Emma skriver sig ind i danmarkshistorien, som den yngste danske kvinde til at stå på toppen af Mount Everest.
Kulden bider, ilten forsvinder og kræfterne er væk. Det nemmeste vil være at give op, vende rundt og gå ned. Det er jo bare et bjerg. Who cares. Men viljestyrken driver hende videre. Op. Det handler om så meget mere end et bjerg.
Den 26-årige Emma Østergaard fortsætter op ad Mount Everest, selvom det er et spørgsmål om liv og død. 18 mennesker dør på verdens højeste bjerg i 2023, og fem personer er fortsat savnet. Men Emma klarer den.
Som den yngste danske kvinde bestiger hun Everest i maj 2023. Forud ligger flere års træning og intens forberedelse. For lige siden Emma var lille, har hun haft en særlig styrke.
Når hun sætter sig et mål, går hun all-in, og efter en tur til Kilimanjaro får Emmas drømme tunnelsyn. Hun vil bestige Mount Everest. Koste hvad det vil.
Kom med på Emmas mentale og fysiske rejse fyldt med blod, sved og tårer. Smil, frygt og frustration. Det her er historien om en ung dansk kvinde og hendes ubegribelige vilje og styrke.
Coverfoto (manipuleret): Jakob Urth. Kollage af coverfoto: Rasmus Funder.
Jeg sluger alle bjergbestigningsbøger råt, så jeg synes det var spændende at høre om hendes bestigning af Everest. Men den var ikke min favorit. Jeg synes generelt bjergbestigere har nogle usympatiske karaktertræk, som nok kræves for at opnå deres mål, og derfor vil jeg ikke dømme forfatteren på det, for det er en generel ting. Men der var en del jeg ikke brød mig om. Jeg syntes særligt al tilsviningen af Jakob Urth var underlig. Kritik kan sagtens være berettiget, jeg kender intet til ham, og det lyder intenst, men jeg synes det blev fremført vildt underligt, og jeg forstår ikke, at ingen redaktører har påpeget det. Men anyways, der var fine beskrivelser af de forskellige steps ved bestigning af Everest og det var interessant.
Jeg hørte bogen som lydbog. Som en anden herinde også skriver, så gør det ikke noget godt for læseoplevelsen, at at man kan høre hendes konstante vejrtrækninger. Men hvis man kan abstrahere fra det, så ligger der en utrolig god fortælling bag.
En anden herinde beskriver bogen som selviscenesat og selvcentreret, og jeg har svært ved at forstå det perspektiv. Bogen er en fortælling om en kvindes færd til toppen af verdens højeste bjerg - hvordan kan hun undgå at skrive om sig selv?
For mit vedkommende har læseoplevelsen budt på dybe indsigter om mentalitet, om en ekstremsport jeg ellers ikke har indgående kendskab til, om menneskelighed i en anderledes hverdag. Kunne man have ønsket der havde været en redaktør forbi, som havde strammet manuskriptet lidt op, ryddet ud i nogle gentagelser - jo lidt, men det opvejes på fineste vis af fortællingens refleksioner og fine sprog.