En perfekt bok för mig som föredrar historia och berättelser om kungligheter. Framförallt en bok där kvinnorna är handlingskraftiga och innehar huvudrollen. En levande glimt av livet i Danmark under 1609-talet rikt på detaljer.
Jeg fandt en pæn indbunden udgave af Spardame på en genbrugsstation, og da den dermed var gratis, tog jeg den med. Min erfaring med Helle Stangerup har været noget blandet. Jeg er ikke sikker, men tror at mine forældre havde en dobbeltudgave af Gule Handsker og Spejldans fra Gyldendals Bogklub, og at jeg læste Gule Handsker med liflig gysen.
Af en eller anden grund kom jeg i første omgang ikke videre med Spejldans, som jeg først læste mange år efter og virkelig ikke kunne lide. Så der var måske en grund til at jeg ikke havde fået læst den i første omgang.
Da jeg samlede Spardame op vidste jeg godt at det ikke var en krimi, men det var ikke noget problem. Jeg læser gerne bredt, og historiske romaner er ingen undtagelse. Spardame handler mest om Leonora Christine, men også om de andre kvinder, der spillede en rolle blandt konger og adel i midten af 1600-tallet: Ellen Marsvin, Kirsten Munk, Vibeke Kruse og Sofie Amalie.
Her er selvfølgelig tale om digtning baseret på historiske begivenheder, men en ganske omfattende litteraturliste bag i bogen antyder, at der ikke kun er tale om fri fantasi. I så fald er bogen en udmærket indføring eller genopfriskning af ens historielærdom.
Jeg har i nogle år haft lyst til at læse Jammersminde, og den er nu kun forstærket.
Som en uafhængig fortsættelse kunne jeg også godt tænke mig at genlæse J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, hvis hovedperson nævnes en enkelt gang i Spardame - noget jeg også stærkt forventede ville komme hen mod slutningen af bogen.
This was a really interesting book. It's always a bonus to learn something about history when reading a novel. I just wonder whether Sophia Amalia was really this horrible.