I Sub rosa er kærligheden til du’et på en gang stor, men samtidig også skræmmende og forfærdende. Til forskel fra debutsamlingen er egoet blevet pakket længere væk, og der fokuseres mere på du’et og alle de andre, og på hvordan det hele gik godt, siden galt. Sub rosa rummer således blandt andet fortællinger, observationer og kærlighedserklæringer skrevet i lyrisk stil med en tone, som til dels er melankolsk, opmuntrende og forelskende.