Flere og flere unge kæmper med deres mentale helbred. Men er vi gode nok til at tale om det?
Syv unge fortæller ærligt og rørende om at finde vej igennem en svær ungdom. Om at finde mod til at fortælle, hvordan det kan føles at have angst, svære tanker, diagnoser og lavt selvværd. Om, hvordan man langsomt får det bedre, når man taler højt om sit mentale helbred. Historierne fortælles i håbet om, at færre unge vil føle sig alene, og for at flere kan finde modet til at sige: Sådan har jeg det.
SÅDAN HAR JEG DET er en generationsfortælling og et opråb om, at et knækket sind skal tages lige så alvorligt som et brækket ben.
Hvorfor er det så svært at sige det højt?
Bag bogen står Natasha Høyer, Sonja Lovdal, Malene Severinsen, Cornelia Kruse, Amalie Riemer, Christian Lorentzen og Sofie Amalie Hejn. De har alle skabt et stærkt fællesskab online, hvor de inspirerer og giver modet videre til andre unge, der har det svært. Alle bogens forfattere bruger deres stemmer til at nedbryde tabuer og tale højt om de ting, der gør det svært at være ung og kæmpe med sit mentale helbred. At tale om, hvordan de har det, har hjulpet dem til at få det bedre.
Bogen er skrevet i samarbejde med Psykiatrifonden. Psykiatrifonden vejleder i bogens efterord unge i, hvordan man kan øve sig i at tale højt om sit mentale helbred, og hvordan vi sammen nedbryder tabuet om psykisk sygdom. At turde fortælle, hvordan man har det, kan være første skridt mod at få det bedre.
Jeg kendte ikke til nogen af de syv unge, der fortæller deres historie heri, men det gjorde såmænd ikke noget. Det er nogle vigtige historier, og det er godt, at de bliver fortalt - kun sådan kan vi få mentalt helbred på skoleskemaet og gøre det til noget, der er almindeligt at tale om. Hørt som lydbog - meget fin oplevelse, at de selv læser deres tekster højt!
6/7 unge har jeg set på min FYP og fulgt med på sidelinje hos dem alle. Ved nogen har jeg kendt til deres problem/baggrund før jeg begyndte at læse denne bog, men alle historierne er stadig lige chokerede. Jeg kendte til Sonja, Sofie og Cornellias “problemer” og synes det var virkelig spændene at få lov til at hører mere til det. De andre kendte jeg ikke til på forhånd, men jeg glad for at jeg kender til den nu. Gud hvor jeg ville havde ønsket jeg havde den her da jeg var i mine pre-teen og teenage år. Jeg tror det ville havde hjulpet så meget, så jeg er glad for den nu er der til den generation der har brug for den nu. Jeg lyttet faktisk til den som lydbog, som gjorde den meget mere ægte (hvis man kan sige det, da det er jo er personlige beretninger😅) Jeg elsket man kunne hører hvordan jeres humør ændre sig under historien igennem oplæsningen og at man kan hører små grin. Jeg tror ikke den ville havde haft samme effekt på mig hvis jeg selv fysisk havde læst (med øjnene😂) Det gav ligesom bare lidt ekstra til historien. Kæmpe anbefaling herfra.