"Hun har altid lyst til, at der skal være en til" er en roman af den debuterende forfatter, Amalie Sehested Rom (f. 1993). Det er et politisk, ømt og solidarisk generationsportræt - og en fortælling om kærlighed, modstand og om at blive fri.
Igennem tre dele, der følger hver deres hovedkarakter - og med et kolossalt menneskeligt indblik - undersøger romanen det vanskelige og smukke i relationer og peger på en solidaritet, hvor intet er for småt til at have en betydning.
Indignerede unge, kapitalismen i mod det lille menneske, social ulighed, familie, relationer og kærlighed formidlet i et meget smukt, billedligt og levende sprog.
“og det må være mærkeligt at være sådan en slags mand, tænker Jonas. Sådan én, hvor følelseslivets træghed er så indgroet, at det former selve den måde, kroppen kan bevæge sig på”
De to første dele er ret vidunderlige. Klasse og prekære boligliv i storbyen beskrevet gennem de net af relationer de befinder sig i. Der er nogle smukke passager som: Timéas forældre var elskelige, men usentimentale i deres opdragelse. De gik ikke op i gestusser og ritualer, udflugter og overraskelser. Og de var trætte. Glæder mig til at læse mere.
glemte lige at skrive hvad jeg tænkte, måske fordi jeg ikke tænkte så meget hmm. sproget er virkelig fint og derfor den får 4 stjerner, så læs den for sproget