Af stumper og skår

by Jonas M. Eriksson

Jonas Eriksson skriver i sin anden roman om at give slip på længslen efter sin fars kærlighed og anerkendelse.

Jonas kører fra København og gennem natten til Stockholm for at tage afsked med sin afdøde far. Han møder en kold hånd og starten på et opgør, som trækker tråde tilbage til et omtumlet liv fyldt af svigt, bedrag og en kamp for overlevelse.

Læseren følger en arvesag og får indblik i en familie, der udadtil fremstår som stabil og omsorgsfuld, men som bag facaden har et helt andet ansigt. Fortidens begivenheder får liv igen efter årtiers dvale og skaber en fortælling om en ung dreng og det, der har formet ham, til den han er.

Romanen stikker ned i minder fra børnefængsler, opdragelsesanstalter og et liv i samfundets skygge og viser os, hvordan selv de største brud kan kræve forsoning.

246 pages, Paperback

First published September 6, 2024

Reviews

[Maria Bruun Fanø]

Ramte mig som et slag i mellemgulvet. Jonas Eriksson skriver vanvittig godt og rammer fuldstændig bullseye hos mig med sin selvbiografiske fortælling.

[Sasja Brandt ☆ · Rating 4 out of 5]

Af stumper og skår er som en lang, spændingsfyldt opbygning, hvor jeg næsten ikke kunne holde det ud. Men! Da klimakset endelig ramte, så blussede ilden op i en vild eksplosion.

Fortællingen 5/5
Tempo 3/5

[Elina Odisho · Rating 5 out of 5]

Vild selvbiografi, der ramte mig hårdere, end jeg lige havde regnet med. Fantastisk skrevet.

[Bodil Sixhøj · Rating 4 out of 5]

Førhen sagde man, at forfattere skulle passe meget på med at “tage af hovedstolen”, dvs. bruge sine egne oplevelser og erfaringer. Jonas Eriksson har her skrevet en bog, der handler om, hvordan hans opvækst har været, siden hans mor forlod ham og faren i Stockholm, da Jonas var ganske lille. Til at begynde med lader det til, at faren er god og kærlig, men da de flytter til England, bliver han ofte opfarende og voldelig. Da de flytter til USA, hvor faren nu har fået sig en engelsk kone, bliver det helt galt. Jonas må i en alder af 12 opleve at blive sat i “fængsel”, dvs. spærret inde i en institution, hvor vold er almindeligt brugt. Hans mor henter ham dog ud, da hun efter m´nogen tid erfarer, hvor hendes søn er blevet af. Hun tager ham med hjem til Danmark, men det går ikke godt, og Jonas bliver anbragt på Godhavn. Hans senere liv har været meget præget af vold. Nu er hans far imidlertid død, og Jonas kører til Stockholm for at se faren. Som om den dårlige opvækst ikke var nok, bliver Jonas nu efter sin egen fortolkning af den øvrige families ageren holdt udenfor i arvesagen, der foregår efter helt andre regler end i Danmark. Sidenløbende med arvesagen, læser man drypvis om episoder fra opvæksten, om hans nuværende forhold med kone og lille søn, og man hører om alle de oplysninger, Jonas må trække ud af sin stedmor.
Det er skrevet, så man føler sig virkelig knuget, på randen af at eksplodere af raseri og uretfærdighed. Desuden skriver forfatteren i et dejligt flydende sprog, der er nemt at afkode. En god bog!

[Laerke Kaerager · Rating 4 out of 5]

4⭐️ Bogen gjorde et stærkt indtryk på mig, især fordi jeg sad tilbage med en konstant følelse af medfølelse for Jonas. Man får virkelig bare lyst til at give ham et kram og sige: det skal nok gå. Han bliver svigtet og nedgjort gang på gang, og det er hjerteskærende at se, hvordan ingen af de voksne omkring ham rigtig træder til for at hjælpe.

Jacky står frem som en modbydelig og reelt forfærdelig person. Hendes behandling af Jonas er grov og uretfærdig, og scenen hvor hun skælder August ud over noget så ligegyldigt som badelegetøj, var helt uncalled for. Man får en følelse af, at Jacky bare konstant søger at tryne Jonas.

Martin er en ambivalent karakter. I starten skjuler han meget for Jonas, og det føles som endnu et svigt. Samtidig virker det dog, som om han udvikler dårlig samvittighed og forsøger at forsone sig. Men i sidste ende ændrede jeg mening – han er stadig en idiot, selvom han prøver.

Jonas’ far står tilbage som den mest ubegribelige og syge skikkelse i fortællingen. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan et menneske kan være så modbydeligt overfor sit eget barn, og samtidig behandle sine andre børn godt. At nogen vælger at få børn med en mand, de ved mishandler sit eget barn, er helt uforståeligt. Det gør det kun værre, at Jonas heller ikke får hjælp fra de voksne i hans omgivelser – tværtimod bliver han sendt i ungdomsfængsel.

Der er dog også enkelte lyspunkter. Uffe fremstår som en virkelig skøn figur, en der bringer varme og menneskelighed ind i en ellers brutal fortælling.

Jeg blev fanget af bogen selvom jeg tænker, at hvis bogen havde været fiktion, ville jeg nok have syntes, den manglede mere uddybning og fylde. Men fordi det bygger på virkelige begivenheder, rammer det hårdere og efterlader en følelse af chok og frustration.

Alt i alt er bogen både hård og gribende. Den efterlader én vred, trist og forundret over, hvordan Jonas kunne blive svigtet så massivt af både sin familie og de voksne omkring ham.

[Anne · Rating 4 out of 5]

A story anyone with family, loss and neglect in their lives can relate to at some level.

My heart goes out to the young boy Eriksson was but also to him as an adult - once again experiencing the pain of unmet understandings, hopes and dreams by family.

💔

[Camilla Bille · Rating 5 out of 5]

Virkelig en interessant fortælling, skrevet på en yderst gribende måde. Jeg var opslugt af Jonas's beretning om sin opvækst og familiespillet om arven efter sin far.

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Hvis man kan blive et helt menneske med sådan en far og sådan en familie, må man sige, at Jonas samler både stumper og skår. Men Jonas er ikke et helt og harmonisk menneske. Nætternes skrig afslører ham. Volden er fulgt med faren fra barndommen. Faren slog og sendte drengen væk på kostskoler og børnehjem. En enkelt gang endda i ungdomsfængsel. Som voksen havde søn og far ingen kontakt. Men da faren dør, skal Jonas møde sin svenske del af familien, stedmorens. Og han skal have sin arv. Den jeg-fortalte roman fortæller historien om, hvordan drengen Jonas er blevet mand med kone og barn, der nu skal have sin del af familiens fortælling og penge, men….
Jonas Erikssons Af stumper og skår er en fortælling om barsk opvækst og forsøg på at rette op på uretfærdigheder som voksen. Det er der kommet en virkelig læseværdig roman ud af.

[Anette Kudsk · Rating 5 out of 5]

Jeg havde ingen forventninger og huskede ikke, at jeg har Vejen hjem på listen over bøger jeg gerne vil læse.

Genialt at tage udgangspunkt i en arvehistorie. Dilemmaet med at ville holde relationerne, men samtidig have sin arv. Og så viser det siger at handle om så meget mere. De brudstykker vi får fra en virkelig voldsom barndom, hvor voldsomheden nærmest nedtones af fortællere som om hans far havde kærlighed og omsorg for ham, der først ophører fuldt senere.

Nu ved jeg at den er selvbiografisk, og det gør den på en måde både svagere og stærkere. Men god var den. Utroligt man kan blive et helt og reflekteret menneske (dog med mareridt) selvom ens udgangspunkt har været så ringe.

[Dodo · Rating 5 out of 5]

Vanvittig godt beskrevet, hvordan det føles, når kløfter mellem halvsøskende og stedforældre springer op. De små tegn på kulde, som registreres og opfattes klart af underbevidstheden, mens man på overfladen kæmper for at tro det bedste og bevare håbet om, at man hører sammen som familie.

[Lida Wengel]

Fantastisk beretning, som langsomt åbner sig for læseren. Hold da op, hvor er der noget med i bagagen her. Virkelig en stærk kandidat til DR-romanprisen i min optik!

[Nina Wegner · Rating 4 out of 5]

Medrivende familiehistorie om arv og opvækst.

[Regitze Raben · Rating 3 out of 5]

Medrivende autofiktion om en svær familiestrid, arve konflikt og en hård barndom.

[Ilse Rosenbæk · Rating 4 out of 5]

En barsk bog om vold, ønsket om at høre til, familierelationer.

[Dennis · Rating 3 out of 5]

Om arve konflikt. Den byggede virkelig op til det store opgør, som jeg var meget spændt på. Men det udeblev og jeg følte mig snydt da bogen bare sluttede.