Stadt

Tue-trilogien #2

by Thomas Korsgaard, Kerstin Schöps (translator), Justus Carl (translator)

Die Sommerferien bevor Tue in die Oberstufe kommt. Auf dem Hof ist es verdächtig ruhig. 900 000 Kronen hat die Versicherung gezahlt. Zumindest die Schulden sind sie los. Für neue Gartenmöbel hat es auch noch gereicht, einen der Plastikstühle hat Tues Mutter an der Flaggenstange gehisst. Wer auf etwas Gutes wartet, wartet nie vergeblich, sagt sie. Sie ist verliebt. Aber nicht in Tues Vater. Dieses Geheimnis muss Tue hüten, sonst verrät die Mutter dem Vater dass Tue schwul ist. Das Wohnheim, in dem seine beste Freundin Iben wohnt, ist dagegen ein Ort voller Möglichkeiten. Dort hängt eine Discokugel von der Decke, unter der sie Walzer tanzen, Wein aus Kaffeebechern trinken und Tue Ibens roten Kimono anziehen darf. – Thomas Korsgaard erzählt mit großer Zärtlichkeit vom Aufspannen der Flügel.

Genres: Fiction, Danish, Audiobook, Contemporary, LGBT, Queer, Denmark

288 pages, Kindle Edition

First published May 3, 2018

About the author

"Hvis der skulle komme et menneske forbi" er Thomas Korsgaards debutroman.

Reviews

[Pernille Lund Madsen · Rating 4 out of 5]

Skildringen af personerne er så realistisk, at det føles som at være der (noget man virkelig ikke har lyst til). Vil nogen være sød at give Tue et kram?!

[Ernst · Rating 2 out of 5]

Von Hof war ich ziemlich positiv beeindruckt, das war gut reflektiert und hat mir auch sprachlich gut gefallen… ich weiß nicht, was hier in Stadt passiert ist, kein Lektorat mehr? jedenfalls war das größtenteils eine Enttäuschung, vielleicht hatte ich zuviel erwartet; irgendwie ist das, wenn es überhaupt irgendwas ist, eher ein Jugendbuch, aber ein schwaches, wenn ich es zum Beispiel mit „Nichts“ von Janne Teller vergleiche.
Es sind - teils auf lustig getrimmte - Szenen aus einer reichlich unangenehmen Familie, man möchte eigentlich mit niemandem näher bekannt sein, weder mit Tue, noch seinen Eltern oder Geschwistern. Alle nerven sich gegenseitig und klar ist, Tue muss irgendwann das Nest verlassen, aber das passiert alles so uninteressant, dass es keinen besonderen Eindruck hinterlässt. Auch die einzelnen Figuren bleiben sehr flach und schablonenhaft. Genauso wie die ersten homosexuellen Erlebnisse.
Sprachlich hat es mir im Vergleich mit Hof gar nichts an Lesegenuss gegeben. Das liegt vor allem daran, dass mehr als der halbe Roman aus banalen Dialogen besteht, und hier sprechen halt sehr simple Gemüter miteinander, ich glaube im richtigen Leben wären das Gespräche, wo man nicht lange zuhören würde.
Ich gebe trotz aller Defizite 2 Sterne, weil es mir nicht allzuviel Mühe bereitet hat, den Roman fertigzulesen. Auf Teil 3 werde ich aber gerne verzichten.

[Nils · Rating 4 out of 5]

Oppfølgeren leverer! Det er tidvis sterkt og vondt, men jeg liker å være i verdenen til Tue. Selv om Tue til tider er svært irriterende.

[Astrid Inge · Rating 4 out of 5]

Een nuchter verhaal over het disfunctionele gezin dat we al kennen van het eerste deel, Mocht er iemand langskomen. Door de pijnlijk open, realistische beschrijving komt het verhaal des te meer binnen; de vader die er niet minder agressief op is geworden, de moeder die een affaire begint en haar ervaringen met Tue deelt, Tue zelf die zijn seksualiteit verder ontdekt. De moeder die tegen de jonge tiener Tue zegt: "Misschien kun je maar beter verhuizen, Tue. Je kunt niet met je vader overweg." Au.
Tue is geen overwegend sympathiek hoofdpersoon maar toch gaat mijn hart naar hem uit. En dat zegt veel over de schrijfstijl van Korsgaard. Aanrader.

[Håkon Lillehagen · Rating 4 out of 5]

Som å hive i seg en tallerken med sosisser på danskebåten (Color Festival. Der kunne man røyke inne og spille på enarma banditter).

[Emma Fenn · Rating 3 out of 5]

Jeg gir 3,5. Jeg likte ikke boka, men det er hovedsakelig fordi fortellingen er så fæl. Jeg vet ikke helt hva det er som gjør at jeg ikke blir fengslet når jeg leser. Jeg synes den er godt skrevet med tanke på at jeg får en uggen følelse i kroppen når jeg leser. Likevel er det noe som gjør at jeg ikke blir helt revet med. Kanskje er det koblingen mellom de ulike hendelsene og hvordan tiden blir portrettert, eller retttere sagt ikke portrettert. Jeg savner også mere substans hos Tue. Kanskje jeg husker feil, men jeg opplevde sjelden at det var dypere enn liker/liker ikke og har lyst/ikke lyst knyttet til hans tanker og følelser.

[Tora Hatlestad · Rating 4 out of 5]

Begynner å bli ordentlig glad i Tue 🥺

[Sabina Sefo · Rating 4 out of 5]

3.75

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

En dag vil vi grine af det af Thomas Korsgaard er mere af samme grimme skuffe som debutromanen Hvis der skulle komme et menneske forbi. Grimt, fordi det slet ikke går bedre for fortælleren Tues familie eller med ham for den sags skyld. Mor Lonni er stadig lige fraværende og sløv som før, far Lasse arbejder godt nok dobbelt, men udbyttet er begrænset. Hans omgang med hjem og børn er tilfældig og lunefuld. Tue hutler sig igennem derhjemme indtil han heldigvis bliver smidt hjemmefra. Han indlogerer sig hos den eneste fornuftige person i de to romaner, veninden Iben. Hun bor på kollegiet på Katedralskolen i Viborg. Første møder med drenge. Og første stop inden ..
Jeg er stadig imponeret over Korsgaards fortælleglæde og magt over det deprimerende stof, men en vis mathed sniger sig ind i denne toer.

[Steven Christensen · Rating 3 out of 5]

Som med første del av denne trilogien, er denne godt skrevet. Det føles ut som en transportetappe til det som kan bli en god avslutning på historien om Tue.

Karakterene står på stedet hvil, de nye karakterene som introduseres er uinteressante og fortellingen mangler litt av varmen og glimtet som lyste opp håpløsheten som var skildret i "Hvis det skulle komme et menneske".

[Hanna Emilie · Rating 5 out of 5]

Fortsatt dritbra, gledes til den siste📚📚📚

[Emilie · Rating 4 out of 5]

klart bedre end nummer 1 (skal ikke kunne sige om det hænger sammen med at jeg læste etteren på den værst tænkelige måde, nemlig der hvor man læser x antal kapitler til næste dansktime for så at svare på arbejdsspørgsmål - not hot)
motivationen til at læse bogen færdig (har ejet den siden jeg fyldte 20 ups) kom da Thomas var med i forræder og slayede som den slayking han er.

[Vera Heiberg · Rating 4 out of 5]

Man kan virkelig mærke et skift i Tues person. De mange forskellige reaktioner på ting han oplever, som sin mors utroskab eller sin fars voldelige adfærd, bliver virkelig fint fortalt. Tue skifter meget mellem at hade og elske, samtidig med han virkelig avler sine forældres opførsel og reaktionsmønster. Vold avler vold. Man føler med ham og har lyst til at give ham et stort knus og et rusk på samme tid. Han har brug for ubetinget og ukompliceret kærlighed. Det har vi sådan set allesammen, hvilket er derfor man som læser virkelig føler med ham. Glæder mig MEGET til at læse den 3. og sidste bog om Tue i København.
4 og en halv ⭐️⭐️⭐️⭐️(⭐️) love

[Vilde Løvaas · Rating 4 out of 5]

Like god om ikke bedre enn bok nummer én. Enda sårere, og jeg er glad jeg leste de så kort etter hverandre - da kjenner man karakterene godt.

[Erik Vesterhus Rasmussen · Rating 4 out of 5]

55 i 2023:
Jeg leste den første på norsk, men fikk låne nr 2 på dansk. Det var utrolig bra å lese denne på originalspråket. Synes dansk er et utrolig kult språk, og mange uttrykk bør jo absolutt ikke oversettes.
Synes nok bok 1 var bedre, men "hold nu kæft, mand" som han kan skrive om denne plagede familien.
Føler virkelig med Tue og hans familie, og dessverre hjalp det ikke å få penger mellom hendene.
Det er ikke jo ingen spenningskurve å snakke om, her er styrken i beskriven av små episoder og få fram det vonde og skitne med et enkelt språk.
Gleder meg til bok nr 3.

[Magnus Trætteberg · Rating 4 out of 5]

Jeg blir trett av hovedpersonens usikkerhet og stadig negative fortelling, på en god måte. Det er imponerende å kunne gjenfortelle en vond barndom på en så levende måte gjennom mange billedlige anekdoter. Er deg verre å vokse opp fattig i Danmark enn det var for Eddy Bellegueule i Frankrike tar jeg meg ofte i å tenke på..

[Martin Jonassen · Rating 5 out of 5]

Efter at have slugt hans to bøger, er Korsgaard blevet en fan rigere. Fantastisk rammende. Står forrest i køen til hans novellesamling, som udkommer i morgen.

[Christina Maria · Rating 5 out of 5]

Lige så god som den første. Barsk og bramfri og velskreven.

[Emil Erstad · Rating 4 out of 5]

Korsgaard seier så mykje med orda han ikkje brukar.

[Rachel Flinch · Rating 4 out of 5]

synes der skete meget det samme i starten, men da han flyttede ind på ibens værelse sker der et totalt fantastisk skift. Det var som om at tue udviklede en identitet i endnu højere grad, og hans person skinnede igennem. Hans følelser omkring personerne man møder i slutningen i bogen er bare så oprivende og virkelig fedt skrevet! man både græder og krummer tæer. glæder mig til den næste

[Demi · Rating 3 out of 5]

3.5⭐️

[Marc Sabatier · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerne.

[Anna · Rating 5 out of 5]

wow!! digga den

[Sandrijn W. · Rating 4 out of 5]

Deel 1 =3 sterren
Deel 2= 3,5 sterren
Hoe langer en meer Thomas Korsgaard het leven van Tue aan ons voorschotelt, hoe beter zijn schrijfwerk wordt. Ik schat in dat ik deel vier sterren ga geven...

[Christine Løvli · Rating 4 out of 5]

Tror jeg må lese den siste også.

[Tarjei Skille · Rating 4 out of 5]

Jeg har et litt rart forhold til disse. Leser de fort, for at jeg undrer, men provoseres av karakterene. Forfatteren skriver godt - enkelt på ett sett, ikke no mikkmakk, ikke noe påtatt - og jeg liker det. Tror jeg. Sliter med oppførselen til både Tue og flere til. Er kanskje det som gjør boken både bra og frustrerende. 3,89 i karakter

[Stine Pernille · Rating 4 out of 5]

En heftig oppfølger. Bok to i serien om Tue. Familien er fortsatt like dysfunksjonell. Allikevel er det litt mer humor her på en rar måte, midt i alt det triste.

[Jona · Rating 4 out of 5]

Rauw

[Hauk Fevang · Rating 3 out of 5]

Forfatteren skriver fremdeles godt. Det er driv og føles dokumentarisk med en velvalgt seleksjon av øyeblikk.
For meg er fortellingen et friskt, eller misforstå meg rett - ufriskt pust jeg lærer av siden det er en virkelighet så fjern fra min egen. Det virker som misnøye er mest potent når det angår både situasjon og person.

(Jeg deler ut så mye 4’ere så jeg gir denne en 3’er i et forsøk på å bli mer normalfordelt)

[Thøger · Rating 3 out of 5]

En bog som fylder mig med ambivalente følelser. På den ene side er det virkelig velskrevet, og den ramte mig umiddelbart stærkt. Thomas', eller Tue's, Danmark er virkeig tæt på det Danmark, jeg selv voksede op i, selvom vores umiddelbare personlige og familiemæssige situationer på mange måder også var meget forskellige. Men miljøet som helhed ramte klokkerent, og det var lidt af en rutschetur at få en så rå og ikke-idylliserende beskrivelse af et miljø, jeg så levende kunne genkende.

Men... Har det bare også svært med den der ultra-personlige bekendelseslitteratur. Har haft det siden vi læste Vita Andersen i gymnasiet. Uden jeg 100% kan sætte fingeren på hvad det er, så virker den kynisk på mig, næsten afstumpet. Den der ultra-distancerede, registrerende fortæller, i sammenstød med de ultra-personlige, fuldstændigt u-filtrerede oplevelser (virkelige eller fiktive), der beskrives. Der er noget i det som bare giver mig gøjseren.

3.5 stjerner, rundet ned til 3. Jeg har læst ringere skrevne bøger som jeg har vurderet højere. Og altså, jeg læste den på lidt over et døgn ved siden af arbejde og andre forpligtelser, så dårlig er den jo ikke.