Agnes har mistet kontrollen over sin spiseforstyrrelse og er over sommeren blevet indlagt på et universitetshospital. Hun gør alt, hvad der står i hendes magt, for at snyde og manipulere sine omgivelser i bestræbelsen på at genvinde bare lidt af den kontrol, der er blevet taget fra hende. Parallelt med at hun kæmper for sin egen overlevelse, slås hun også for at bevise, at systemet ikke kan hjælpe hende.
Den tid vi ikke får igen er en barsk autofiktiv fortælling om livet som indlagt patient med en psykisk sygdom. En fremmedgørende tilværelse præget af dyb mistro, mistillid og svigt, hvor læger, sygeplejersker og patient taler forbi hinanden frem for at samarbejde. Romanen giver et eksklusivt blik ind bag de tykke hospitalsmure – en på mange måder absurd verden, hvor restriktive regler og strukturer dikterer.
Jeg har svært ved at sætte ord på oplevelsen af denne bog. men den var virklighedsnær og ubehagelig ligesom processen jo er. gentagende og næsten trættende men formodentlig præcis ligesom processen er for den som går igennem det.