HVORNÅR er man for gammel til at være jomfru? HVAD gør man, hvis man ikke er lige så rig som sine venner? HVORDAN finder man modet til ikke at være som alle de andre?
I denne novellesamling tager otte danske forfattere hver deres bud på et tabubelagt emne under kærlig, dybsindig og til tider humoristisk behandling.
Tabu lyder måske som et uskyldigt lille ord, men det er det bestemt ikke. Det kan være en bås, en lænke, en anakronisme. Det kan være rigtig mange forskellige ting for rigtig mange forskellige mennesker, men mest af alt er det noget, der har meget mere magt over os, end det burde.
De medvirkende forfattere er: Thomas Korsgaard Shëkufe Tadayoni Heiberg Tone Ottilie Jonas Kleinschmidt Glenn Ringtved Nicole Boyle Rødtnes Martha Flyvholm Tode Lise Villadsen
Jeg er typisk ikke den store novellelæser, nok fordi jeg er så karakterdrevet en læser, som jeg er. Men det her var altså otte ret fine noveller om tabuer - og måske vigtigere: At bryde de tabuer! Jeg var særligt glad for Lise Villadsen, Thomas Korsgaard og Jonas Kleinschmidts bidrag. Så læs den, også selvom du normalt ikke læser noveller ⭐️
Lange skamlæber, brug for dildo, en kontrollerende mor, et rodet hjem... Mange ting kan være TABU for børn og unge (og for voksne) og derfor være svære at snakke om, selv med sine nærmeste venner.
Bogens 8 forskellige historier berør TABU belagte emner og de fleste af historierne har en eller anden form for håb/lykke indbygget, så når hovedpersonerne åbner op omkring de TABU belagte emner, så viser omverdenen forståelse og accept.
Bogen har 8 forskellige forfattere, og alle gør det godt eller rigtig godt. Niveauet hele vejen igennem er højt, sproget er enkelt og velskrevet. Karaktererne er troværdige og dilemmaerne ligeså.