Jump to ratings and reviews
Rate this book

Verdens vigtigste bog - Kristendommen, Bibelen og vores verden

Rate this book
KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed

BIBELEN er verdens vigtigste bog

GUD er måske ikke den du tror

JESUS vendte verden på hovedet

PAULUS grundlagde kristendommen

TRO er en revolutionær tanke

DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister

DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse

HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen

DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden.

Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.

”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

303 pages, Hardcover

Published September 2, 2024

55 people are currently reading
247 people want to read

About the author

Kristian Leth

16 books37 followers
Kristian Leth is an award-winning musician, a poet and writer from the Danish Academy and a Prix Italia-winning radio producer and journalist.

As the lead singer of The William Blakes, Kristian Leth has won The Royal Crown Prince and Princess’ Culture Award 2011, as well as two Danish Music Awards. Hailed as one of the defining acts of the Danish indie scene since their debut in 2009, The William Blakes were heralded as “setting new standards” when they burst onto the scene. Their music went on to dominate Danish music radio for several years, with two of the biggest singles ‘Caves and Light’ and ‘The Light (Plane to Spain)’. They have released an album a year since, and are renowned for their live performances, playing Denmark’s biggest festivals and tv shows.

He has released two solo albums and composes scores and soundtracks for films and tv series with his partner Fridolin Nordsø. They got a Danish Academy Nomination for ‘Best Original Song’ for his work on the movie ‘Kidnappet’. Together they also produce music for singers like Oh Land, Coco of Quadron, Jannis from Choir of Young Believers and many more.

He published his first poetry collection in 2002, the same year he graduated from the Danish Academy’s Writer’s School. Since then he has written two more books of poetry, as well as radio drama, fiction short stories and articles for some of Denmark’s biggest papers.

As a radio producer and journalist Kristian Leth was schooled in the Danish National Radio’s talent program, doing hours of live shows, music radio, talk radio and reportage/documentary. Since 2010 he has worked as a freelancer, creating documentaries and music specials for DR P1, DR P2, DR P6 and Radio 24 syv – as well as TV specials and documentaries. His series on Wagner’s Ring won the Prix Italia 2014 as well as the Danish Language Prize and was nominated for a 2014 Prix Europa.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
62 (23%)
4 stars
125 (46%)
3 stars
71 (26%)
2 stars
7 (2%)
1 star
4 (1%)
Displaying 1 - 27 of 27 reviews
Profile Image for Nene La Beet.
614 reviews87 followers
February 10, 2025
I bogens indledning står der: Jeg forestiller mig tit kristendommen som en klippe, der fylder hele vores horisont. Den er så stor, at vi ikke kan få øje på den. (...)

Det er i og for sig hovedbudskabet i denne fortræffelige bog, der både viser os, hvordan hele vores vestlige samfund er bygget på dens fundament, uanset hvor meget vi taler om demokrati og menneskerettigheder, og samtidig simpelthen fortæller om den store bog, og hvor de forskellige dele af den kommer fra. Det er særdeles interessant læsning, og man behøver på ingen måde at være kristen for at synes, at den er spændende.

Noget af det, jeg fandt mest spændende, var beskrivelsen af, hvordan kristendommen gik fra at være en lille strengt jødisk sekt til at være verdens største religion. Sådan som Leth beskriver det, så var det vel i og for sig et mirakel i sig selv (pun intended).

Et andet spændende område, han kaster sig over, er at sammenligne kristendommen med de religioner, der kom før, og med nutidens animistiske religioner. Jeg tænkte faktisk meget over det, da jeg for nylig så den thailandske film "Min mormors millioner". Shinto-religionen er helt utroligt fremmedartet for en vesterlænding, og måden de tror på, er fundamentalt anderledes end den kristne. Der er heller ikke andre religioner end kristendommen, der missionerer. Jo mere kristen, jo mere missioneren. Vi ser jo ikke almindelige folkekirkepræster rende rundt på hovedgaden om lørdagen for at rekruttere proselytter, men til gengæld Jehovas Vidner og andre med meget stærk og dogmatisk tro.

Endelig forklarer han, at sekularisme er et kristent begreb. Så fik vi den! Leth forklarer: Fordi Gud ifølge kristendommen eksisterer uden for tid, måtte man i middelalderen finde på et begreb, der beskrev det, der var af tiden (sekulær=af dette århundrede).

God læsning for alle, der ønsker at forstå os selv bedre.

Ikke relateret til bogen: Jeg er i proces med at forlade Goodreads, fordi jeg gerne vil helt af med Bezos og alt hans væsen. Det er jo desværre Amazon, der ejer Goodreads. Jeg flytter til Storygraph.
81 reviews
December 2, 2024
Rigtig fin bog om kristendommen og dens indflydelse på vores gængse logikker og tænkning - bevidst og ubevidst. Afsnittet om Paulus var især tankevækkende med hans revolutionerende ideer om “troen” som begreb, om missionstanken, om den eksklusive universalitet, som alt sammen har påvirket verdens gang lige siden.

Meget af det havde jeg dog hørt før i Leths radioprogrammer, som jeg har hørt et udpluk fra i ny og næ. Og ligesom med Gopler ældes baglæns, har jeg det lidt svært med bøger, skrevet af ikke-eksperter, og som her og der springer let over ting; er det fordi de ikke forstår det dybere, eller er det et bevidst valg af udelade nogle pointer? Det bliver lidt overfladisk

Og så synes ikke sproget var særlig indlevende…
Profile Image for Oskar.
127 reviews2 followers
December 30, 2024
Kristian Leth’s Verdens Vigtigste Bog har til formål at afdække Bibelen og kristendommens indflydelse på den vestlige verdens kultur. Leth virker både sympatisk og åben, og kommer med en del interessante betragtninger. Særligt omkring menneskers reaktioner på overnaturlige fænomener, og om hvordan det kristenkulturelle grundlag påvirker den offentlige debat for både ateister og troende. Men, på trods af dette, kommer forfatteren desværre også til at basere en del af sin argumentation omkring selve Bibelen på nogen ret overordnede generaliseringer, som til tider virker decideret forkerte.

Eksempelvis argumenterer Leth for, at tanken om et efterliv i himmelen er en nyere idé, og at man i Matthæusevangeliet i stedet forstod ’himmeriget’ som et forvandlet Israel her på jorden, hvor de frelste vil kunne leve evigt efter opstandelsen. Dette hænger ifølge Leth sammen med, at man på evangeliernes tid opfattede Guds rige som et ”mystisk magisk rige for det udvalgte folk,” imens tanken om efterlivet i Guds himmel først opstod senere hen i kristendommens udvikling. I den forbindelse skriver Leth:

Himmeriget har altså ikke noget med himlen at gøre. Der er simpelt hen ikke nogen i Matthæusevangeliet, der taler om, at vi skal i himlen, når vi dør.
—Verdens Vigtigste Bog, side 227

Men hvis man kigger på Matthæusevangeliets kapitel 22 bliver Kristus bedt om at tage stilling til, hvordan ægteskab vil fungere efter opstandelsen, hvortil han svarer:

I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen.
—Matthæusevangeliet 22:30

Tanken om, at himmeriget ikke har noget med himlen at gøre bliver altså her ret tydeligt udfordret af netop den bibeltekst, som Leth baserer sit argument på. Generelt sad jeg tilbage med indtrykket af, at Leth baserer sine argumenter på nogle ret overordnede og overfladiske fortolkninger af Bibelen, men ofte undlader at tage højde for de passager i den, der modsiger hans synspunkter. Derfor fremstår Verdens Vigtigste Bog, trods sin velskrevne og reflekterede tilgang, som et noget uoverbevisende værk for mig.
Profile Image for Bjarke Raabjerg.
6 reviews1 follower
December 10, 2025
Dette er på flere punkter ikke en faktuel korrekt bog (selvom den også indeholder nogle ting, der er faktuelt korrekte), men kan mere betegnes som kristen propaganda i sekulære klæder. Kristian Leth er absolut ikke god til det der med kildekritik og vurderingen af hvad der er troværdige fakta og hvad der ikke er.

I bogens litteraturliste skriver han:

"Og så har den britiske historiker Tom Holland skrevet en velfortjent bestseller om emnet, Herredømmet, der er sådan en bog, man bliver misundelig over, at man ikke selv har skrevet (eller overhovedet har kunnet skrive). Holland flyver overlegent gennem årtusinderne og knytter netop det modernes udtryk til dets antikke rødder."

Der er bare lige ét lille bitte problem her... Tom Holland (som ikke er uddannet som en rigtig historiker), er ifølge Richard Carrier, PhD (uddannet som rigtig historiker), fuld af bullshit.

Hvilket er en vigtig grund til at Kristian Leth i denne bog går så galt i byen, når det kommer til hans påstande og antagelser om kristendommens indflydelse på vestlige værdier og tankegange.

Fordi Kristian Leth i bogens hovedpræmis går ud af den samme tangent som Tom Holland, kan meget af den samme kritik som er vendt imod blandt andet Tom Holland, også bruges imod Kristian Leth.

Deriblandt:

Richard Carrier, PhD (en rigtig historiker):

No, Tom Holland, It Wasn’t Christian Values That Saved the West

They’re LYING About Morality Coming From GOD

The Dark Ages: Christianity’s Great Failure?

Derudover, se også misterdeity / Brian Daltons satiriske kritik af Tom Hollands bog Herredømmet (engelsk titel: Dominion), som i høj grad også er relevant her:

WOTM: Stop The Steal
Part I
Part II
Part III
Part IV
Part V
Part VI

Hvis det er historisk faktuel viden om kristendommen og Bibelen, samt deres tilblivelse og indflydelse på den vestlige historie du er på jagt efter, så er denne bog ikke den rigtige at gå med. Denne bog er på flere punkter (især i forhold til forfatterens hovedpræmis) baseret mere på kristne alternative "fakta" og propaganda, end den er baseret på virkelige videnskabelige historiske fakta og nuancer.

Kristian Leth skriver i bogens introduktion:

"Min læresætning har i mange år været: Følg den, der stiller de rigtige spørgsmål, men flygt fra den, der har alle svarene. Jeg har efterhånden ingen tålmodighed med dem, der ved, hvordan det hele hænger sammen. Min egen tvivl tillader mig ikke et forudindtaget udgangspunkt."

Baseret på Kristians egen læresætning, så er der ingen grund til at have tålmodighed med denne bog. Han skulle have ladet være med at starte med et så forudindtaget kristendomsbaseret udgangspunkt, som han gør i denne bog, og i stedet have fulgt hans egen læresætning og have fokuseret mere på at blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål.
Profile Image for Marcus Uhre.
147 reviews13 followers
January 13, 2026
Fin, men for overfladisk til at blive spændende læsning. Har ikke noget imod den introducerende stil (det er jo sjældent man orker (hvis nogensinde for mit vedkommende) at hive rigtig teologi eller idehistorie ned og læse. Hans radioprogram har et mere spændende format, hvor hvert program har en tydelig vinkel, så det ville jeg hellere anbefale.
Profile Image for Anders Hoff.
16 reviews2 followers
December 27, 2024
Spændende og velskrevet gennemgang af det idehistoriske kristne grundlag for moderne tænkning som fordrer et nysgerrigt og oplyst udgangspunkt.
Profile Image for Volbet .
417 reviews25 followers
October 31, 2024
Det værste en bog kan være er kedelig eller intetsigende. Enhver forfatter bør have respekt for deres læseres tid, og så vidt muligt undlade at undlade at spilde tiden hos dem som køber eller på andre måde sætter sig for at engagerer sig med forfatterens tanker.
Og Kristian Leths kærlighedsbrev til Biblen er intet hvis ikke en samling af tomme, om end malende, floskler. Det er tomme litterære kalorier, og jeg er ikke helt sikker på hvilket formål som Leth mener at hans bog tjener.

Eller, jeg tror Leth er overbevist om hvilket formål bogen har, men det formål som er udlagt i introduktionen til bogen, er ikke det formål som der søges imod i bogens forløb. Hvad Leth ønsker med Verdens vigtigste bog - Kristendommen, Bibelen og vores verden er at vise, at biblen indeholder en lang række af ideer som inspirerede de tidlige kristne til at skabe en ideologisk, religiøs og litterær tradition som stadig skaber ringe i vandet 2000 år senere. Ikke nok med det, så ønsker Leth at demonstrere, at kristendommen og biblen i et idehistorisk perspektiv er helt unik. Og det er i denne unikhed og kulturelle langtidsholdbarhed at Leth ser grundlaget for den vestlige civilisation. hvilket gør biblen til verdens vigtigste bog.

Som et en lettere akademisk bog, kunne dette være en interessant tese at demonstrere, men Leths analyse får desværre aldrig luft under vingerne, og bogens indhold ligger derfor mest og spræller på jorden. Leth ender mest at alt at lyde som et af dine perifere bekendtskaber, som i hans kvartlivskrise har fundet Jesus og er begyndt at komme i Hillsong i Falkoner Centret. Og nu vil dit bekendtskab virkelig gerne dele det gode budskab med dig. Der er ingen tvivl om at bekendtskabet er entusiastisk, men han når aldrig rigtigt at overbevise dig om, hvorfor du skal være entusiastisk.

Som virker til at være tendensen i moderne pseudo-apologetik, maler Leth kristenheden og kristendommen med en poetisk, næstmest æstetisk, pen. Argumenterne for ”sandheden” i det kristne narrativ skal ikke længere bevises med empiri eller rationelle argumenter, men med masserer af inspiration fra Carl Jung, skal der argumenteres for hvordan Gud og det religiøse taler til noget grundlæggende i menneskeheden. Noget som ligger før sandhed i en form, som vi normalt forstår det.
Dette er også understøttet af Leths lemfældige omgang med kilder, som ikke er henvist på nogen måde i forbindelse i selve teksten. Der er en kapitelopdelt litteraturliste bagerst i bogen, men der er ikke fodnoter som vi normalt kender det fra faglitteratur. Det gør det meget svært af at finde ud af præcist hvor Leth har sine mere absurde eller mærkelige fortolkninger fra.

Mit største problem med bogen er dog, at den emmer af en grundlæggende mangel på nysgerrighed fra forfatterens side. Et af de klareste eksempler på den manglende nysgerrighed er, at Leth kaster rundt med ordet ”animisme” uden at holde sig til en etableret definition af ordet. I stedet for at dække over en overordnet religiøs betragtning, hvor verden er besjælet af en metafysisk kraft, så bruger Leth ”animisme” som en slags fællesbetegnelse for en lang række gamle religioner, som på et spirituelt plan intet har med hinanden at gøre og ikke deler et sammenligneligt verdensbillede. Der er stor forskel på shintōregligionen, hvor alt i den materielle verden besidder en åndelig essens, og på den Germanske mytologi, hvor besjæling er reserveret til udvalgte væsner. Men hos Leth er disse religioner ens. Når Leth er udviser en sådan mangel på forståelse for religioner som ikke er kristendommen, så begynder jeg i hvert fald at spørge mig selv, om denne mangel på viden ikke også kan betyde at kristendommen ikke er så unik som Leths udlægning ville få os til at tro. Der er flere gane i løbet af bogen, hvor jeg i hvert fald tænker på, om Leth ikke kommer lidt for let hen over elementer, som Leth mener er unikke for kristendommen. Leth hviler bland andet på den tidlige udbredelse af kristendommen og fremføre denne som en unik måde at sprede budskabet på, men dette overser hvordan f.eks. islam blev udbredt. Både kristendommen og islam blev i starten spredt af missionærer som drog fra by til by og spredte budskabet, og blev senere spredt med voldelige invasioner og besættelser.
Når bylden vedrørende nysgerrighed først er sprunget, begynder hullerne i Leths udlægning af kristendommen også at vise sig. Især Leths udlægning af den samlede kristenhed virker i bedste fald idealistisk og i værste fald som en komplet mangel på viden. Slev i de tidlige år af kristendommens udbredelse var der store forskelle i hvordan personer fortolkede Jesus’ budskab. Dette kan f.eks. ses i gnostikerne og deres udlægning af dualismen, som er meget forskellig fra den kristendom som ville komme til udtryk i den katolske, ortodokse og protestantiske kirke. Ikke for at snakke om de store forskelle der inden for de tre store trosretninger inden for kristendommen.

En sidste bemærkning er, at den poesi som Leth forsøger at væve rund om kristendommen, bliver betydeligt nedtonet af de materielle omstændigheder som lå og ligger rundt om kristendommen. Jesus’ ofring på korset er f.eks. en del mere hult, hvis du accepterer Augustins eller Leths udlægning af 1. mosebog som en metaforisk fortælling. Hvis Adam og Eva aldrig spiste frugten i Edens Have, og derfor aldrig forbrød sig mod Guds lov, så er Jesus’ død på korset en meningsløs blodsudgydelse, et offer som reddede menneskeheden fra absolut ingenting. Skønheden går derfor ud af historien, når du finder ud af der var intet som skulle tilgives.
Profile Image for Ulrick Refsager Dam.
9 reviews
September 28, 2024
Ohhh. Skal man give den 3 eller 4 stjerner?

Den er jo vældig velskrevet og et interessant blik på et syn 'udefra' på kristendommen. Dog kan vi her snakke om Google-kristendom, på niveau med, når vi joker om Google-buddhisme. Det er meget overfladisk og til tider decideret fejlsluttet.

Kristian Leth giver dog ingen forventninger om at bogen skal have en teologisk sammenhæng, hvilket nok er meget godt.

Ellers super interessant projekt, som måske rammer lige ved siden af målskiven...
Profile Image for Heidi Bak.
39 reviews2 followers
August 24, 2025
Verdens vigtigste bog - Kristendommen, Bibelen og vores verden er Kristian Leths undersøgelse af, hvad kristendommen er, hvordan og hvorfor den er blevet verdens største religion - og ikke mindst hvad kristendommen betyder for moderne tænkning.
Han tager os som læsere med på rejsen ved at forklare, genfortælle og reflektere over både tro, Paulus, himmerige og det menneskelige liv ud fra en ikke-kristen tankegang.
Verdens vigtigste bog bliver alligevel en form for kærlighedserklæring til Bibelen og dens tankegods, som jeg som halvstuderet røver ud i Bibelen selv finder et sted mellem to stole. Mellem det forklarende, oplysende og det argumenterende, sælgende.
Og derfor gik jeg lidt kold halvvejs i bogen og måtte lægge den væk et par måneder.
Jeg er simpelthen i tvivl om, hvem bogen er til. Jeg troede, det var mig.
Jeg er ikke selv specielt troende, men jeg er meget optaget af religion som udgangspunkt for kultur og fællesskab. FDF er en meget stor del af mit liv, og jeg har mødt kristendommen her. Og hvis selv ikke jeg kan holde dampen oppe gennem 300 sider om den fedeste historiebog - hvem kan mon så?
Profile Image for Lea Clausen.
6 reviews
July 16, 2025
Bogen i sig selv er meget interessant og Leth gør sig helt klart nogle spændende tanker - flere af hvilke jeg er enig i.

Men som en kristen troende person fandt jeg flere fortolkninger af bibelske fortællinger eller karakterer, som jeg personligt (og som jeg mener de fleste kirker) er uenige i. Jeg ved godt at Leth allerede fra begyndelsen skrev, at ikke alle troende vil finde hans pointer tilfredsstillende, men alligevel synes jeg godt, at han kunne have forsøgt at repræsentere de kristne fortolkninger bedre eller mere fyldestgørende. Særligt for at undgå misinformation om, hvad kristne egentligt tror på. Men måske er det også bare fordi jeg ønsker, at min (og så mange andres) tro bliver repræsenteret korrekt. Jeg formoder, at flere ateister har det på samme måde med forklaringen/fortolkningen af deres verdenssyn.

Men derudover er det en fin bog, med mange tankevækkende pointer og et godt beskrevet billede af kristendommens indflydelse på samfundet.

Må Gud velsigne jer alle!🫶🕊️
Profile Image for Sara Becic.
22 reviews
January 9, 2025
kvik klumme energi. sætter pris på en bog om bibelen. usikker på hvilken del af mit hovede tematikken appellerer til. kan godt lide spørgsmål som "hvem er paulus" og "hvad betyder tro". selvom de er svære at navigere i (for mig). måske jeg er nervøs for at religion forglemmes af børn og unge. men jeg er ikke engang døbt? kan nok godt lide at kirkerummet som udgangspunkt er for alle. kirker og biblioteker.
143 reviews
April 24, 2025
"Kristendommen danner grundlag for vores bevidsthed" står der på forpermen, og det argumenterer Leth for hele bogen igennem og med stor overbevisning - uden at han overhovedet antyder at man behøver været troende kristen af den grund.

Velskrevet og stærkt informativ om Biblens og kristendommens tilblivelseshistorie. Jeg har læst Biblen flere gange hvor Leths bog ville have været særdeles nyttig baggrundsviden.
Profile Image for K's Bognoter.
1,052 reviews96 followers
December 12, 2025
Kristian Leth er en formidabel formidler, både som radiovært og som forfatter. Hans læsning af Bibelen og hans formidling af bogens tilblivelseshistorie såvel som dens virkningshistorie er både oplysende, fagligt lødig og baseret på en enorm viden og samtidig – og det er det forunderlige – lettilgængelig, letlæst og underholdende.

Læs min anmeldelse af “Verdens vigtigste bog” på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2025/12/09/verden...
Profile Image for Henrik.
9 reviews
January 4, 2025
”En dansk Tom Holland” var det jag tänkte när jag började läsa. Men för att vara rättvis är det mer än ett väldigt bra komplement till Dominion.

Leth förklarar hur kristna begrepp och koncept fick sin form och hur vi idag är ett rätt igenom kristet samhälle där det är omöjligt att tänka på moralfrågor (och mycket annat) utan att använda kristna begrepp och ramverk.

En riktig tour de force!



194 reviews
February 27, 2025
Det er en oplysende og meget velskrevet bog.
Når det så er sagt er det en stor mundfuld at læse og man skal have god tid til fordybelse.
Visse steder er teksten provokerende men får en til at tænke på sit eget syn på de bibelske tekster.
149 reviews
February 1, 2026
Lidt gentagende når man har hørt mange af hans programmer, men det skal jo ikke ligge bogen til last.
Jeg følte mig klogere efter endt læsning, men dog opfyldt af samme religiøsitet som da jeg startede, nemlig 0 :-)
Men mange gode betragtninger
5 reviews
July 22, 2025
Okay jeg tror den her bog er den bog, der har ændret mit syn på verden mest! Helt sindssyg!
Profile Image for Anders Hundahl.
68 reviews
August 27, 2025
Gennemgår kristendommen og Biblen i en række kapitler om Jesus, Paulus, Kirken m.v.
Let læst og let forståelig bog skrevet af en interesseret og engageret amatør, der ikke kommer med noget nyt ,men salmer det kendte.
Mod slutningen er der et mærkeligt kapitel om djævelen med referencer til alt andet end Biblen.
106 reviews1 follower
October 10, 2025
Veksler konstant mellem stærke og svage argumenter, men den svage del får overtaget mod slutningen. Desuden ikke meget om Bibelens struktur.
Profile Image for Kloever.
8 reviews1 follower
November 20, 2025
Har længe været fan af Kristian Leths podcast på DR. Hans bog “verdens vigtigste bog” skuffer bestemt ikke. Nok en af de bedste og mest spændende nonfiction bøger jeg har læst længe.
Profile Image for Anni A.
59 reviews3 followers
November 30, 2025
Fremragende bog! Læs den hvis du er bare lidt interesseret i vores vestlige kultur, kristendom eller idehistorie.
Displaying 1 - 27 of 27 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.