PIGEN BAG SMILET er en stærk opvækstroman om at gøre alt for at passe ind og forsøge at få sin mors kærlighed.
”Ingen gider dem, der græder, så Line smiler uanset hvad.”
Line er fars pige, der efter skilsmissen bor hos sin mor og kæmper for at få hendes kærlighed. Men moren bryder sig ikke om, at Line ligner sin far, og bliver vred, hvis hun savner ham. Line ser sin far de gange, han husker at hente hende, og det med ponyen spørger hun ikke til, for så drikker han bare endnu flere øl.
Line vokser op med kold krig, skidt i krogene og Radio Luxembourg i et hjem med mangel på penge og omsorg. Hun gør sig hele tiden umage, men kan man både passe ind og passe på sig selv?
PIGEN BAG SMILET er en selvstændig roman om Line fra ”Pigen med sherifstjernen”
Uhhh - man har bare lyst til at give pigen bag smilet, en stor krammer. Det skærer i hjertet at læse hendes vinkel på en barndom som er præget af et opbrud i familien, hvor den alkoholiseret far, bliver smidt ud og morens manglende overskud sætter dagsorden, med lussinger og en masse bebrejdelser. Og tingene bliver ikke bedre, at storesøsteren bliver favoriseret af moren, for Pigen bag smilet er jo fars pige. Historien er en fortsættelse på "Pigen med sherifstjernen" og er en historie, hvordan en pige prøver at holde sammen på familien, ved at tilside sætte sig selv. En varm anbefaling herfra.