Jump to ratings and reviews
Rate this book

Familien #1

Nøglebarn

Rate this book
Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begribe, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.

Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.

Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.

369 pages, Paperback

First published October 8, 2024

29 people are currently reading
392 people want to read

About the author

Morten Pape

5 books139 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
151 (30%)
4 stars
229 (46%)
3 stars
92 (18%)
2 stars
15 (3%)
1 star
7 (1%)
Displaying 1 - 30 of 38 reviews
2 reviews2 followers
February 20, 2025
Virkelig fantastisk og rørende fortælling om tre generationer af fædre, der alle formår at svigte deres børn, men som også har kæmpet hver deres kamp, for at holde tilværelsen ud. Morten Pape skriver så let og levende og jeg fløj igennem bogen. Den giver virkelig mening at læse både forud for eller efter hans bog "Planen"(som jeg altid vil anbefale) men kan også sagtens læses uden.
Profile Image for Dan Thomsen.
122 reviews2 followers
December 11, 2024
Jeg har endnu ikke læst Planen!

I Nøglebarn får vi indsigt i, hvordan Papes liv har ændret sig - eller måske netop ikke ændret sig så meget - siden sin store succes med især Planen. Han beskriver sit nuværende forhold til sin far, Ole Visby Pape, der beskrives som en overvægtig og sølle eksistens:

“Sidst jeg så min far, havde han mistet endnu flere tænder. Denne gang i undermunden. Han så ellers ud, som jeg huskede ham, præcis som jeg havde tillært mig at fremkalde hans hensygnende skikkelse for mit blik…”

Forholdet til sin far prøver Pape fortsat at komme overens med.

Bogen handler dog primært om familiehistorien begyndende med Morten Papes oldefar, Carl Holger Visby Pape, der er civilingeniør ved vandforsyningen i København. Han lider en professionel deroute efter hans videnskabelige teori om, at forekomsten af bakterier i grundvandet er for højt, bliver forkastet. Oplysningsfilmen lavet sammen med selveste Th. Dreyer bliver heller ikke vist for offentligheden.

Civilingeniørens store fortrydelse er hans søn, Carl, der har valgt blot at blive taxichauffør, og derfor oftest simpelthen går under betegnelsen “Chaufføren”. Forholdet mellem Carl og hans far er så dårligt, at de kun ses få gange, og ellers undgår hinanden. Til gengæld er Carl Holgers forhold til sit barnebarn Eva rigtig godt, og han forguder hende. Evas mor døde ved fødslen.

Chaufføren får en familie sammen med Ditte, men han formår ikke at styre økonomien og de ender i dyb fattigdom. De har flere børn, men Ole bliver sendt over til en bondefamilie i Jylland, hvor han bor i noget tid. Dette varer indtil hans mor en dag kommer og henter ham hjem igen. Hun er nu blevet skilt fra sin mand.

Pape skriver virkelig indlevende og det er interessant at læse om historiens gang i familien, der er fuld af manglende forståelse og uforløste relationer. Jeg mangler historien om Morten og sin far, Ole, men den forventer jeg at få i Planen.

Læst som fysik bog.

5 stjerner.
Profile Image for Peter Odel.
129 reviews15 followers
January 12, 2025
"Nøglebarn" sætter tanker i gang. Den undersøger gennem flere generationer mandeliv og ikke mindst relationer mellem fædre og sønner, og for mig er det nærliggende at trække paralleller til min egen familie. Det går ikke godt, børnene bliver ofre. Tilsyneladende lærer sønnerne ikke så meget i retning af at blive bedre, mere nærværende eller empatiske fædre når de selv får børn. Vi bliver vidne til en social arv til trods for mændenes forskellighed. Mændene bringer - hjulpet af samfundets krav, egne og andres forventninger - sig selv i klemme mellem et velfungerende/henholdsvis manglende arbejdsliv og et harmonisk familieliv.

Jeg må indrømme at autofiktionen nok aldrig bliver min yndlingsgenre. Selv om bogen som nævnt sætter mange relevante tanker i gang i hovedet på mig undervejs og bagefter, fornemmer jeg også ud over bogens generelle sørgelige hovedtema forfatterens personlige bitterhed - og undertiden narcissisme - hvilket er for privat for mig. Jeg bryder mig ikke om at mennesker bliver hængt ud eller udleveret i bogform - selv om forfatteren i høj grad også er kritisk over for sit "alter ego". Denne tendens er dog ikke så udtalt som i f.eks. Jesper Steins ligeledes meget velskrevne "Rampen".
Profile Image for Julie Rasmine Larsen.
272 reviews239 followers
January 15, 2025
»Og mens jeg skriver dette, idet jeg påbegynder arbejdet på denne roman, mærker jeg, som et vindblæst jag fra et gennemtræk på tværs af rummene, som en pil sendt afsted fra fortiden på tværs af generationer med direkte kurs mod et sårbart punkt i mig, at der opstår en mulighed. En chance. Hvis jeg aldrig skulle forbinde mig til en søn eller datter. Hvis jeg aldrig får udsigt til at skulle lære mine børn alt, hvad jeg ved og har begrebet gennem livet… er det måske muligt at erfare baglæns og omvende tiden mod mine forfædre, min slægt, de tusindvis af tanker og minder og gener; der har skabt og svigtet mig.«

Morten Pape har skrevet en vedkommende og sårbar roman om fejlende fædre, fortid og familiehistorie i en søgen efter at finde sig selv, efter romanen, efter berømmelsen, efter det hele.

I Nøglebarn, der kan læses som en forløber og efterfølger til Planen, følger vi igen Morten; efter tiden hvor debutromanen er udkommet og et brev fra sin far med titlen Til mine børn lander i hans indbakke. Det bliver starten på en søgen tilbage i sin slægt, hvor Morten går gennem generationer af fædre, der skuffer deres sønner. Og omvendt. For at forstå, hvordan oldefaren, farfaren og faren alle er blevet ramt af livets gang; succeser som fiaskoer.

Jeg fløj gennem romanen, der i sit tilbageblik mindede mig om Krøniken, når det er allerbedst. Kaj Holger / Carl Holger. Læs selv og se, om du kan finde ligheder🤎

Nøglebarn ramte mig dog ikke helt, som Planen gjorde men honestly. Hvad kan også det? Den bog opslugte mig fuldstændig og den var mange steder som et ekko af min egen barndom som 90’er-barn.

Og så slutter Pape da lige af med en bragende cliffhanger som gør, at jeg umuligt kan vente til næste planlagte bind hvor Pape vil skildre sin mors slægt — skriv gerne hurtigt tak👏🏽

Er du en af de mange, der også har læst Nøglebarn?
Profile Image for Pernille Kok.
81 reviews1 follower
December 4, 2024
Wauw , noget af det bedstebjeg har læst længe , og det siger jeg ikke bare fordi jeg elsker alt Papes arbejde ;)
Profile Image for Nis.
420 reviews18 followers
January 22, 2025
På mange måder lige så velskrevet som Planen, jeg er bare ikke nær så interesseret i Papes familie som jeg var i blikket på Urbanplanen
Profile Image for Thomas Christiansen.
56 reviews3 followers
January 13, 2025
Jamen, kan jeg blive ved med at læse de mest omtalte danske bøger? Ja, åbenbart er jeg sådan en læser for tiden. Så jeg har læst Morten Papes Nøglebarn.
Pape har gjort en forfatterkarriere ud af rå og autentiske historier om samfundets marginaliserede grupper. Nøglebarn er endnu en brosten på den vej. Bogens hovedperson er en ung dreng i en splittet familie og en opvækst præget af kulturelle problemer, fattigdom og rodløshed. Pape skriver tæt på dokumentarisk, miljøet og personer fremstår levende, og jeg kunne fornemme lugten af trappeopgangen og uroen i de små lejligheder.
Bogens klare tema er, hvordan børn bliver fanget i de voksnes problemer. Drengen må balancere mellem ansvar og frihed, både tragisk og universel. Pape giver en stemme til dem, der sjældent bliver hørt med skarphed og empati. Jeg blev efterladt lige dele vred og medfølende.
Ingen personer i bogen er blot gode eller onde. Alle kæmper med deres egne dæmoner og det gør dem komplekse og troværdige. Altså personerne. Bogen peger også på strukturer, såsom ulighed, migration og integration.
Bogen er den første af to planlagte bøger, men det er stadig en ret god bog for sig selv.
Profile Image for Pia Rosenkilde.
583 reviews16 followers
January 22, 2025
Nøglebarn af Morten Pape ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~

Biografisk roman om forfatterens slægt på farens side. Grundig og levende. Sproget er tilpasset tiden, der skrives om, hvilket er et fint greb, men kan også blive lidt kunstigt til tider. Ind i mellem er der flashforward til Mortens eget liv i tiden lige efter Planen var udkommet, hvor han lidt vaklende var ved at forstå succesen, som debutromanen var og er. Det er skrevet med både sårbarhed og ærlighed.

De sidste sider lover os endnu en roman om morens slægt og en lille cliff hanger. Jeg er selv ret nostalgisk anlagt og har altid elsket historier fra ‘gamle dage’, og synes det er en stor bedrift at lave sådan et værk. Dog er den i min optik ikke nær så spændende og nærværende som når han skriver om sit eget liv, logisk nok måske, men den flyder og siderne vender sig selv. Hurtigt læst og hverken for lang eller for kort.
117 reviews1 follower
April 10, 2025
Lige så godt skrevet som hans øvrige bøger. Meget personlig uden at blive privat. Kan kun anbefale den.
Den rammer rent, hvis man vil forstå hvordan svigt kan gå i generationer.
Profile Image for Kurt Thybo.
346 reviews27 followers
December 22, 2024
Morten Papes Nøglebarn handler, som også Planen gjorde, om hans egen familie. Især om fædrenes (und)ladelssynder. Helt fra tipoldefaren har mændene undsagt deres sønner, fordi de ikke gjorde lige, hvad faren forventede af dem. den arv har forfulgt fædrene. Oldefaren undsagde bedstefaren, fordi han ikke ville være ingeniør, men chauffør. Faren blev heller ikke til noget, men hans far havde ingen forventninger, forsvandt blot fra familien og det fortsatte til faren. Morten sidder sammen med sine søskende tilbage med vreden. Det er dog ikke bare vreden, der kommer ud af siderne i romanen; nærmere er det en fortælling om mænd hvis ambitioner knægtes af omverdenen og de samme mænd lægger ambitionerne over på deres sønner. De fleste er dømt til at tabe denne kamp. Men underholdende og samtidig sørgeligt at læse om. Så læseren bliver ikke glad for at læse romanen, men glad for at have læst den. Hvem er mon nøglebarnet?
Profile Image for Lars Sardemann.
43 reviews1 follower
April 14, 2025
Hmmm...i denne omgang får Pape ikke svinget min gynge højt nok op. Persongalleriet flimrer for længe for mig, og tidshoppene leder min opmærksomhed ud på omveje, der ikke altid gør noget godt for læseflowet.
Sprogligt har der på en eller anden måde også sneget sig en distance ind, som jeg ikke husker fra Planen ++
Måske er det ambitionen at skabe en sproglig fremmaling af de mange tidszoner i slægtshistorien, men det føles i lange stræk underligt stift og unødigt kompliceret.
Handlingen stikker i virkelig mange retninger, og der er nogle darlings, der burde være blevet redigeret ud.
Titlen synes også lidt farfetched...
Profile Image for Nene La Beet.
604 reviews83 followers
November 9, 2025
Jeg var virkelig begejstret for Amager-trilogien, som jeg fandt spændende og med et spændstigt sprog.
Men denne blev jeg aldrig venner med. Måske er det igen det med det selvbiografiske? Jeg er med på, at trilogien også var delvist selvbiografisk, men der var ikke noget "soul-searching", som der er meget af i denne. Måske er det dét, jeg ikke er så vild med at læse om.

Her går Pape fire generationer tilbage for at finde ud af, hvorfor hans far (og han selv) er blevet, som de er. Det fængede mig bare aldrig. Og så synes jeg slet ikke, sproget er lige så spændstigt og troværdigt som i trilogien.

Indlæsningen af Peter Pilegaard er so-so.
Profile Image for Lenette Vintersborg.
36 reviews
March 8, 2025
Bogen skuffede desværre. Jeg følte ikke rigtig noget for de tre generationer og havde svært ved at navigere i fortællingen. I modsætning til Jesper Steins Rampen, hvor man får en forståelse for hvad han kommer fra og rives med i fortællingen, sidder jeg bare her og ærgerligt mig over, at jeg forbliver ligeglad.
Profile Image for Morten.
269 reviews2 followers
Read
May 25, 2025
Læste de første 70 sider og blev på intet tidspunkt rørt eller interesseret i personerne. Det hele virkede så kunstigt fortalt. Alene den måde bogen starter på er så prætentiøst at jeg var lige ved at droppe den efter nogle få sider. Men jeg gav den en ekstra chance fordi Planen var så fremragende en bog. Desværre gjorde denne bog det ikke for mig. Droppet.
Profile Image for Kasper Keller.
44 reviews
January 30, 2025
“Sandheden var nok snarere, at han fandt på dårlige undskyldninger for at holde angsten i skak og for alt i verden at undvige sin egen livslange frygtsomme fornemmelse af, at han var dømt til et liv i uformåenhed, en konstant summende uro over det liv, han tit følte var blevet ham påduttet”
Profile Image for Stine Mulbjerg.
22 reviews13 followers
May 29, 2025
Øv, sikke en skuffelse efter Planen. De mere fiktive dele hvor forfædrenes historie fortælles fungerede slet ikke for mig, jeg fandt perspektivet utroværdigt og beskrivelserne overlæssede, nærmest vrøvlende.
171 reviews
December 30, 2024
Virkelig god og spændende bog i MP’s skrivestil. Det er en baggrundsbog til hans andre bøger.
Profile Image for Camilla Sonne.
97 reviews3 followers
December 30, 2024
Bogens bagside opsummerer det meget godt: “En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer.”
196 reviews1 follower
February 5, 2025
Endnu en god roman af Pape. Dog lidt svært at følge med i persongalleriet
Displaying 1 - 30 of 38 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.