I et stort hus går en ung kvinde rundt, svimmel af kærlighed og skæv i kroppen af søvnløshed. Hun er flyttet sammen med en mand, der er meget ældre end hende, og nu skal hun finde sig selv i klichéen om den unge kvinde, der har ødelagt en familie. Overalt i huset finder hun spor af det liv, der lige har været her: billeder, et stykke sæbe, en enkelt sort silkekjole – er tingene efterladt som et tegn til hende?
Mens hun forsøger at gøre huset til sit, rydde ud og gøre rent, jager en ny slags smerte igennem kroppen, hendes hår begynder at falde af, hun hører lyden af sit eget skelet og så en kvindestemme, dyb som hendes mors, der taler til hende.
JEG GIVER ALT VÆK er en spøgelseshistorie om besættelse, mødre og døtre og de porøse grænser mellem had og kærlighed, begær og vanvid.
var forbeholden hvorfor jeg lånte den på biblioteket. nu sidder jeg på køn og bestiller den hjem fra saxo. mange sætninger, som alene er så godt skrevet, at jeg griner for mig selv, som jeg læser dem. de skal understreges, og bogen skal op på min bogreol.
Sådan en bog, som ottendeklassere kommer til at synes er skidedårlig og mærkelig, når de bliver tvangsindlagt til at læse den i dansktimerne og løbende skal besvare læsespørgsmål.
Emma Rosenzweig skriver ellers helt enormt flot, særligt når det kommer til at gøre beskrivelser meget … vamle. Ja, vamle. Kødfarvede gardiner and the likes.
Måske er det også meningen, at hovedpersonen i denne plotløse, statiske fortælling bliver så skideirriterende i sin besættelse af den onde dronnings spøgelse i det lyserøde hus (hvem fanden maler desuden et hus lyserødt? Og så i Klampenborg/omegn? Ingen) Hendes bevaring af status quo er utroligt anstrengende. Og lad være med at gå i din mands ekskones tøj???? Girl be frrn.
Er så skuffet. Det er et spændende tema, men desværre endnu en bog uden et reelt plot/handling. Læs 10 sider, så har man fanget essensen af hele bogen.
Jeg synes, historien er utroværdig. Fortælleren fremstår ikke særlig interessant eller speciel på nogen måde, og derfor er det svært at købe ind på hele fortællingens præmis om, at hun har mødt en ældre mandlig pianist, der til fordel for hende har forladt sin kone, og tilladt fortælleren at flytte ind i hans store hus, hvor han ellers altid har boet med sin kone og datter (der i øvrigt er jævnaldrende med fortælleren).
tog mig af en eller anden grund en evighed at læse. handlingen er meget ensformig, man kunne have nøjes med at læse de første 100 sider og fattet pointen, desværre. ellers spændende tema.
Derudover: Plejer normalt at forsøge ikke at dømme bøger på, om jeg kan lide karaktererne eller ej, men både fortælleren og “manden” er så overfladiske, at historien nærmest ikke giver mening. Det er meget svært at forstå, hvorfor de hver især gør, som de gør. Er det, at de er dybt forelskede? Det mærker man virkelig ikke.
I stedet handler bogen om møbler, tøj og skønhedsbehandlinger. Hvorfor handler alle nye danske bøger så meget om ting og æstetik?
er i tvivl om den her, Emma skriver sgu godt men gud hvorfor er vores hovedperson sammen med den mand kunne ikke mærke deres kærlighed men nok også det der var meningen
Jeg giver alt væk” “Skammen over at bære ødelæggelsen i sig selv og finde sine kræfter der, at finde sig selv”. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om hovedpersonen.🤔 Er hun beregnende, forkælet, ond eller dum? Heldigvis bliver billedet af hende mere nuanceret. (Ellers havde jeg vist også opgivet bogen) Bogen skildrer den evindelige historie: Ældre mand finder laber ung kvinde og bliver skilt fra sin kone gennem mange år.
Den labre unge kvinde flytter ind i det hus, hvor manden boede med sin tidligere familie og kvindens søgen efter at finde sin egen vej sker gennem en hadsk besættelse af den tidligere kone ( og til dels datteren). Besættelsen ændrer sig gradvist til nysgerrighed og afhængighed. Da hun bliver gravid, er det Maria, og ideen om hendes nærvær, der hjælper hovedpersonen til at finde sig selv. Titlen “Jeg giver alt væk” tror jeg henviser til at hun giver sig selv væk for at blive en anden og mere helstøbt person.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Om en psykisk sårbar kvinde, som er fanget i en ond drøm af er forhold. Spændende bog med de mest forhadte aketyper af kvinder den vrede ekskone og den unge elskerinde. Læs også Lydmors bog fortalt på samme vis. Elsker at det er elskerindens perspektiv. Det gør fortæller stemmen skarp. Og i både denne og Lydmors bog rammes man af f@&kr:; inkompetente mænd uden selvindsigt og relationel kompetence. Er ret vild med fortællerens opgivelse af eget selv.
At blive besat, handler den om. Den er smuk skrevet, fyldt med viden om verden og tanker og følelser der sætter sig i møbler og vægge. Meget god synes jeg. Helt vildt ondt af ava og maria tag jer lige sammen. Ej mest ava kom nu lidt. En statisk fortælling uden en beretter model. Det kan jeg godt lide. Der sker ikke så meget - for min skyld - kunne der godt ske mere. Nej faktisk ikke. Det behøves en bog ikke altid
Underlig men også interesant historie. Ikke mindst fordi der er paralleller til virkeligheden. Uklart hvornår fiktionen stopper. Håber ikke at nogen kvinde er gået igennem sin graviditet på den måde; uden rigtige venner, uden indhold i tilværelsen, uden oprigtig interesse fra sin kæreste, men til gengæld sygeligt besat af kærestens ekskone.
Fin lille bog. Jeg havde absolut ikke regnet med noget, men sidder med en fin fornemmelse i maven. Et moderne take på den gotiske roman i et psykologisk og feministisk lys, meget ekspressivt og atmosfærisk sprog. Bogen er ekstremt fyldt med symboler både i navne, farver osv. Tænk den bog som en blanding af Shirley Jackson, Tine Høeg og Jenny Hval ( massere pis).
En fortælling om svigt, overgreb og dyb ensomhed. Om længslen efter at blive mødt, rummet og elsket, for derved at lære at mærke, rumme og elske sig selv. Om fravær af kontakt og at miste sig selv som konsekvens heraf.
Hvordan laver man sit eget liv, i et hus, der så tydeligt er præget af den tidligere kvinde? Jeg forstår godt, at protagonisten pendulerer mellem had og begær, nysgerrig og ligegyldig.
Jeg ved ikke hvordan, men tænker noget overnaturligt besatte mig og gav mig styrken til at læse bogen færdig. Den pissede mig af ad flere omgange. Utrolig kedelig, uinteressant og unuanceret, øv.