Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.
Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300000 sårede og 100000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.
Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.
De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.
Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.
Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.
Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025.
Historisk beretning om fire danskere, to journalister og to diplomater, der oplever bombardementet af Berlin på nærmeste hold. Fremragende, dybt relevant og medrivende
Man kan næsten lugte krudtrøgen fra de utallige bombenedslag, kålstanken fra opgangene og ikke mindst den rå angst i beskyttelsesrummene. Tyskerne fik uden tvivl som fortjent under de massive bombardementer i 1943-45 men alligevel kan man ikke lade være med at ha ondt af dem. Og så havde de endda det værste i vente. Det får vi høre om i del 2: Russerne kommer! Fremragende bog!
“Berlin brænder” har været årets ongoing projekt for mig. En bog jeg er vendt tilbage til igen og igen, læst små 100 sider og lagt den fra mig igen, mest af alt fordi det er noget af en mundfuld, som Buk-Swienty præsenterer læseren for. Jeg synes både at bogen er stjernegodt formidlet og enormt interessant, så hvorfor det har taget mig over et halvt år, er nok lidt en gåde. Til tider var det svært at holde tungen lige i munden med alle de karakterer, hvis fortællinger bliver udfoldet, og nogle af dem står jeg også tilbage og kan hverken huske eller forstå vigtigheden af. Men det er også mit eneste aber dabei med bogen, for ellers er det virkelig et værk der fortjener at blive læst af alle, der har bare en smule interesse i 2. Verdenskrig og vores fælles tysk-danske historie.
Der er mange personer og relationer, men også masser af interessante skildringer fra krigen.
-Bomber Harris fra Storbritannien var manden bag bombningerne i Tyskland -Byer blev komplet ødelagt, særligt hvis de var kompakte nok til at lave voldsomme ildstorme. Hamborg var mere kompakt end Berlin. -Civile døde af bombeflyene, men slet ikke så mange, som man kunne forvente. Beskyttelsesrum hjalp meget. -Der var ingen folkelig opstand med regimet. Flere tanker om hvorfor i bogen. -Stauffenbergs mordforsøg var et stort planlagt kup, som gik galt. Mange kupdeltagere blev fundet og henrettet. -Tyskernes stædighed i krigen er bemærkelsesværdig. -Sidste relativt fornuftige optimisme var ved D-dag juni 1944, hvor en afvisning af landgangen kunne vende fokus til østfronten. -16. december 1994 startede battle of the bulge. Den havde kun en chance pga. tåge. Tyskerne havde tabt luftrummet. -Tyskerne snakkede ikke om behandlingen af jøder m.fl., men alle havde en ret god idé om, hvad der foregik. -Tyskerne sultede allerede fra 1943. Kæmpe kontrast til hovedpersonernes besøg i Danmark. -Tyskland internerede danske politibetjente i lejre i Tyskland, hvor mange døde. -Der var censur på al kritik, men alligevel tillod tyskerne mange nyheder fra Berlin. Så der var meget arbejde for journalisterne i bogen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Fremragende og spændende fortælling om det tredje riges sidste tid set fra en gruppe danskeres perspektiv. Danske diplomater og krigskorrespondenter fungerer som kilder og deres oplevelser genfortælles blændende af Buk-Swienty.
Enkelte passager bliver måske lidt for opdigtede, når forfatteren placerer danskerne i centrum af begivenheder, fx attentatet mod Hitler, som de i sagens natur kun var fjerne tilskuere til. Til gengæld er man helt med, når berlineres plagede dagligliv beskrives.
Fin nok som letlæst feriebog, men hvis man vil have et bedre indblik i livet i Berlin under krigen, er der andre langt bedre bøger - blandt andet Kronikas dagbog. Berlin Brænder kommer tæt på persongalleriet, men desværre fylder de mange bombeangreb alt for meget og gør læsningen monoton. Og hele kapitlet om Stauffenbergs mislykkede kup er et sidespor og en historie, der må tænkes at være kendt af de fleste. Helt unødvendigt at give det så meget omtale i Berlin Brænder.
Det er nok verdens mest fortalte historie. MEN det er fantastisk at få den set direkte fra infernoet med pæredanske briller. Kæmpe respekt for Tom Buk-Swientys arbejde med at samle og redigere dagbøger, opdatere fotos og fortælle om de fantastisk modige danskere i Berlin. Skønt at få bekræftet at der fandtes fantastisk modige journalister og ambassade ansatte, som så stort på regeringens holdning og eget helbred.
En vanvittig interessant, virkelighedsnær og ikke mindst lærerig bog, som beskriver hverdagslivet i Berlin. Jeg ELSKER når man kan læse historiske bøger og forfatteren formår at holde intensiteten. Sikke et fremragende analytisk og gennemarbejdet stykke arbejde, som Tom Buk har gjort. Jeg kan ikke vente på opfølgeren “Russerne Kommer”.
Et nyt perspektiv leveret på en generelt fremragende måde. Svært at afgøre om det er de direkte citater fra de 4 hovedpersoners efterladte værker eller forfatterens egne refleksioner, der virker stærkest.
Fremragende intet mindre. Vildt godt skrevet, intens og medlevende. Det er lige så man gyser over Berlins skæbne. Rejser dertil i juni, bogen her kommer utvivlsomt til at dukke op på den indre nethinde, når jeg går i Berlins gader.
Det er jo ellers spændende historie, men at høre den som lydbog, trods udemærket oplæser, egner den sig ikke som. For mange navne at holde redde i. Jeg taber i hvert fald overblikket flere gange.
Man læser nysgerrigt og rystet om de journalister, der frygtløse beretter til deres dagblade om krigen. Giver anledning til også at tænke på dem der beretter om Ukraine og den krig Putin fører.