Da Maria og kæresten Simon går fra hinanden efter ”fælles aftale” – der dog, indrømmet, kom ud af det blå for Maria – og hun samme dag får sjette afslag på sin ansøgning til musikkonservatoriet, må hun stille sig selv nogle nærgående spørgsmål. For hvem er hun nu? Og hvad vil hun egentlig?
Maria flytter ind hos veninden Fanny og kaster sig ud i det københavnske datingmarked med større entusiasme end succes, mens hun arbejder på sit musikalske gennembrud sammen med sit bandmedlem og bedste ven Milad. Og ja, Maria bliver måske nok forpustet af ustandseligt at skulle hoppe af og på datingkarrusellen, men hvad er alternativet, når hun inderst inde drømmer om, måske ikke villa, volvo og vovhund, men en at spise croissanter med i sengen søndag morgen?
Men hvad nu hvis hun ikke var så optaget af at komme ind på konservatoriet og blive ”rigtig” musiker? Hvad nu hvis tankerne ikke ustandseligt kredsede om, hvad næste date ville tænke om hende? Og hvad nu hvis kærligheden har været for næsen af hende hele tiden?
Små forventninger er en upoleret romantisk komedie om at være 29 år og være faret vild i datingjunglen – om musik og drømme og om at famle efter sig selv, når man konstant bliver blændet af de facader, omverdenen sætter op.
Vil sige YES, men vil også sige yes yes okay? Forstår I derude? Altså den er cute og hurtiglæst og spændende. Men også lidt sådan, jaja den er god med dig og videre til næste bog. Men sys klart recommend - det er en dejlig bog at komme hjem til. Og har glædet mig hver dag til at læse i den. Har endda siddet og læst i den imens jeg har spist aftensmad. Man ved hvad man får, og man ved hvor man har den. Den trofaste bog <3
Virkelig en god coming of age-roman om den selvsaboterende Maria, der har svært ved at finde sin vej i livet. Til tider meget frustrerende, men samtidig ramte den virkelig noget i mig, og den er så fint skrevet!
Det er meget svært for mig at skrive om denne bog. Barbaras mor, Elisabeth Gjerluff, var min veninde, og Barbaras sorg og Elisabeths død gennemsyrer hele denne roman, der egentlig skulle have været en lille, let sag om at være på datingapps og forsøge sig som musiker.
Som det også afsløres af forlaget, Flamingo, var romanen virkelig tænkt i den lette genre, men da Elisabeth blev syg, netop som Barbara havde fået bogkontrakt, endte den med at blive noget andet og dermed også med at sætte sig mellem to stole.
Bogen er ikke en selvbiografi, men der er mange selvbiografiske elementer. Helt hvor mange ved jeg ikke, for jeg kender ikke Barbara, men beskrivelsen af hendes mor og deres forhold og sygdom og død har en meget selvbiografisk klang.
De mange, ofte pinlige, dates og al den mere eller mindre vellykkede sex, der følger efter de her dates, står i ret skærende kontrakt til beskrivelsen af den unge piges bundløse sorg over at have mistet sin mor.
Som læseren nok nu har regnet ud, er jeg ikke normalt i markedet for romance-litteratur om dating for unge kvinder, men måtte jo læse (lytte) denne af den ovennævnte grund. Jeg er derfor overhovedet heller ikke i stand til at vurdere den på dens egne betingelser. Men den er velskrevet og har fx ikke de pinlige metaforer, som man ellers ofte ser i "de lettere genrer".
Hvad jeg dog godt kan vurdere, er Barbaras indlæsning og de fine små indslag, hvor hun synger og spiller undervejs. Det højner givetvis oplevelsen.
Helt sikkert er det dog, at jeg mange gange måtte tørre en tåre væk.
Jeg har givet den 4 stjerner, fordi jeg selv blev så berørt, men helt ærligt, så aner jeg ikke, hvad den "burde" få...
Åh sikke en skøn bog! Lyttede til Barbaras fantastiske indlæsning - der var musik, finurlige, originale sproglige billeder, en hovedkarakter, der balancerede perfekt mellem at være pisse irriterende og umulig ikke at holde af, romantisk uden at være corny
3,5/5 en fin dansk romantisk komedie! hovedkarakteren er lidt insufferable at times, men slutningen er stadig tilfredsstillende. mange af dating 'bidderne' føles sande, for jeg kender nærmest ingen kvinder der ikke har fået 'jeg er bare ikke klar til et forhold' eller 'det føltes meget kæreste agtigt' inden de blev dumpet. nem underholdning hvilket også er tiltrængt ind i mellem.
Anbefaler alle at lytte til lydbogen, hvor man kan høre Barbaras smukke stemme synge sangene med musik til og det hele. Føltes helt som at høre en bid af en sang på Spotify!
Bliver det her min danske udgave af Dolly Aldertons “everything I know about love”? I hvert fald føler jeg mig ligeså forbundet til Marias kaotiske liv, som jeg gjorde til Dolly og hendes venner festlige tilværelse i førnævnte bog.
Barbara har skrevet en helvedes god debutroman, som både er sjov, rørende, relaterbar og inspirerende. Jeg elskede måden bogen var skrevet både med små og sjove kommentarer og stikpiller til (det overfladiske) liv i København og med smukke beskrivelser af verden omkring os.
Maria var en skøn og på samme tid utrolig irriterende hovedperson, jeg kunne ikke læse i lange stræk ad gangen, da hun irriterede mig grænseløst! Hun er egoistisk og det største red flag i hendes eget liv dog gør hun op for det med sin humor og charme og man kan ikke lade være med at blive draget af hendes fortælling. Præcis som en af karaktererne beskriver hende i bogen. Helt indtil sidste kapitel, var jeg bekymret for, hvordan det mon skulle gå Maria, men jeg er sikker på, at hun nok skal finde ud af livet hen ad vejen. Ligesom alle os andre. Bogen giver håb for at det hele nok skal gå, og det havde jeg brug for at nogle fortalte mig. 🩷
Jeg lyttede til den som lydbog og det kan klart anbefales. Det var meget hyggeligt at man kunne få lov til at høre Barbara synge sangene undervejs i teksten.
Selve fortællingen var fin, tiden gik hurtigt da jeg lyttede, men det er ikke en fortælling der kommer til at sidde i mig. Jeg hyggede mig og havde lyst til at lytte videre, så derfor vil jeg også anbefale den. Maria kunne jeg til tider godt blive lidt irriteret på, men samtidig holdt jeg af hende og var nysgerrig på hendes meget kaotiske liv.
Udemærket bog. Den handlede ikke om så meget, til gengæld var sproget fint. Men måske den handlede om lidt for lidt til min smag. Mange fine vendinger og ordvalg og sjove sammenligninger og metaforer, der rammer plet så man sidder og nikker smilende. Men også lidt lang. Måske man skal være musiker eller datende i Kbh for virkelig at relatere. Minder mig lidt om det ungdomsliv jeg forestiller mig damerne fra Fries before guys har haft.
3,5 stjerner nok nærmere. Jeg sidder med en lidt forvirrende og tildels ukendt og meget hjemlig følelse indeni mig efter at have færdiggjort bogen. Den var god. Men også lidt ligegyldig på en måde, fordi den er så relaterbar, hvis det overhovedet giver mening. Men også relevant og fin?? Jeg tror det jeg mener er at jeg nok sjældent har følt mig så set i en hovedperson og det irriterede mig fordi jeg hele tiden tænkte “måske jeg faktisk kender de her mennesker der bliver fortalt om” men så skulle jeg huske mig selv på at det blot er karakterer. Det var lidt weird men beviser jo virkelig hvor troværdigt hele tonen er. Jeg synes den passer helt ufatteligt godt ind i nutidens (i hvert fald Københavns) datingkultur og flere gange blev jeg PISSE irriteret på de mænd hun mødte, og også på Maria og så græd jeg et par gange og grinte andre gange og ja. Nu sidder jeg men den førstnævnte følelse. Der var mange detaljer i bogen som jeg af og til følte var lidt irrelevante og fik mig slået lidt ud af kurs af og til. Fx er hun på date med en der ikke vil drikke så meget alkohol, så han bestiller en kaffe men så pludselig senere på daten skåler de i øl og så måtte jeg gå sider tilbage og se om den fra start så vigtige detalje der ændrede sig var noget jeg havde overset? Ej men alt i alt synes jeg denne debutroman er super fin! Hold da fest for en lang anmeldelse haha, hvis du nåede hertil: skål i øl!
(Læst som lydbog oplæst af Barbara Gjerluff Nyholm selv)
'Små forventninger' er en virkelig fin coming-of-age bog om Maria, som både står midt i et uventet brud og uforløste drømme om fremtiden.
Min egen mor døde da jeg var 21, og bogen sætter nogle virkelig gode ord på den sorg og de ændringer det medfører i barnets liv, når man ikke længere har en mor at trække på.
Det er ret tydeligt at Barbara trækker på erfaringer fra eget liv og tabet af sin egen mor - ellers kunne beskrivelserne ikke være sådan. Og det klæder bogen meget, fordi det bliver en realistisk historie om at føle sig uendeligt fortabt og alligevel opdage glæder ved livet.
Jeg glæder mig til at læse mere fra Barbara Gjerluff Nyholms hånd.
En fin bog om kærligheden, parforhold, dating, venskaber, sorg og musik.
Jeg har det altid lidt svært med hovedpersoner som er selvsaboterende... Jeg får sådan lyst til ruske lidt i dem og give dem et kærligt spark i røven, og sådan havde jeg det virkelig med Maria.
Desværre følte jeg slutningen og den drejning hovedpersonens følelser tog, var lige lidt for hurtige, så det føltes ikke så troværdigt og blev en lidt flad afslutning på historien.
Kan anbefale lydbogen. Jeg synes det fungerede rigtig fint at høre sangene.
En bog som jeg får lyst til at kramme og passe på. For at være ærlig er det længe siden at jeg har nydt en bog så meget. En så stor genkendelighed som gav mig en følelse af, at jeg er lige som jeg skal være her i slut-20’erne både i form af forvirring, crushes, store chancer og mindst ligeså mange forspildte. Tak til Barbara for at skabe noget at spejle sig i. På den mest fine, magiske, dumme, sorgfulde og fjollede-bobler-i-maven-måde. Derudover også et herligt sprog og virkelig spot-on observationer om tidens smarte unge
En blanding af Bridget Jones’ kiksethed og millenialsk ondt i livet på det grå, grå datingmarked. De gode nyheder er, at der bliver knaldet en del på første date, selv om det mest er fusere og fusentaster, hovedpersonen involverer sig med momentant. Bogen er skrevet i mundret, nogle gange fjantet, ubehjælpsomt klummeagtigt sprog og med en letløbende, ret lavbundet dialog, hvor sprogblomsterne hurtigt visner, mens handlingen bevæger sig mod et forhåndsbebudet klimaks.
Den er sød og finurlig. En hurtig læst coming of age bog omkring de strabadser der kan byde sig i singlelivet gennem en karakter som Maria, der ikke kun afspejler Babara Nyholms livlige og kreative sprogunivers som forfatter, men som virkelig også formår at løfte en let og til tider varm stemning ind omkring venskaber, kærlighed og generelt om når livet sætter sig lidt på kryds og tværs i livskriser. En opløftende bog der trækker på smilebåndet!
God bog med et godt plot og meget realistisk og relaterbar fortælling om det at være ung i slut 20’erne.
Maria pissede mig ægte af - for jeg er ikke så god personer, som valser rundt i livet uden at tage nogen form for ansvar for sit eget liv, og endnu værre: for dem hun møder og ofte sårer på vejen
This entire review has been hidden because of spoilers.
Historien er fin nok, men en gennemlæsning eller to havde virkelig gjort en forskel. Det er for mange dumme fejl som solstrejf klokken fem en vintermorgen og en kvinde med en barnevogn som tre linjer senere er en cykel. Virkelig meget fyld som stød i maven og beskrivelser af vejret, uden at det helt giver mening. En bog der nok er hjulpet en del på vej af familienavnet og gode forbindelser
Jeg synes at de nutidige referencer bliver en smule overgjordt, den skriger vores tid og ungdom alle steder den kan komme til det. Det kan også være sjovt at man kan spejle sig i den, men jeg synes bare ikke at at selve fortællingen har så meget at byde på, eller sætter nogle tanker i gang hos mig desværre
Hm.. Jeg var da rimelig underholdt, lidt som at se en rom-com. Jeg gad godt en lignende bog havde været der, da jeg var omkring de 30, men hovedpersonen Maria er oftest ret uudholdelig og ureflekteret. Beskrivelse af sorgen over tabet af moren var hjerteskærende og smuk, men også det bedste ved bogen. Jeg bliver altid ret irriteret over geografiske unøjagtigheder. Hvor ligger byen Stevns? Grrrr
Skønt persongalleri - meget genkendelse i den unge krop og i det svære sind. Vil anbefale til alle, der vil have en tur tilbage til tyverne. Synes slutningen var en smule vag - som om bogen flyder lidt ud i stedet for at afslutte - derfor ikke 5 stjerner, men var grebet fra side 1.
I really loved this. A refreshingly original take on a modern romance novel. You are both frustrated with Maria for her endless self-sabotaging behaviour and rooting for her to open her eyes to all the good things that surround her.
3,5⭐️ Relaterbar på en dejlig måde. Synes hovedpersonen var lidt for irriterende og selvsaboterende til tider. Slutningen kom lidt pludseligt og den drejning hendes følelser pludselig tog føltes lidt utroværdig, fordi det var så pludseligt
Var i tvivl om den skulle have 3 eller 4 stjerner. En fin debutroman. Nogle afsnit synes dog lidt ligegyldige, de gav ikke noget til plottet. Og hovedpersonen var sgu lidt irriterende, men det var vel også intentionen? Lidt forudsigelse, men det kan også noget.
Martha du er en Queen! Milad og Maria var meant to be. Den var sjov, real og pisse irriterende. Guys what a little life. Den blev bare bedre og bedre den bog. De sidste pr kapitler var ret peak + Karl eventyret (ville vitterligt give min lillefinger negl for a trip like that)
Fuldstændig som at læse en romcom. Jeg kan ikke fortælle jer, hvad karaktererne hedder, for det er længe glemt - men jeg ved, at jeg var godt underholdt!