What do you think?
Rate this book
Brutus
Brutus er en rørende nuanceret optegnelse over tiden efter forfatterens tab af to nære venner til selvmord. Det er digte om at være i krise på alle planer og en dybt interessant undersøgelse af, hvor skylden for vennernes alt for tidlige død skal placeres. Samtidig er bogen en stærk skildring af, hvordan man som menneske håndterer en sorg, der på én gang næres af både savn og vrede.
- GenresPoetry
168 pages, Hæftet
Published November 29, 2024
3 people are currently reading
34 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
July 2, 2025
2.5 stjerner
Brutus er en sorgtekst. den kredser om to unge mænds selvmord og forsøger at skrive sig ind i meningsløsheden ved at trække linjer til historien, til Brutus og Cassius, til græsk mytologi. gudebilleder og tragiske skæbner fylder meget i bogen, og det giver læsningen en næsten rituelt opbygget stemning.
men jeg sad tilbage med blandede følelser. det er en bog, der vil ære, men som også kommer til at iscenesætte. de to dødsfald bliver indskrevet i et større mytisk narrativ, og undervejs forsvinder noget af det menneskelige. jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at døden – eller mere præcist: selvmordet – blev brugt som motor for refleksion og skrivning, og det satte sig som uro i min læsning. der er en sårbarhed i teksten, ja – men også en ubalance i forholdet mellem de døde og den, der taler om dem.
bogen er let at læse, men tung at sidde med. ikke fordi den er hjerteskærende, men fordi det etiske rum omkring den er svært at navigere i. jeg var hele tiden i tvivl om, hvad teksten egentlig bad mig om – at sørge, at forstå, at beundre, at følge med? det føltes som om den ville lidt af det hele, og måske derfor endte jeg med at holde afstand.
Brutus er en sorgtekst. den kredser om to unge mænds selvmord og forsøger at skrive sig ind i meningsløsheden ved at trække linjer til historien, til Brutus og Cassius, til græsk mytologi. gudebilleder og tragiske skæbner fylder meget i bogen, og det giver læsningen en næsten rituelt opbygget stemning.
men jeg sad tilbage med blandede følelser. det er en bog, der vil ære, men som også kommer til at iscenesætte. de to dødsfald bliver indskrevet i et større mytisk narrativ, og undervejs forsvinder noget af det menneskelige. jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at døden – eller mere præcist: selvmordet – blev brugt som motor for refleksion og skrivning, og det satte sig som uro i min læsning. der er en sårbarhed i teksten, ja – men også en ubalance i forholdet mellem de døde og den, der taler om dem.
bogen er let at læse, men tung at sidde med. ikke fordi den er hjerteskærende, men fordi det etiske rum omkring den er svært at navigere i. jeg var hele tiden i tvivl om, hvad teksten egentlig bad mig om – at sørge, at forstå, at beundre, at følge med? det føltes som om den ville lidt af det hele, og måske derfor endte jeg med at holde afstand.
November 26, 2024
En bog der var rar og nødvendig at læse i et år hvor sorgen har været så central. Først mistede jeg et centralt menneske i mit liv, en måned efter oplevede min søsken det samme - det har udover det som det har fyldt i vores liv hver især, virkelig kastet en skygge udover året. Og det får bogen til at stå ud for mig, fordi jeg ifbm. med mit egen skriven om sorg virkelig har eftersøgt fortællinger at spejle mig i, dem der ikke handler om sorgen efter tabet af en forælder eller et barn. De fortællinger giver mig også meget, men den type tab fucker også bare med en på en andre måder end det jeg selv har oplevet.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews