Vi bebor en verden hvor det ensartede vokser og det flertydige forsvinder i alle aspekter af livet; i politik, kunst, kropskultur og ikke mindst i naturen, ser vi at monotonien trænger frem. Samfundsinteresserede læsere får her et skarpt essay om ensretningen af vores kultur
Tænk en god titel. Gid åh gid at der havde været en redaktør eller lignende til stede til i det mindste at give bogen et gram af form. Med afbræk af indsigtsfulde momenter sejler argumentationen og bevisførelsen i en grad, der ofte giver oplevelsen af at læse en lang strøm af facebook-opslag -- facebook-opslag skrevet af Thomas Bauer, islamforsker ved Münster Universitet, modtager af Leibniz-prisen etc, bevares, men ikke desto mindre.
Et centralt problem i bogen er allerede i ordvalget. "Flertydighed" optræder i titlen, men gennem bogen bruges især "ambiguitet" -- hvorfor ikke bare flertydighed, som i titlen? Eller tvetydighed, gode gamle?
Mange elementer af bogen synes dovne eller arrogante. Fra begyndelsen er forfatterens præmis fx at “uklarhed” og “ambiguitet” i kulturelle sammenhænge er “det samme”, og endvidere at “mennesket af natur har en tendens til at ville undgå flertydige, uklare, unøjagtige og modsigende situationer.” Denne slags fejende påstande udgør bogens grunddrift, nogle gange understøttet af argumentation der fx forklarer hvordan "ambiguitet" er det modsatte af renhed (fordi renhed er "entydigt") men at renhed = autencitet (fordi autencitet er idéen om at kunne udtrykke sin "rene" og "entydige" identitet). Dette kan så igen bruges til argumentet om at kapitalisme elsker autencitet, fordi det er noget entydigt a la en vare som kan sælges, men at autencitet ikke er demokratisk, fordi demokratiets flerstemmighed per definion er "afhængigt af et relativt højt niveau af ambiguitetstolerance". Og "kan kapitalisme og demokrati så overhoved forenes på lang sigt?"
Jeg overvejede at lade være med at færdiggøre bogen fordi den simpelthen virkede så lemfældig med sin læser. Men måske var det formatets ejendommelighed kombineret med forfatterens uimodsigeligt omfangsrige viden; i hvert fald var der tilbagevendede små glimt af indsigt. Så jeg læste den. Men jeg ved ikke om du behøver.