava, fordi den måske alligevel rummer et eller andet om deres forhold. Og som Mikael kroner med et spejl, sådan at modellen inkorporerer Kierkegaard komplekse forestilling om, at ”Selvet er det forhold der forholder sig til sig selv”. Det kan et spejl vel altid fikse, så modellen lige får den rette dybde og kompleksitet!
I dette andet bind af serien (kommer der monstro flere bøger i serien?) har Bruno fået en større rolle. Han får dog ikke tildelt en stemme denne gang, men han betyder mere for handlingen. Ikke mindst fordi der på en eller anden måde udvikler sig et trekantsdrama mellem Gustava, Mikael og Bruno. Et drama, som også har at gøre med, at Gustavas og Mikaels far bliver dement, skal på plejehjem og nærmer sig døden.
Der udspiller sig alligevel meget drama i al denne lediggang og passivitet. En passivitet, som er endnu mere absurd al den stund, at det også er et (perifert) tema, at verden har brug for handling. Vi hører om, at verdens katastrofer presser sig på. Prigosjin går fra at tjene Putin til at vandre med sin hær mod Moskva, for så at blive dræbt. Der er meget, der sker ude i den store verden, mens Gustava og Mikael forskanser sig i deres egen lille verden. Og Bruno prikker lidt til dem begge om, at de kunne få mening i tilværelsen ved at foretage noget, der var til gavn for kloden. På den måde får romanen også tegnet et portræt af en tid med katastrofer og apati – men på et mikroplan, som er komisk og absurd, og som slet ikke rummer en intention om, at ville belære læseren om noget som helst. Heldigvis 😊
November 26, 2025
Jeg har været frustreret hele bogen igennem og kommasætningen er helt på hovedet.
October 7, 2024
"Gennem et filter af rødt er en roman om at gå stå midt i livet, men stadig være fuld af længsel og begær efter mere – og at forandring altid er en mulighed."
Det er første gang jeg læser en bog af Christina Hesselholdt og den er så MEGET anderledes end det jeg normalt læser; alligevl føler jeg en samhørighed med den og karakterne i bogen - at stå midt i livet, i mørket, men at ville mere og at forandringen er vejen frem. Selvom historien er fiktiv, ramte den mig på det personlige plan og med et fornyet ønske om forandring.
Det er første gang jeg læser en bog af Christina Hesselholdt og den er så MEGET anderledes end det jeg normalt læser; alligevl føler jeg en samhørighed med den og karakterne i bogen - at stå midt i livet, i mørket, men at ville mere og at forandringen er vejen frem. Selvom historien er fiktiv, ramte den mig på det personlige plan og med et fornyet ønske om forandring.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews