Ræveår

by Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Læsø 1780. Mellem hede og klitter, på den yderste del af øen, lever en gruppe kvinder. De ejer husene, kører hestevogne, passer dyr og børn og dyrker den sandede jord. Deres mænd og sønner er på havet og kommer sjældent hjem.

Nær den yderste klit graver hunræven hule og holder øje med kvinderne. Måske ved ræven mere om dem, end de selv gør. Nogen giver den gaver, andre stjæler den fra. Måske er det rigtigt, når én mener, der er hekserier på spil, en anden at det er klogest at holde sig for sig selv. For hvem har født det barn, der findes død på heden? Hvorfor var enken fra fårehuset taget alene ud i en jolle? Og hvad stiller man op med 600 strandede sømænd? Hvilke hemmeligheder kan man leve med, hvilke dør man af?

Signe, Frida, Nielsine, Kirsten, Abelone, Margrete, Dortea og Johanne knyttes sammen af et arbejdsfællesskab, hvor pligt tæller mere end sympatier. Hvor jorden og havet altid har det sidste ord og livet følger årstidernes skiften.

Det er en afsondret og arbejdsom tilværelse fuld af tab og håb. Og selvom de bestemmer mest derhjemme, er det let at komme galt afsted i en verden med love, der regulerer kroppen og giver hårde straffe til den, der får barn udenfor ægteskab.

”Ræveår” er en kollektivroman om kvinder, der får det lille øsamfund til at fungere. Om et stilfærdigt, dramatisk liv, hvor man kun kan overleve ved at holde sammen.

Genres: Historical Fiction, Danish

422 pages, Hardcover

First published October 31, 2024

Reviews

[Mads]

En helt vidunderlig roman.

[Tine Sax]

Jeg har brugt hele dagen i dag på at læse, og hvor har det været vidunderligt at forsvinde ind i en god bog. Nøj hvor skriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen godt.
Bogen er i min optik en sproglig og historisk guldgrube om livet på Læsø i slutningen af 17-hundrede-tallet. Jeg blev simpelthen fanget ind i beretningerne om kvinderne i det lille øsamfund. Samtidig er jeg efterladt eftertænksom ift begreber som for mig er helt aktuelle i dag - ‘naturforbundethed’ og menneskets samspil med naturen, kirkens historiske rolle i udviklingen af det natursyn og de kønsroller vi har i dag (den alfaderlige og maskuline Gud i himlen over for den moderlige og feminine Moder Jord).
Bogen har et meget fint og markant greb, hvor kapitler gennem hele bogen er fra hunrævens synsvinkel. Hunræven iagttager kvinderne på Læsø, og drager omsorg for dem. Ræven er ofte anvendt som symbol på listighed og ondsindethed, og det at ræven i bogen her får en helt anden rolle, har netop skabt refleksion hos mig ift ovennævnte natursyn og -forståelse.
Kæmpe anbefaling her fra!

[Peter Odel · Rating 4 out of 5]

4.5 stjerner

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er en særdeles kompetent forfatter hvis bøger jeg holder meget af at læse, og det gælder også denne...

Jeg blev jeg straks opslugt af den intense stemning og den dybe forbindelse til naturen i romanen der foregår på Læsø omkring år 1780 hvor en gruppe mennesker overlever yderst ved havet omgivet af en rå og uforudsigelig natur. Kvinderne får hverdagen til at fungere mens mændene er på havet, og det er primært disse kvinder, deres samspil og daglige udfordringer vi følger.

Øen er barsk og smuk med sandede kyster, marehalm, klitter og en endeløs horisont. Den afsondrede beliggenhed og naturens vilde kræfter sætter rammen for en fortælling om overlevelse og isolation i et miljø hvor mennesker må kæmpe mod både naturens luner og den sociale udstødelse.

Marstrand-Jørgensen begyndte sit forfatterskab som lyriker, og også her maler hun med en bred pensel og skaber med sit poetiske sprog stærke billeder, dufte, lyde, så jeg næsten kunne mærke havets salte vind, høre fuglene skrige og fornemme heden og den fugtige, tætte skovbund. Naturens nærvær er konstant, og selv når personerne søger ro, føles øen aldrig helt tryg. Denne sanselige nærhed skaber en følelse af både frygt og fascination - hvor naturen både er en fjende og en kilde til styrke. Vi er tæt på liv og død...

Mens jeg læste, kom jeg ofte til at tænke på en anden dansk, historisk roman, nemlig Ida Jessens "Kaptajnen og Ann Barbara" hvor kampen mod naturen og længslen efter samhørighed er centrale temaer. Men hvor Jessens værk føles episk og dramatisk, oplevede jeg "Ræveår" som mere indadvendt og meditativ. Det er ikke en fortælling om at besejre naturen, men om at blive ét med den - en langsom opløsning og forening med det vilde - i romanen symboliseret ved ræven der bor tæt på. Ensomheden bliver nærmest hypnotisk, og Marstrand-Jørgensen udforsker hvad der sker med mennesket når civilisationens bånd svækkes.

"Ræveår" gjorde et stærkt indtryk på mig. Romanen balancerer mellem det poetisk smukke og det barske og efterlod mig med en følelse af ærefrygt for naturens kræfter. Marstrand-Jørgensens evne til at skabe sanselige billeder og udforske menneskets instinkter og isolation gjorde romanen til en oplevelse der blev hængende længe efter sidste side. Det er en bog jeg varmt vil anbefale til alle der sætter pris på langsom fordybelse i en atmosfærisk, tankevækkende læsning hvor handlingsplottet ikke er det vigtigste.

[Berit Rasch · Rating 5 out of 5]

Fantastisk bog om kvindeliv på Læsø i 1700 tallet. Jeg var helt solgt fra start til slut.

[Elvira Thit · Rating 4 out of 5]

Næsten nøjagtigt præcis samme savnede stemning som i The Mercies - mon jeg kan finde flere historisk baserede magisk realistiske beretninger om kvindeliv på nordiske øer når mændene er ude at sejle og dø???

[Henrik Møller · Rating 3 out of 5]

Noget skuffende sammenlignet med nogle af de øvrige bøger af hende.

[Nanna Kann-Rasmussen · Rating 5 out of 5]

Dejlig roman. Rigtig dejlig.

[Sophia Dahl · Rating 5 out of 5]

Så smuk en bog. Glæder mig til at genlæse den.

[Mette Lemb · Rating 4 out of 5]

En fin og oplysende fortælling om det barske liv på Læsø i 1780. Om overtro, som kan skabe strid og sammenhold, der sejrer, blandt kvinderne

[Svend Svenstrup · Rating 4 out of 5]

Portrættet af nøjsomt kvindeliv på 1780'ernes Læsø, som var præget af mere tro og overtro end Oplysning holdt mig fanget fra start til slut. Den skriver sig ind i en flot tradition af kollektiv-romaner, hvor et fællesskab forenes i handlingen. Synes Marstrand-Jørgensen er sprogligt bedst når hun beskriver det realistiske hverdagslivs trakasserier, som pudsigt nok bliver mere narrativt spændt og metaforisk end når hun er "poetisk" og metaforisk i sin sprogbrug.

[Jane · Rating 5 out of 5]

Det er lige en bog for mig! Historisk, dramatisk, det barske liv på yderkanten, selvforsyning, kvindefællesskab, vild natur, overtro og tro. Jep.

[Charlotte · Rating 5 out of 5]

Anne Lise Marstrand Jørgensen; Ræveår, 2024: 1780, Læsø. Kollektivroman.

Helt vidunderlig roman. Tyk og fed og lækker. Mageløst sprog. I Margrete I -bogen, var det den nordiske natur, som blev beskrevet helt vidunderligt. I Ræveår er det Læsøs barske skønhed året rundt, vi oplever. Med en indbygget ”modstand” til læseren hele vejen. Det er ikke sådan en haps-roman, som glider ned uden modstand, for ikke alt foldes ud og forklares. Noget er måske lidt mærkeligt og åbent for læserens egen fortolkning. F.eks. hunræven, som er en hovedperson med helt sine egne kapitler og sin egen måde at tænke om det hele på. Signe bliver efterhånden trukket frem som den egentlige hovedperson imellem de øvrige kvinder. Den unge enke, som holder øje med fårene og bor alene med sin store dreng Christian. Har får, høns, gæs og en hest. Bliver fundet druknet helt i begyndelsen, men er ikke død og kommer lidt ind i kredsen af kvinder, som hun ellers ikke har haft så meget med at gøre, da hun bor afsides og er lidt anderledes end de andre.

Kvinderne klarer sig fint uden mændene. De er på havet det halve af året. Hver gang mændene har været hjemme, bliver de gravide på ny. Farligt at gå gennem graviditet og fødsel. Ofte med liv eller helbred som indsats. Lille tæt samfund med stor afhængighed af hinanden. De samarbejder, men de strides også og har hemmeligheder, som slår splid mellem dem, men de er styret af en gudsfrygt, som holder dem fra at blive for selvoptagede, selvretfærdige. Et barn findes dødt ude. Dødssynd. Hvis er det og hvem har gjort det? Snestorme og efterårsstorme og havsnød. Sanselig kærlighed. Signe, Kirsten, Abelone, Nielsine, Magrethe, Dortea, Johanne og Juliane. Sikke kvinder. Sikke portrætter af dem alle.

Rævens cyklus er naturens og der er megen parallelhed i kvindernes og hunrævens måde at være i verden på. Alene. Venter på hannen. Parrer sig og har det godt sammen. Ungerne kommer. De er vidunderlige nyfødte, men bliver mere og mere krævende, og fylder til sidst så meget at de bliver ligesom fremmede og må af sted og hjemmefra. Et enkelt og hårdt liv. Smukt i sine tilbagevendende gøremål og traditioner. Altid noget at gøre og at beskæftige sig med. Ikke så megen snak. Man arbejder side om side. Man er ydmyg og nyttig. Meget anderledes end i dag. Vi får alverden at vide om tiden. Myndighederne er fjerne og ulogiske og kommer ikke med noget godt til deres del af samfundet. Kun besvær. Overtroen er stærk. Det er en ægte roman, efter min smag. Som en bog er, når den er allerbedst.

[Martin Riexinger · Rating 3 out of 5]

I fokus af denne kollektivroman står mange hunner - en ræv og mange kvinder - og en enkel dreng fra Læsø, mens mænd (og hanræven) er hellere sidefigurer. Forfatteren skildrer fødsler og abort, død, uheld, forelskelse og bedrag igennem lidt mere end et år (1780/1). De fleste mænd er jo ikke tilstede fordi de er ud at sejle, men der ankommer også et skib fra flåden hvis mandskab skal indkvarteres. Kvindernes liv er præget af forskellige dårligdomme, især hvis deres status i øsamfundet er lav (pga af enkeskab er et uægte barn), men til sidst er der også håb på forandring. Hunræven kaster i nogle korte afsnit et forundret blik på det menneskelige samfund, og griber nogle gange ind i enkeltes liv.

Romanen er også en historisk roman. Min vurdering af dette aspekt er lidt blandet. Jeg synes skildringen af det hårde liv i sammenspil med øens barske natur er vellykket og vidner om god research.* Derudover forstår Marstrand-Jørgensen at spille med diskrepansen mellem kvindernes oplevelse af deres samtid og vores historiske viden. Der nævnes en passant at jordmoderhvervet forudsætter nu en eksamen, eller at en dommer overtager nu nogle af præstens kontrolfunktioner, mens vi forstår selvfølgelig at det er del af en stor sekulariserings- og bureaukratiseringsprocess som præger de kommende 250 år.
Men der findes dog også klare svagheder. Jeg synes ikke at det er et grundlæggende problem at personerne ytrer sig på nutidsdansk og siger ”gravid” i sted for ”svanger”, men når de har ”et problem”, så tror jeg at de ville have italesat deres vanskeligheder på en mindre abstrakt måde end i nutidens psykologisere(n)de sprog.
Derudover synes jeg at forfatteren kunne have tegnet kontrasten mellem kvindernes liv som er begrænset på den lille ø, men deres mænd kommer i en meget større omfang rundt i verden en det var normalt i 1700-tallet. Og den eneste gang hvor hun gør det, går det galt, nemlig hvor der siges om en mand at han har tatoværinger fra Polynesien. Ordet blev vist nok præget i 1756, men det var først i 1800-tallet den blev almindeligt brugt. Men vigtigere: det var jo først med Cooks ekspeditioner få par før romanhandlingen at denne region af verden kom på europæernes radar (undskyld anakronismen).

* Konsekvensen er dog at jeg måtte opslå mange sjældne ord.

[Nene La Beet · Rating 4 out of 5]

I begyndelsen var jeg decideret irriteret på denne bog, men jeg blev bedre venner med den efterhånden. Kapitlerne om ræven holdt dog aldrig op med at irritere mig.

Og hvad var det så, der blev bedre? Jeg er ikke en kæmpe fan af kollektivromaner, men jeg kan godt se, hvorfor Marstrand har valgt det format til netop denne bog om en gruppe kvinder på Læssøe i 1700-tallet. De er alene næsten hele året, mens deres mænd er til søs. I den tid bekymrer de sig både om, hvorvidt mændene (og sønnerne, straks de er konfirmeret) mon kommer hjem igen, og om de overlever de fødsler, der næsten altid er et resultat af, at mændene har været hjemme. Begge bekymringer er på ingen måde ubegrundede.

Imens følger vi deres daglige arbejde, og det er så hårdt, at jeg næsten ikke kan forestille mig det. Nogle ganske få ting kan de købe, hvis de ellers har penge, hvilket de oftest ikke har: sukker og kaffe fx. Kaffen bliver dog til cikorie-kaffe en del af året, og sukkeret slipper også ofte op.

Alt andet skal de selv fremstille. Det er ikke bare en økonomisk bét, hvis ræven spiser fårene, det betyder også, at der så ikke bliver noget uld og dermed intet uldtøj eller tæpper. Begge dele er der hårdt brug for i de lange, kolde og blæsende vintre på Læssøe. De dyrker hør til sengetøj ,undertøj og sommerkjoler, korn til brød og grød, humle til øl (man ku' ikke drikke vandet). De graver tørv til at varme op med, og de tækker husene med tang – et utroligt hårdt arbejde.

Hver søndag går de to timer hver vej for at komme i kirke, hvor en præst sender en byge af svovl efter dem. Fandme ikke særlig opbyggeligt!

Så jeg sank altså lidt ned i kvindernes hårde skæbner og ville ikke lægge bogen fra mig, selvom det lidt salvelsesfulde sprog irriterede mig.

Udmærket indlæst af Lotte Andersen.

[Henriette Kristiansen · Rating 4 out of 5]

Magisk realisme og historisk fortælling går hånd i hånd i denne roman, som skildrer livet for kvinderne på Læsø i slutningen af 1700 tallet.

Beretter om en tid, hvor pligt og gudsfrygtighed vægtedes højere end sympati. Hvor kvinderne straffedes for at føde uægte børn, hvor kvinden, der holder sig for sig selv måske - måske ikke er en heks.
Hvor naturen sætter dagsordenen og hvor den arbejdsomme tilværelse følger årets gang.

En simpel, og dog så kompleks og krævende tilværelse, hvor relationer og sammenhold bliver altafgørende for overlevelse.

Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver så malerisk, at men nærmest kan mærke vinden mod kinderne og fornemme duften af salt og hav.
Naturen og vejret spiller en altafgørende rolle for overlevelsen i det lille samfund og det fremhæves på fineste vis i forfatteren beskrivelser - både når naturen er allermest brutal og når den er givtig.

En smuk skildring af, den til tider, barske tilværelse for 8 meget forskellige Læsø-kvinder og deres tab og håb gennem årets gang.
Samtidigt en fortælling, der drager og fængsler læseren med sit lille islæt af mystik og uforklarlige hændelser. Er der noget om alt den overtro, som var et livsvilkår i gamle dage og hvad er der med den ræv, som følger med i kvindernes liv på sidelinjen og som bringer dem både tab og gaver?

Jeg var fanget af fortællingen, benovet over det smukke sprog, fascineret af spillet og relationerne mellem kvinderne og samtidig følte jeg mig oplyst i et realistisk indblik i, hvordan livet var dengang.

Fascinerende og fængende læsning.

[Bente Reggelsen · Rating 5 out of 5]

En fantastisk beskrivelse af et lille samfund på Læsø 1780.
Man følger en gruppe kvinder og deres indbyrdes forhold på godt og ondt. Den lidt enfoldige enke, Stine, med sin store tunge og sønnen Christian, de bor yderst, i et gammelt fårehus. Med få midler lykkes det Stine at lave den bedste ost blandt kvinderne, hun har en god iagttagelsesevne ift natur, men de andre k vinder tillægger hende trolddom, nedvurderer hende. Livets gang følges af hunræven, som holder øje med kvinderne og som en Robin Hood giver og tager fra kvinderne.
Et dødt barn findes på heden, men hvem står bag? Hemmeligheder og tilståelser, trussel om straf, hvis en ugift bliver gravid, og så Nielsines datter, Kirsten, som af gode grunde nægter at fortsætte sit job i huset hos Abelone.
Bogens sprogbrug er fantastisk, og bogen slipper man ikke, når først man er kommet igang med den. Kan varmt anbefales

[Miki Marker Munck · Rating 4 out of 5]

Da jeg så at historien udspiller sig i 1780 tænkte jeg “nej tak”. Men en vidunderlig veninde havde anbefalet den, så jeg gav den en chance, og det er jeg glad for.
En fantastisk fortælling om kvinderne på Læsø og det liv de lever inde måneder og år deres mænd er ude og sejle for at forsørge familien.
Et indblik i det hårde slid de har kæmpet sig igennem for at få brød på bordet og passe deres børn. Om kvindens plads i samfundet, om kærlighed, venskaber, sladder, intriger, sammenhold og om forskellen mellem rig og fattig og manglende rettigheder for kvinder og fattige. Bogen er virkelig godt skrevet og bidrager til at vi ikke glemmer gamle ord og genstande i vores morderne anvendelse af det danske sprog

[Rasmus Julius · Rating 5 out of 5]

Jeg gav bogen først 4 stjerner. For jeg havde svært ved at placerer de omtalte kvinder på øen i forhold til hinanden. Hvem hørte til hvem og det gjorde det svært med at få relationerne på plads. Men jeg ender med at give den 5 stjerner. Fordi den ramte mig lige i hjertet. For Anne Lise Marstrand, skriver så poetisk og flot og hun beskriver den magtesløshed der opstår, når der bliver gjort uretfærdigheder og ikke mindst, når skæbnen rammer og man tænker at man har syndet og fortjener derved Guds straf. Historien er på sin måde barsk og rå, men også hjertevarm og rørende. Jeg blev rørt! Jeg måtte knibe en tårer et par gange, for man kan med Anne Lises ord og beskrivelse, mærke hvor barsk livet har været på Læsø i en tid hvor man måtte kæmpe for overlevelse. Så tak 🙏 og 5 stjerner herfra.

[Nastja · Rating 5 out of 5]

Сейчас, конечно, любую попытку навести волшебную рябь на обыденность называют магическим реализмом, но я по-прежнему считаю, что магический реализм в классической его форме пока что удается только латиноамериканцам и скандинавам, тем более, что скандинавы при этом на магию как таковую еще и скуповаты, и она у них вот именно что чуть-чуть отсвечивает от обычной жизни. Вот это книга как раз про такой зыбкий свет, когда живут бабы на острове, кругом восемнадцатый век, от чего-нибудь хоть каждый день помереть можно, ну или надорваться в лучшем случае, но из норы за всеми следит лиса, которая в нужный момент махнет хвостиком и лучше не станет, но год перейдет на новый и жизнь потянется дальше.

[Bebs Andersen · Rating 5 out of 5]

Fantastisk bog om livet på Læsø i 1780’erne , hvor kvinderne var alene tilbage på øen mens mændene var på havet. Vi følger deres liv med børnefødsler, arbejdet med dyrene med kornet, religion og overtro, kærlighed og angsten for at mændene overlever og fødslerne ikke tager livet af mor og barn. Det er en bog om sammenhold og om det at blive udstødt. Den har det hele incl lidt mystisk - for hvad er rævens funktion?

[Ruth Sørensen]

Fin bog om de hårde livsvilkår, som Læsø- koner har klaret

[Margit Marie · Rating 5 out of 5]

Skøn roman!

[Rikke Steen · Rating 4 out of 5]

Vidunderlig beskrivelse af mennesker, livsvilkår og natur. Man længes efter at vide mere om hvad der foregår.
Der var nogle elementer jeg ikke helt forstod, derfor 4 stjerner.

[Søren Schovsbo · Rating 4 out of 5]

En rigtig god og medrivende bog om alt det der kan foregå blandt en lille gruppe mennesker på en lille ø engang for meget længe siden. Absolut anbefalelsesværdig!

[kirstine · Rating 5 out of 5]

gode beskrivelser af livet med naturen og håndværk og fællesskab. et magisk element er ræven

[Nina Wegner · Rating 4 out of 5]

Historisk kollektivroman med fokus på kvindeliv. Jeg lytter i Lotte Andersens blide indlæsning. Meget fin roman.

[Maja · Rating 5 out of 5]

Barsk, poetisk, autentisk, rørende, velskrevet fortælling om kvinderne på Læsø i 1700tallet. Virkelig flot formidlet af Lotte Andersens oplæsning. Meget anbefalelsesværdig.

[Julie · Rating 3 out of 5]

Hun skriver godt og der er mange fine beskrivelser af naturen, årets gang og hverdagslivet. Jeg blev dog aldrig rigtig fanget af historien og den blev derfor lidt tung at komme igennem.

[Signe Waldorff · Rating 5 out of 5]

Absolutely astonishing, loved it

[Annette Ravn · Rating 3 out of 5]

Jeg har læst andet af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg bedre kunne lide. Flot sprog, men meget lang og måtte sprænge det med rævene over. Ca. Fra middet af bogen, blev den rigtig fin.