Hvornår holder fjenden op med at være fjenden, efter at man har lagt Europa i ruiner og bedrevet det værste folkemord i verdenshistorien?
Det er sommeren 1945, og det unge ægtepar Hans og Edith forlader Aarhus for at tage til Oksbøl, hvor Danmarks største flygtningelejr er under etablering til mange af de 250000 tyskere, der er strømmet ind i landet i krigens sidste tid. Edith er blevet tilbudt en ansvarsfuld stilling, mens Hans følger med som det tynde øl (som arbejdsmand), hvilket er bedre end at gå arbejdsløs i Aarhus, men Hans gruer for udsigten til at skulle gå op og ned ad fjenden. Edith derimod ser det som et medmenneskeligt kald og en personlig udfordring, efter at hun i al stilfærdighed har arbejdet i Jydsk Telefon.
Men hverken Edith eller Hans er forberedt på, hvad der venter dem i Oksbøllejren: armoden, kummerligheden, horderne, tyskerhadet uden- og indenfor hegnet. De bliver begge to sat på prøve både i mødet med flygtningene og i deres forhold til hinanden, i takt med at tingene spidser til, og de hver især må sande, hvad de indeholder som mennesker.
"For det bedste" er en skæbnefortælling om at klare skærene i svære tider og om, hvem vi er, når vi står overfor de store valg i livet. Det er en fortælling om køn og klasse og om at vriste sig fri af gamle strukturer og tage de første skridt hen mod en frigørelse, som vi står på skuldrene af i dag.
Fin bog om Oksbøl lejren efter 1945. Synes måske der mangler lidt mere beskrivelse af lejren og hvad der skete der blandt de mange tusinde tyske flygtninge. Vi er meget i hovedpersonens lille andedam og privatliv mens hun står for lejren i Oksbøl og for lidt efter min smag beskrivelse af forholdene i lejren. Men forfatteren skriver godt og beskrivende.
Virkelig velskrevet og vigtig roman om tiden efter krigen og hvordan vi behandlede De tyske flygtninge. Deres liv i Oksbøl og De svære dilemmaer der er i det. Jeg hæfter mig ved et uddrag af romanen da en af de tyske flygtninge sår frø hun har haft med hjemmefra.
"Hvis man har lidt af sit hjem med sig, mister man det ikke helt. Når jeg engang kan rejse herfra, tager jeg frø af disse her og tager et lille stykke af Oksbøl med tilbage.
Forstår De?
Men vil De så ikke blive mindet om hvad De har været ude for?
Jeg vil blive mindet om det liv jeg har levet. Det er der ingen mening i at glemme!"
Jeg har set filmen “Når befrielsen kommer” og besøgt museet Flugt i Oksbøl flere gange. På muset var der rundvisning i området. Både fortællingerne der om den tyske flygtningelejr og filmen gjorde et stort indtryk på mig. Derfor var det med stor forventning jeg begyndte at læse denne bog. Men jeg må sige, jeg blev skuffet. For mig var bogen kedelig, og jeg kom aldrig til for alvor at relatere til de involverede. Der var en masse om, hvordan lejren blev drevet og meget lidt om de mennesker, der levede i lejren, hvilket jeg synes var ærgerligt. Bogen er rigtig godt oplæst.
Ved 2. verdenskrigs ophør i 1945 søgte rigtig mange tyske flygtninge til Danmark. I Oksbøl opbygges en kæmpestor flygtningelejr. Vores hovedperson, Edith, bliver ansat på en central post i administrationen. En vigtig fortælling om forholdene for de tyske flygtninge i Oksbøl lejren, og for de ansatte og deres børn. Jeg er glad for at have besøgt lejren, som rummde 35.000 flygtninge inden læsningen.
Om tiden efter 1945 og oprettelsen af Oksbøllejren, som endte med at rumme 35.000 tyske flygtninge. Fortrinsvis kvinder og børn. Om dilemmaerne, dem og os. De besatte os og tabte krigen. Skal vi nu hjælpe dem? Meget interessant fortælling, dog set fra dansk side. Ville gerne have haft lidt mere fra den anden side. Men læs bogen og besøg museet Flugt om Oksbøllejren. Den er virkelig et besøg værd.
En fin roman om hvad der er det etisk rigtige at gøre? En historie om mennesker, der prøver at gøre det bedste for det bedste. Hvad ville du selv have gjort?