Bestemt ikke en bog, jeg brød mig om. Det var meget svært at forstå, hvorfor 50% af bogen skal bruges på at fortælle, hvor forfærdelige andre var mod ham, fordi de bagtalte mm., når han selv bruger de sidste 50% til at gøre netop dette mod andre...
Gustav er og bliver Gustav; udadvendt med krudt i røven og store armbevægelser. Det kan tydeligt mærkes i denne bog, som er fortalt af ham til Nikolaj Vraa, - her tales der, før der tænkes. Gustav har en holdning til de ting, han møder, på godt og ondt, og han viger ikke tilbage for at sige dem højt, og det har fået både positive og negative konsekvenser for ham. Man fornemmer, at Gustav inderst inde er en mand med humor, og man kan blive rørt af hans følelsesmæssige udsving. Bogen er dog præget af dobbeltmoral, hvor Gustav med den ene hånd ikke bryder sig om, at folk taler negativt om ham uden at vide bedre, og med den anden hånd sviner andre til uden at have undersøgt sagen til bunds, ligesom han let giver andre skylden for hans egen modgang. Det er svært at sige, om det rent faktisk HAR været de andres skyld, at han har mødt modgang, men Gustav er dog også hurtig til selv at tage offerrollen. Det er næsten for let at give andre skylden uden selv at komme med løsningsforslag.
Min underviser bliver ved med at fortælle at man ikke skal undervurdere massekulturen og her må Gustav i den grad siges at være en af de førende repræsentanter. Jeg har altid fundet ham skidesjov og denne biografi (som alle med et navn jo skal skrive) har givet et godt indblik i reality fænomenet, selvom det er tydeligt at det også er en del farvet af hovedpersonen selv.