I DE FORTABTE SØNNER fortæller brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø om at vokse op i det vestjyske bibelbælte som unge og homoseksuelle under missionens skarpe øje. Om skyld og skam over ikke at passe ind, forsøg på ”helbredelse” og svigt fra kristne institutioner og autoriteter, der betragter kærlighed mellem mænd som en synd. Det er også en bog om frelse, frisættelse og forsoning. Om at bære rundt på en hemmelighed, finde hinanden som brødre, følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt.
I de sidste 3-4 kapitler bliver der skudt med skarpt mod både præster, Vestjyllands religiøse fællesskaber, Berlingskes redaktør og woke-ism. Ingen er fredet i Æbelø-land. Jeg er vild med det!
Andreas og Sune Gylling Æbelø har begået et velskrevet tidsbillede og portræt af social kontrol, sådan som den kan udfolde sig et miljø, hvor troen på Gud og evigheden egentlig forkyndes til trøst, opmuntring og efterfølgelse, men hvor den, hvis den ikke også følges med frihed, kan lede til skam, selvlede og uoprigtighed. Det er med andre ord en bog, der viser, at det ikke altid er de gode intentioner, der bærer igennem, og når troen på Gud er viklet ind i det har det sjælelige og åndelige konsekvenser.
Forfatterne er generøse med sig selv, og det klæder bogen, at den ikke er enøjet, men også kan sætte vemodigt smertefulde ord på de minder, der også i sig bar noget smukt og dengang vigtigt.
Det er umuligt ikke at blive berørt. Kender man tiden og miljøerne indefra vil meget virke bekendt.
Bevægende er det også, at de to ikke er færdige med kirken og dens budskab, på trods af alt det, de oplevede hos kirkens mennesker.
Jeg er virkelig glad for at have læst brødrenes fortælling om deres opvækst. Den vækker mange tanker omkring troen på Gud, men også særligt hvordan kristne fællesskaber formidler troen og frelsen.
Jeg er efterladt med en undren og lidt af en uretfærdigheds-følelse. Hvorfor skulle de trækkes igennem så mange år, hvor følte sig som “forkerte” troende med deres homoseksuelle følelser? Hvem bestemmer hvad en rigtig eller forkert troende er - der er vel ikke nogen andre end Gud, der kan være dommer? Og hvor/hvad er det kristne fællesskabs svaghed, der fik så fatale konsekvenser for bl.a. Æbelø-brødrene? Skal det kristne fællesskab formane i takt med Bibelens bud og ord, eller skal det rumme tidens tendenser bedre end man har gjort de sidste mange tusinder år?
en helt fænomenal bog. følte mig både set, rørt, hørt og udfordret. æbelø-brødrene skriver begge helt utroligt levende, og især deres beskrivelser af egen tro rammer plet hos mig.
(til gengæld er jeg helt fortumlet ovenpå side 274-275. husk nu, kære sune gylling æbelø, at den homoseksuelle og den transkønnede altid må stå bag hinanden. for de kæmper den samme kamp. din svada mod den såkaldte “wokebevægelse” er helt skævt skrevet og viser, på mange måder, at dit ståsted heller ikke er forståelse - bare fordi du har kæmpet din kamp betyder det ikke at andre ikke kæmper deres. du er faldet for den konservative retorik om lgbt miljøet mens du påstår at se og forstå miljøet indefra. der findes ikke noget moralsk sprogpoliti, og hvis der gør, er det meget få individer. at du smører dem ind i en passage hvor du nedgør transpersoner fordi de gerne vil ses og respekteres, er totalt fejlramt. ingen kommer efter din cis-homoseksuelle familie. ingen vil udradere de heteronormative fortællinger. ordet kvinde er ikke et uddøende, forbudt ord. ligestilling er ikke en kage hvor dit stykke bliver mindre, bare fordi nogle andre gerne vil have lidt plads. hvorfor føler du dig så truet, hvor kommer den følelse fra?)
Wauw en bog! Rørende, intelligent og dragende - den fungerer sindssygt godt! De to brødre har skrevet en fremragende bog, der er fyldt med litterære (ofte bibelske) referencer, skrevet i et medrivende sprog og spækket med følelser af eufori, vrede, væmmelse og håb. Som litterært værk er det virkelig en enorm god læseoplevelse, særligt også fordi de beskriver det "vestjyske bibelbælte", som jeg genkender så tydeligt. Den Kristne Friskole i Holstebro, KFS og Indre Mission bl.a., hvilket gør bogen yderst relevant og spændende at læse, da man kender miljøet indefra. Jeg har fået meget at tænke over ifht. social kontrol og behandling af homoseksuelle i kirken, hvilket er sundt, at sådanne bøger skaber. Når det er sagt, så har jeg dog også et par mere substantielle kritikpunkter, som dog ikke bør tage noget fra bogen som litterært værk.
For det første er det uklart, hvorvidt deres beretninger er troværdige én til én. Det er i hvert fald blevet diskuteret grundigt i Weekendavisen, hvor et par af de navne, der optræder negativt i bogen, har fået lov at tage til genmæle. Det er naturligvis svært at gisne om, men hvis brødrenes beretninger mere er et resultat af hævntørst end af genformidling, så er det problematisk. De står i en meget privilegeret position qua deres arbejde, profession og mediehåndtering, hvilket de naturligvis skal forvalte ansvarligt overfor de nævnte personer i bogen.
Det andet er af mere teoretisk karakter. Efter at have brugt bogen på at kritisere højrefløjskristendommens intolerante syn på homoseksualitet, benytter Sune et af de sidste kapitler til at rette samme kritik af wokeismen i LGBTQ+. Det er relevant og nødvendigt. Men han forstår åbenbart ikke, at han selv er intolerant. Bare overfor mennesker, der har en konservativ seksualmoral, som han skriver her om seksuel tiltrækkelse: "Det skal ingen, uanset om de kommer fra KFS eller LGBT-bevægelsen, bilde sig ind, at de er velkomne til at have nogen som helst mening om.". Jeg vil gerne vende den om, for hvad bilder Sune sig ind, at begrænse ytringsfriheden i sådan en grad, at man ikke må give et normativt standpunkt omkring seksualitetens udfoldelse. Det er da af en så grundlæggende karakter, altså seksualiteten, at det ville være vanvittigt intolerant kun at acceptere en liberal seksualmoral. Én ting er at kritisere kirkens praksis og teologi, hvilket er ganske velkomment og interessant, men at udelukke at kirken må have sin "konservative" teologi om seksualitet, det er ikke bæredygtigt. Det trækker tråde ned i fundamentale rettigheder som ytrings- og religionsfrihed.
På baggrund af dette må jeg vel bare konstatere, at trods nogle substantielle uenigheder, er "De Fortabte Sønner" en uhyre interessant bog, som er formidlet med elegance, retorisk skarpsindighed og kant. Mega fedt!
Tæt på 5⭐ Unik grundfortælling, båret af unik indsigt. Forståelse og formidling i absolut top. Forbilledlig armslængde i forfatternes bedømmelser af andres fordømmelser og forsømmelser. Læs den.
I december måned faldt jeg over “De Fortabte Sønner” på Remas udsalgshylde. Den havde på det tidspunkt længe været på min læseliste, men det var, trods alt, ikke lige der, at jeg havde tænkt at finde den.
I bogens begyndelse var jeg skeptisk overfor de korte kapitler og den retrospektive reflektion af samtaler og indre monologer, som fandt sted i 90’erne. At netop dette ender med at være bogens smukke styrke, viser hvor flot og velreflekteret indholdet er.
Som en smuk sløjfe afsluttes bogen ved døbefonden i kirken, som de begge, forståeligt nok, tidligere har måttet tage afstand fra. Afslutningsvist pointerer brødrene, at dogmatiske formaninger om én ret levemåde kun skaber fordømmelse og snævertsynethed. Om det så er blandt en kirkelig højrefløj eller identitetspolitisk venstrefløj. Man kan med fordel læse Sunes SMS til Andreas på s.267, det er meget smukt.
Først og fremmest: Tak for den her bog! Den har gjort stort indtryk på mig.
De fortabte sønner er først og fremmest skrevet i et interessant, smukt sprog.
Den ærlige personlige fortælling gør bogen værd at læse. Det gør det også til en hård bog at læse. For det skærer i hjertet at læse om de smertefulde oplevelser, forfatterne har oplevet.
Håber bogen bliver omsat til refleksion og forandring i kristne fællesskaber. Så fejlfyldte mennesker ikke står i vejen, for at nogen kan komme til Gud.
Okay, så var den done. Var nød til at læse meget hurtigt fordi den skulle afleveres efter 3 dage, men så blev jeg syg og så passede det egentlig ok. Vigtig information I KNOW. Nå, har det sådan med biografier at det altid er lidt hit eller miss. Den her ligger som den første et sted i midten. Enormt spændende at høre om det indremissionske miljø, særligt hvis man selv har været berørt at det ultra religiøse. Efter denne læseoplevelse føler jeg mig meget tættere knyttet til den side af min familie i hvert fald. Synes det fungere godt med skiftende kapitler mellem de to brødre. Synes de bringer mange forskellige sider af miljøet på bordet, men kan nok bedst lide Andreas sprog, som ikke er lige så højstemt som Sunes til tider kan være. Og så er det selvfølgelig bare smukt med en eventyrsagtig fortælling om så meget modstand, som så i sidste ende alligevel bliver vendt til en styrke, og en flot fremblomstring. Love it.
Interessant emne, til tider god og velskrevet bog, men springer for meget rundt og der er masser af ubesvarede spørgsmål når man har læst bogens sidste side.
Anmelderne står tilsyneladende i kø for at lovprise ”De fortabte sønner” og med god grund. Den er utrolig velskrevet, og opbygningen, hvor Sune og Andreas fortæller på skift, giver et godt indblik i dynamikken mellem dem som brødre, og hvordan de kæmper med mange af de samme ting – desværre uden at turde dele det med hinanden.
De folder utrolig fint ud, hvilken smerte og skam der kan v��re til stede, når man opvokser som homoseksuel i et bibeltro miljø - i særdeleshed på grund af fundamentalistiske institutioner og autoriteter.
Derfor er det en vigtig bog, og det er utroligt rørende at følge brødrene på deres rejse mod at ”følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt”, som der står så fint i bagsideteksten.
Jeg har brugt en masse tid i kristne fællesskaber og en masse tid i LGBT+ fællesskaber igennem mit liv (dog som heteroseksuel), og de rammer virkelig hovedet på sømmet. Jeg kan genkende det meste af hvad de skriver, desværre.
Dette er en vigtig bog.
Vigtig for os (kommende) præster, så vi kan gøre det bedre. Og vigtig for alle dem derude der føler sig misforståede af kirken, troen, deres Gud og venner i troen.
Det er noget smukt ved, at de begge finder tilbage til kirken, på trods af kirkens følgeres ødelæggende indvirkning på deres teenageår og selvbillede.
Et stort tak for at dele deres historie skal i hvert fald lyde herfra.
Desuden er bogen skrevet med flere smukke passager og der er kælet for læse oplevelsen.
Sune får hug hos andre, for sin lidt prædikende skrivestil. Jeg synes at Sunes overblik og akademiske tilgang til det stemmer fint overens med hans rolle i livet som storebror, hvor Andreas’ lidt mere lillebror agtige måde at gå til bladet også passer fint. Jeg kan godt lide vekslingen imellem de to.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Rørende og genkendelig beretning om det vestjyske bibel-bælte, som jeg selv er opvokset i, dog med den kæmpe forskel at mine egne forældre er ateister. Der var noget befriende over at gense miljøet, gennem voksne og reflekterende øjne. Den sociale kontrol og ikke mindst fraværet af den kristne næstekærlighed, er yderst genkendeligt. Også selvom jeg var ung queer vestjyde et årti senere end brødrene.
Jeg foretrak klart Andreas' fortælling, som jeg egentligt ville give 5-stjerner, stod den alene.
Sunes kapitler endte med at smage lidt prædikende og intellektuelt selv-masturberende, og alle bibel-citaterne gav mig déjà vu, på en rimeligt træls måde. Sømmet i ligkisten var dog transfobien, som lige viste sit klamme ansigt på de sidste sider, og igen gjorde det pinligt klart hvordan det ikke er alle homoseksuelle cis-mænd som er vores allierede.
Velskrevet og vigtig beretning om en barndom i skyggen af en forvrænget, moralistisk kristendom, som desværre medvirker til en masse skyld og skam. Jeg har selv befundet mig i selv samme miljø som forfatterne et par år i min ungdom, og jeg kunne - omend jeg ikke var stigmatiseret i forhold til min seksualitet, men kun i forhold til at "komme udefra" - genkende så meget i deres beskrivelser: Vægtlægningen på det personlige forhold til Jesus, helvedes-angsten, det skarpe skel mellem indenfor og udenfor.
☀️☀️☀️☀️☀️ ud 5☀️ til Andreas & Sune Gylling Æbelø’s oplysende og vigtige transenderende biografi DE FORTABTE SØNNER. Jeg måtte flere gange vende tilbage til årstallene, hvor drengenes livsbane udspillede sig, hver gang i ‘chock’ over at konstatere, at vi taler om 90’ erne og 00’erne. TAK for dette solide og dybe indblik i ‘indre missionske dukkeførers bobbel’ og brødrenes opløftende konklusion; Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten (Johannes’ Første Brev 4, 17-18).
En rå, unik og dybt bevægende bog, som jeg er overbevist om bliver ved med at arbejde i én længe efter læsningen. Den er smertefuld at være i, og tager derfor lidt flere dage at arbejde sig igennem, men trods alt umulig at afvise.
Det er især i den sidste halvdel, der sidder fast i mig. Her står fortællingen om troen tilbage uden forskønnelse, præget af den skade, trosfællesskaber har efterladt. Det er ikke forsonende, men vedholdende og ærligt og på trods af dens hjerteskærende karakter, føles det rigtigt.
Ligger mellem 4-5 stjerner. Ærligt har jeg gået udenom bogen, havde lidt holdningen at jeg ikke “orkede” flere bøger om “dårlig barndom” Men mine fordomme blev gjort til skamme. Det er en vigtig bog at læse. For den fortælling om skam og skyld findes mange steder. Og jeg forstiller mig at det for nogen stadig kan være svært at springe ud som den person man er,
Derfor giver denne bog et godt billede af tanker, skyld, skam og “overlevelse “
Gribende fortælling om kristendom, social kontrol og om at vokse op.
Det er en stærk fortælling og det er virkeligt svært ikke at blive vred over alle de religiøse sekter, der ødelægger børns barndom. Uanset hvilken gud den bekender sig til.
Bogen er ekstra stærk pga broderskabet og det er fantastisk at hver bror beholder sin særegne stemme og sprog.
Super god bog hvor Sune og Andreas på skift fører os ind i deres opvækst i Holstebro med bibel-skole og indre mission. I dag bor de begge i København, er begge gift med mænd og alt det de har oplevet og kæmpet imod og for derimellem er et spændende indblik.
Fængslende gennem ord og følelser. Fra afmagt til forståelse af sin identitet og genforeningen med et miljø, hvor man giver den en mening, som er vigtigst for én selv. En historie om afmagt, fortvivlelse, håbløshed og sidst men ikke mindst - kærlighed.
En bog som vidner om en religiøs barndom præget af skyld, skam og social kontrol for både Sune og Andreas.
For mig vinder den her bog på de sidste 3-4 kapitler, hvor kærligheden for dem begge overvinder alt - og hvor de begge formår at forene troen med deres seksualitet.