rygten lagde jeg fra mig for længe siden, da jeg var tolv, forlod den mig, jeg fortæller dig om det senere, det lover jeg, senere får du det hele at vide, men ikke endnu, lige nu skal du se tatoveringen på min arm, ‘vær modig’ står der, stukket ind i huden.
Julie vokser op i et hjem i Hellerup med bøger, klassisk musik og dannelse. Udadtil en god opvækst, men bag hjemmets vægge foregår uhyrlige hændelser, der dukker op som brudstykker i voksenlivet og får hende til at flygte. Ud i nattelivet, ned til Mellemøsten, væk fra sin familie og sig selv.
Glemmer jeg er en gribende roman om overgreb, svigt og erindringens utilregnelighed. Samtidig er det en fortælling om mod, ængstelse og vildskab i et moderne kvindeliv.
»Ord gør virkeligt. Sproget skaber gennem sine forskellige og ligheder. Men hvis barnet ikke blev givet ordene, hvis voksne nægtede barnet et sprog, så er mindet tavst.«
Helle Malmvig har skrevet en barsk og insisterende fortælling om hukommelsens utilregnelighed og frygten for, at vi ikke kan stole på det, vi husker🤎
Pigen Julie læser vokser op i et fint hjem i Hellerup præget af dannelse og Chopins nocturner. Hun læser Barndommens gade og Utålmodige hjerter og Fri os fra kærligheden. Men intet er, som det ser ud til. Bag hjemmets dyre vægge foregår overgreb og svigt.
Glemmer jeg er en sårbar og skræmmende undersøgelse af glemsel og hukommelse. Om traumer og misbrug og familiehemmeligheder, der æder en op og som skaber skygger helt ind i voksenlivet.
Malmvig skriver godt, sitrende og intenst så man kan mærke karakterernes følelser.
Det er en barsk roman, der får en lyst til at hente lille Julie, kramme hende og tage hende langt væk fra Hellerupvillaen.
Skrøbelige lille pigeliv, som ingen passer på💔
Hvis du var begejstret for En ung pige forlod værelset så skal du også læse Glemmer jeg🫶🏽 en af dette års helt første store læseoplevelser! ______
En læseværdig bog om at vokse op i et hjem i Hellerup med bøger og klaver, men også med overgreb og omsorgssvigt bag facaden. I voksenlivet dukker hovedpersonens minder fra barndommen op som brudstykker, og hun flygter fra sig selv og sin familie - går på druk eller rejser til udlandet.
Som andre bøger i disse år (fx “Pige, 1983”) er bogens omdrejningspunkt, at vores erindring kan være en utilregnelig størrelse. Og det emne behandler den på en virkelig fin måde.
Hvor pålidelig er ens hukommelse, og hvad kan man egentligt vide om sig ud fra de erindringer, den gemmer på? Det er den slags spørgsmål, der i løbet af bogen presser sig mere og mere på. Julie har nemlig fortrængt overgreb fra sin ellers pæne Hellerup-opvækst, og som en reaktion på sin følelse af glemsel i voksenlivet, vil hun flygte. Til nattelivet og til Beirut.
Jeg er ret vild med jeg’et, og med hvordan det er lykkes forfatteren at skrive jeg’ets selvforståelse/tvivl om samme ud. Og så er fortælling bare rå og temaer som hukommelse og klasse virkelig spændende🧡
En barsk roman om svigt og misbrug i barndommen. Julie har fortrængt store dele af sin barndom. Men da hun selv bliver mor, kommer erindringsglimt frem.
En virkelig rørende og trist men smuk beskrivelse af hvordan traumer i barndommen manifesterer sig fysisk i kroppen som voksen. Hvilke konsekvenser det kan have for det voksne mennesker når det som lille barn gøres fortræd. Men også hvordan det ikke kun er selve handlingen, som skaber traumet. Det er også tavsheden omkring det. Alle dem som så og vidste, men som ikke handlede, som intet sagde.
Hmm hmm. Havde glædet mig til at læse så jeg købte den - hvilket jeg ellers ik plejer at gøre, da biblo er min ven. Men er lidt skuffet må jeg indrømme. Noget med måden den er skrevet på.. ikke oppe og køre