Freud's Beasty Boys: Sex, Violence and Masculinity

by Oxana Timofeeva

This book examines violence and sexuality after Freud. Its characters, though, are not women and men, but rather animals and children. Focusing on three famous Freudian cases in which little boys had issues with animals – Little Hans, The Rat Man, and the Wolf Man – it revises the role played by animals in male gender socialization.

Timofeeva demonstrates the relevance of psychoanalysis for anyone who wants to understand how patriarchy works, but she also points to its limitations. For Freud, sexuality creates the background of our psychic lives, and unconscious sexual fantasies are the origins of psychic disorders such as hysteria, obsessions and phobias. But what are the origins of sexual fantasies? 

Timofeeva argues that behind psychic dramas of sexuality there is something a mechanism of violence which she calls ‘the machine of masculinity’ and which she analyses both through Freud’s cases and through the lens of religion, anthropology and her own life experiences. Wolves, rats and horses are magical agents that connect us to the world of the dead – that is, to the history of our culture in which monotheism replaced totemic practices but the basic psychosocial matrix of turning love into violence continues to reproduce itself.

128 pages, Paperback

Published April 7, 2025

Reviews

[Ploni Almoni]

Jeg læste en anmeldelse af russiske Timofeevas "Freud's Beasty Boys" i Information for nogle uger siden, og talte tilsyneladende så begejstret om den, at jeg nu har fået den i julegave af min kæreste! Bogen består af fire små essays med æggende titler som "The Number of Beasts" og "A rathole", i hvilke Timofeeva genpsykoanalyserer en række af Freuds mest kendte patientsager.

Timofeeva har en grundtese, om at man skal tage dyrene i menneskets sind alvorligt, at en hest, ulv, rotte m.v. (modsat hos Freud) ikke alene er psykologiske repræsentanter for noget andet, læs: et seksuelt traume, faren, ødipus-komplekset, kastrationsangsten, men i sig selv udtrykker et grundlæggende problem i menneskets væren: Nemlig det, at man som barn erfarer verdens voldelighed (den maskuline volds mekanisme, der kyndigt knyttes sammen med krigen i Ukraine), gennem menneskets underlæggelse og brutalitet mod dyrene! Menneskets grusomhed mod dyr udgør altså en form for fælles urtraume, hvor den enkeltes kærlighed erstattes af et nyt kynisk verdenssyn! Vi går dyr til menneske gennem volden mod dyret - fra mange til en!

Det har været rigtig sjovt at læse bogen, især fordi det er fuldstændig uvant for mig at analysere verden i det her sære psykoanalytiske sprog, hvor begreber som hysteri, neurose, inverteret Ødipus-kompleks m.m. ikke er bedagede levn fra det 1900-århundrede men optræder i fuld alvor.

Er nogle af ny-analyserne af Freuds patienters 100-år gamle drømme virkelig langt ude, underlige, frit fabulerende: Ja!, men det synes at være en del af psykoanalysens metode, at den springer frit (irrationelt) mellem tilsyneladende adskilte fortællinger og erindringer for på den måde at hente nyt stof til sin store afdækning af sindets teater.

[Simon]

Timofeeva liest Freud von einer anderen Seite. So ist das sexuell-triebliche Hintergrundmotiv von Neurosen etc. nicht deren letzter Grund, sondern ein Einknicken Freuds vor den herrschenden, patriarchalen Verhältnissen. Sein Kotau vor dem Status quo. Die biografischen Einsprengsel Timofeevas sind überraschend aber nicht störend - ganz im Gegenteil fügt die Autorin ihren psychoanalytischen Thesen hier auf vorsichtige Art und Weise eine neue Facette hinzu. Das Ganze geschieht äußerst originell! Somit findet die Autorin einen originellen Zugang zu einer möglichen Ehrenrettung Freuds. Diese Ehrenrettung legt die Lektüre nicht nahe, sie lässt sie aber offen.

[Andrés Plascencia]

Muy interesante las relaciones que hace entre distintos campos del saber, si acaso pudo haber profundizado más.