Nora er modvilligt vendt hjem til Odense for at læse journalistik. Byen minder hende om alt det, hun har brugt de sidste tre år på at glemme, men måske er en ny begyndelse lige det, hun har brug for?
Noget, hun i hvert fald ikke har brug for, er en arrogant og bedrevidende underviser, som kan se lige igennem hende...
Det er da meget muligt, at Mads er ung stjernereporter, men Nora har ikke tænkt sig at lade sig imponere af den kendte Mr. News. Hun har nok at kæmpe med i forvejen.
Pia Konstantin Berg debuterede i 2016 med romanen 'Vi var engang' og har siden udgivet fagbogen 'Dem der griner mest' samt børneromanerne 'Fætterløjserne', 'Fodspor i sne' og 'Sommeren venter'.
Herefter følger roman-kvartetten 'Halvvejs rundt om søen', 'Selvvalgte vildveje', 'Vendepunkt' og 'På den anden side'.'
Dette er en skøn, sjov og følsom feelgood romancebog som tager fat om nogle svære emner som skilsmisse, sorg, familiebånd, konflikter, venskab nyt som gammelt udover følelser og forelskelse. Den fik både smilet frem på læben og tårerne til at rende hos mig, det er en bog som er meget svær at lægge fra sig når man først er startet. Nora har virkelig sit at kæmpe med og selv om hun forsøger at skærme sig er hun samtidig en pisse sej hovedperson, man hepper på hende hele vejen. En skøn og veldrejet fortælling som holder læseren fanget hele vejen, om svære valg, forventninger og om at turde.
okay jeg startede ud med at synes den var grænsen til ulæselig, i hvert fald kikset. men det blev bedre og bedre, det må jeg indrømme. endte endda med at fælde en lille tåre. synes det var ret sjovt at den foregår på SDU, jeg kan jo genkende stednavne og lign. så det gav helt klart noget ekstra. selve romancen var meget klassisk, nærmest enemies to lovers. den voksede også på mig. enormt fin afslutning - især delen med hendes far. meget smukt.
Lige præcis den skønne bog som jeg lige havde lyst til at læse lige nu. Sjov og hyggelig også selv om der både var rejeost (rejseost!?) og sour cream Orion Chips i rigelige mængder så var persongalleriet fint og sproget godt.
Jeg kunne rigtig godt lide de elementer af romanen som handlede om hovedpersonens familieforhold og dilemma ift. uddannelse og det at være ung med alt hvad der følger med. Jeg synes mindre om hovedpersonens romantiske forhold og love interest, det var liiidt for meget.
En chicklit i Odense - det ser man ikke så tit, og jeg nød det!
Odense er min ungdomsby og jeg har slået mine folder de samme steder som Nora. Det var herligt nostalgisk at følge hende gå op af Gydehutten og drikke øl på Sir Club.
Karaktererne er interessante og dybe nok til, at bogen ikke føles som "endnu en romance-bog som alle andre" og jeg endte med at være OK investeret i hvordan det gik dem.
Pia Konstantin Berg skriver godt og levende, og selvom handlingen måske bliver en smule forudsigelig for en erfaren læser af genren, var det alligevel en kærkommen og god læseoplevelse.
Ngl, var ikke den største fan. Var vild med måden den var skrevet på, og den humor der blev brugt i bogen var faktisk sjov, var bare ikke så stor fan af selve historien. Alt hvor “love interest” har børn eller andet er jeg IKKE fan af, og så var han også hende lærer, hvilket jeg slet ikke er fan af 😭
Synes godt den kunne blive en smule kliché, men hvilke romance bøger er ikke det? Men taget i betragtning af, at jeg hader at læse på dansk, var dette en underholdene bog alligevel.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Denne bog er kun min anden læseoplevelse af forfatteren, men jeg er så klar til at læse resten af hendes romantiske komedier, fordi wauw! Det er fremragende underholdning, og de bliver siddende i længere tid end mange andre i samme genre.
Bogen er en velskrevet, medrivende, sjov og rørende pageturner, som man ønsker aldrig vil slutte. Jeg smilede og grinede, og mod slutningen fældede jeg også et par tårer. Den behandler emner som en frisk start, studieliv, venskaber, svære familierelationer, egne og andres forventninger, skilsmisse og sorg.
Troperne er en blanding af enemies to lovers og forbidden love, hvoraf den første er min absolutte favorittrope. Jeg elsker, når fornærmelser og spydige bemærkninger bliver slynget frem og tilbage mellem parterne. Forfatteren bruger ordet ”ordlussing” – jeg elsker det.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der elsker at læse romantiske komedier, der har noget på hjerte. Hvis du vil læse en bog, der bliver siddende mere end en måneds tid, som jeg må indrømme, at mange i denne genre gør, er denne bog et godt bud.