Thriller om det virkelige, men usynlige magtspil i samfundets top.
I en højspændt tid har Theis Kirkeby, filmproducer, reklamemand og rådgiver for statsministeren på egen hånd udtænkt en plan om et fingeret terrorangreb, der kan omstyrte magten ved det kommende folketingsvalg.
Theis Kirkebys angreb mod demokratiet vil få voldsomme konsekvenser for hele det danske samfund og gøre ubodelig skade på de mennesker, han er tættest på. Men Theis er ligeglad. Han er træt af at være den usynlige dukkefører, som eliten har brug for, men som de ikke respekterer, og han vil bevise, at det er ham, der har den reelle magt.
Ingen aner, at Theis spinder sit net for at skabe splid og ødelæggelse, før en garvet journalist kommer på sporet. Men kan hun nå at afsløre ham, før der ikke er nogen vej tilbage? Og hvem er det, som Theis i virkeligheden er ude efter?
Den 6. magt er en thriller, der beskriver et splittet Danmark, hvor elitens hadefulde magtspil får store konsekvenser for mennesker i alle lag af samfundet.
’Den 6. magt’ fungerer fremragende. Den er umådelig svær at lægge fra sig og man bliver hurtigt suget ind af de mange plottråde, der danser rundt om Theis Kirkebys hævnfantasier.
For, hvor Egon Olsen ville bruge tænketiden i kachotten på at fantasere om fire pakker tyggegummi, en mundharmonika og Hallandsens røde kuffert, ser Theis blodrødt og begynder at orkestrere sin hævn, der involverer bomber, højreradikale militante og islamistisk terror.
Om planen lykkes – om Theis får hævn over Astrid Krag … jeg mener Asta Engmann – er motoren i denne sadistiske sammensmeltning mellem det politiske drama i ’Borgen’ og planlægningsfaserne fra Heist-film som ’Ocean’s Eleven’.
Ja, det er da fjollet, at alle karakter med skyggen af magt i bogen har en affære, at Theis helt selv kan orkestrere valgresultatet, og at kommunikationen foregår i onelinere, men det ændrer bare ikke på, at det er fremragende underholdning.
En ret forvirrende læseoplevelse. Så vidt jeg forstår, er forfatteren også manusforfatter, og det kan jeg noget så tydeligt fornemme i den måde plottet og de meget endimensionelle personer, er skruet sammen på. Men bevares, den indre film jeg havde kørende under læsningen var da flot.
Som udgangspunkt en god bog, men på en eller anden måde blev den for urealistisk og havde for mange løse ender til min smag. Sad med en underlig følelse, da jeg havde færdiglæst den - men det er nok meningen?