Low fantasy krimi noir - En Robert McPherson fantasykrimi.
Robert kan ikke huske fortiden på grund af en trafikulykke. Den Sorte Kat har kidnappet Roberts hustru og barn, og han har kun tre ledetråde. Røber han noget om kidnapningen til nogen, er de dødsdømte.
Robert kaldes Troldmanden i politikredse og blandt kriminelle, fordi han har en intuition. Han ser forbrydelser og andre begivenheder, men kan ikke forklare hvorfor. Politiet bruger ham som særlig rådgiver, og nu har de brug for hjælp til at opklare et voldsomt drab. Eller er der sket flere?
Robert finder ud af, at Den Sorte Kat leger med ham, og at Katten ved mere om ham og hans engagement med politiet, end han bryder sig om. Samtidig eskalerer voldsmanden sine drab, og mens omverdenen får øjnene op for Roberts talenter, får Robert en fornemmelse af, at drabene har en forbindelse til Den Sorte Kat og ham selv.
Voldens bog er første af seks bind om De Sorte Magter
Produktiv forfatter i fritiden med flere titler i bagkataloget. Jeg har skrevet historisk spænding, krimi, sci-fi og fantasy samt små noveller. Noveller, der kan læses på min hjemmeside.
De Sorte Magter - Voldens bog (modtaget som anmeldereksemplar) handler om Robert. Han kan ikke huske fortiden på grund af en trafikulykke. Den Sorte Kat har kidnappet hans hustru og datter, og han har kun få ledetråde at gå efter. Robert bliver kaldt Troldmanden fordi han har en særlig intuition for at se begivenheder, men han kan ikke forklare hvorfor. Det betyder dog at politiet bruger ham som særlig rådgiver. Men Den Sorte Kat leger med ham..
Trigger Warnings på min blog.
Det er mørkt og dystert, og blander en mafia-fortælling med thriller genren. Der er flere tråde at gå efter undervejs, der stikker i hver sin retning, men også hænger sammen og flettes ind i hinanden undervejs. Man skal holde tungen lige i munden undervejs, for dét der nogle gange virker forvirrende, giver tilsyneladende snart mening, - og så alligevel ikke.
Det er bestemt ikke læsning for sarte sjæle, da både vold og mord - og i mindre grad sex er beskrevet relativt grafisk flere gange i løbet af bogen.
Samtidig er hovedpersonen selv, Robert McPherson, et ufatteligt irriterende bekendtskab. Han er arrogant, selvisk og usympatisk. Han ryger og drikker, muligvis for at drukne sine sorger. Man kan godt komme til at savne noget desperation og inderlighed, en vilje og motivation for at få hustru og datter tilbage. Selvom hans tanker ind i mellem ledes hen imod dem, er det frustrerende at hans tiltrækning og lyst til andre kvinder får mere spalteplads.
Bogen er på forsiden beskrevet som en fantasykrimi, - og krimi, det er det. Det er i hvert fald det, der får lov at fylde langt mest i bogen. Fantasy-delen er mere underspillet, for selvom Robert HAR syn, er der et godt stykke mellem dem, og langt hen ad vejen er det i lige så høj grad hans IT-kundskaber, der bliver spillet på. Derfor kan det da også diskuteres om det reelt ER fantasy, eller om der er tale om underspillet magisk realisme.
Undervejs i bogen dukker der med mellemrum referencer til Harry Potter serien op. I princippet giver det udmærket mening i kraft af at Robert bliver kaldt Troldmanden. Men man må også erkende at den sidste Harry Potter bog udkom i 2007 - for sytten år siden. Meget er sket siden da, og det virker en smule outdated og kliché stadig at referere bøgerne, og med det stormvejr J. K. Rowling har været igennem de seneste år virker det efterhånden bare unødvendigt og som en provokation at bringe det på bane.
Omslaget er dog i sig selv iøjnefaldende, indbydende og spændende, og rummer også noget af bogens dybde og de forskellige lag, som vi undervejs bliver mødt af. Robert på forsiden bliver vist som værende meget intens og alvorlig, hvilket han da også langt hen ad vejen er i løbet af bogen. Og så er det samtidig sådan en forside, man kan blive ved med at stirre på, fordi der dukker flere og flere fine detaljer op.
Kan bogen anbefales? Jovist. Men man bør ikke være sart, og man skal være forberedt på en hovedperson, der er uhyre vanskelig at holde af, og som det kan være svært at finde noget positivt at sige om.
”De sorte magter 1 – Voldens bog” af Thomas Rud Jensen, udgivet ved forlaget Tyr.
Modtaget som anmeldereksemplar.
Privatdetektiven Robert McPherson kan ikke huske sin fortid grundet en trafikulykke. Den Sorte Kat har kidnappet Roberts hustru og datter, han har få ledetråde at gå ud fra. Røber Robert noget om kidnapningen til nogen, er de dødsdømte.
I politikredse og blandt kriminelle, kaldes Robert for ”Troldmanden”, grundet hans intuition, der gør at han ser forbrydelser og andre begivenheder, nogle gange før de sker og andre gange mens, men han kan ikke forklare hvorfor.
Politiet bruger ham som rådgiver og konsulent, når de sidder fast i drabssagerne. Da Robert denne gang får tilbudt jobbet som konsulent for politiet i forbindelse med et meget voldsomt drab, har han svært ved at sige nej. Egentlig, vil Robert helst bruge sin dyrebare tid til at lede efter sin hustru og datter, mens han stadig kan huske hvem de er, men pengene er små og han kan godt bruge lidt lettere adgang til information.
Mens Robert kæmper for at finde forbindelserne mellem de brutale drab som dukker op, opdager han også, at Den Sorte Kat leger med ham. Den sorte Kat ved mere ham, end han bryder sig om. Måske de brutale drab har en forbindelse til Den Sorte Kat og ham selv….
Low fantasy, krimi, noir, thriller. Man mærker hurtigt den dystre og tunge stemning i bogen. Mørket, regnen, den kvælende fornemmelse af ikke at kunne huske noget vigtigt. Jeg er vild med at Robert næsten er en anti-helt, forstået på den måde, at han har fejl og mangler – og mange af dem! Men det gør ham også så meget mere realistisk. Når først man er kommet i gang med bogen, er den svær at ligge fra sig. Der kommer flere og flere snørklede ledetråde og blinde spor, som man bare må have svar på! Der er både vibes fra ”Dresden Files” og ”Sin City”, men faktiske også fra bøger af Dean R Koontz (som jeg personlig er ret vild med).
Det er den første bog i en serie. Hver bog har sin skurk, men gennem bøgerne er der en BBEG/super skurk, der giver bøgerne en rød tråd. Personligt glæder jeg mig meget til at læse næste bog i serien og blive klogere på Troldmandens egne dæmoner.
Jeg vil også lige slå et slag for forsiden, for hold op hvor er den fin og fyldt med detaljer, som stille og roligt træder frem jo mere du kigger på den.