Stadt

Tue-trilogien #2

by Thomas Korsgaard, Kerstin Schöps (translator), Justus Carl (translator)

Die Sommerferien bevor Tue in die Oberstufe kommt. Auf dem Hof ist es verdächtig ruhig. 900 000 Kronen hat die Versicherung gezahlt. Zumindest die Schulden sind sie los. Für neue Gartenmöbel hat es auch noch gereicht, einen der Plastikstühle hat Tues Mutter an der Flaggenstange gehisst. Wer auf etwas Gutes wartet, wartet nie vergeblich, sagt sie. Sie ist verliebt. Aber nicht in Tues Vater. Dieses Geheimnis muss Tue hüten, sonst verrät die Mutter dem Vater dass Tue schwul ist. Das Wohnheim, in dem seine beste Freundin Iben wohnt, ist dagegen ein Ort voller Möglichkeiten. Dort hängt eine Discokugel von der Decke, unter der sie Walzer tanzen, Wein aus Kaffeebechern trinken und Tue Ibens roten Kimono anziehen darf. – Thomas Korsgaard erzählt mit großer Zärtlichkeit vom Aufspannen der Flügel.

Genres: Fiction, Danish, Audiobook, Contemporary, LGBT, Queer, Denmark

288 pages, Kindle Edition

First published May 3, 2018

About the author

"Hvis der skulle komme et menneske forbi" er Thomas Korsgaards debutroman.

Reviews

[Pernille Lund Madsen · Rating 4 out of 5]

Skildringen af personerne er så realistisk, at det føles som at være der (noget man virkelig ikke har lyst til). Vil nogen være sød at give Tue et kram?!

[Ernst · Rating 2 out of 5]

Von Hof war ich ziemlich positiv beeindruckt, das war gut reflektiert und hat mir auch sprachlich gut gefallen… ich weiß nicht, was hier in Stadt passiert ist, kein Lektorat mehr? jedenfalls war das größtenteils eine Enttäuschung, vielleicht hatte ich zuviel erwartet; irgendwie ist das, wenn es überhaupt irgendwas ist, eher ein Jugendbuch, aber ein schwaches, wenn ich es zum Beispiel mit „Nichts“ von Janne Teller vergleiche.
Es sind - teils auf lustig getrimmte - Szenen aus einer reichlich unangenehmen Familie, man möchte eigentlich mit niemandem näher bekannt sein, weder mit Tue, noch seinen Eltern oder Geschwistern. Alle nerven sich gegenseitig und klar ist, Tue muss irgendwann das Nest verlassen, aber das passiert alles so uninteressant, dass es keinen besonderen Eindruck hinterlässt. Auch die einzelnen Figuren bleiben sehr flach und schablonenhaft. Genauso wie die ersten homosexuellen Erlebnisse.
Sprachlich hat es mir im Vergleich mit Hof gar nichts an Lesegenuss gegeben. Das liegt vor allem daran, dass mehr als der halbe Roman aus banalen Dialogen besteht, und hier sprechen halt sehr simple Gemüter miteinander, ich glaube im richtigen Leben wären das Gespräche, wo man nicht lange zuhören würde.
Ich gebe trotz aller Defizite 2 Sterne, weil es mir nicht allzuviel Mühe bereitet hat, den Roman fertigzulesen. Auf Teil 3 werde ich aber gerne verzichten.

[Nils · Rating 4 out of 5]

Oppfølgeren leverer! Det er tidvis sterkt og vondt, men jeg liker å være i verdenen til Tue. Selv om Tue til tider er svært irriterende.

[Emma Fenn · Rating 3 out of 5]

Jeg gir 3,5. Jeg likte ikke boka, men det er hovedsakelig fordi fortellingen er så fæl. Jeg vet ikke helt hva det er som gjør at jeg ikke blir fengslet når jeg leser. Jeg synes den er godt skrevet med tanke på at jeg får en uggen følelse i kroppen når jeg leser. Likevel er det noe som gjør at jeg ikke blir helt revet med. Kanskje er det koblingen mellom de ulike hendelsene og hvordan tiden blir portrettert, eller retttere sagt ikke portrettert. Jeg savner også mere substans hos Tue. Kanskje jeg husker feil, men jeg opplevde sjelden at det var dypere enn liker/liker ikke og har lyst/ikke lyst knyttet til hans tanker og følelser.

[Astrid Inge · Rating 4 out of 5]

Een nuchter verhaal over het disfunctionele gezin dat we al kennen van het eerste deel, Mocht er iemand langskomen. Door de pijnlijk open, realistische beschrijving komt het verhaal des te meer binnen; de vader die er niet minder agressief op is geworden, de moeder die een affaire begint en haar ervaringen met Tue deelt, Tue zelf die zijn seksualiteit verder ontdekt. De moeder die tegen de jonge tiener Tue zegt: "Misschien kun je maar beter verhuizen, Tue. Je kunt niet met je vader overweg." Au.
Tue is geen overwegend sympathiek hoofdpersoon maar toch gaat mijn hart naar hem uit. En dat zegt veel over de schrijfstijl van Korsgaard. Aanrader.

[Gerbrand · Rating 4 out of 5]

Dit is deel 2 van de Tue-trilogie. Tue, de ik-figuur in dit verhaal, is nu 17. In dit deel is het de vraag wat een groot geldbedrag van de verzekering doet met het disfunctionele gezin. Niet veel verklap ik alvast. Het is semi-autobiografisch. Ik denk dat we dat met een korreltje zout mogen nemen. Het lijkt een beetje de Deense versie van Edouard Louis’ Weg met Eddy Bellegueule. Hoe hou je je als jonge nog in de kast zijnde homo staande in dit milieu. Overigens is Tue nou niet de meest sympathieke persoon. Maar dat maakt dit verhaal juist interessant. Qua stijl geen meesterwerk. Het is net als deel 1 een 3,5* boek. Toch nieuwsgierig hoe het verder gaat.

[Emma Bones · Rating 5 out of 5]

SLUKTE den. Herregud den er så morsom og lett å lese, men så vond samtidig, stakkars stakkars Tue<3 huffamei.

[Tora Hatlestad · Rating 4 out of 5]

Begynner å bli ordentlig glad i Tue 🥺

[Sabina Sefo · Rating 4 out of 5]

3.75

[Ana · Rating 4 out of 5]

Nota: 4 sobre 5

Premisa:
Seguimos de cerca los pasos de Tue a través de su tránsito hacia la juventud. Continuamos teniendo muy presente a su familia y el ambiente opresivo que vive con ellos, pero, además, comprobaremos cómo explora nuevas vivencias y circunstancias en un ambiente diferente y estimulante, lo que genera sentimientos irrevocables.

Opinión:
Tenía una cita obligada con esta novela tras haber caído en las garras del encanto de Tue, su protagonista, al leer la primera parte de esta saga: El patio. Su estilo directo, sórdido y, a la vez tierno, consiguió fascinarme y dejarme impaciente por descubrir si el destino sería justo con nuestro joven imprudente y le permitiría disfrutar un poco de todo lo que merece.

En este tomo conviviremos con un Tue más adulto, aunque aún sobrepasado por su entorno. A su alrededor, una familia que gestiona las adversidades mediante patrones nocivos y tóxicos y que, en lugar de aportar equilibrio y seguridad, desestabiliza y coarta los deseos y aspiraciones de cualquiera que no reme a favor de sus intereses personales. A pesar de esta constante camisa de fuerza, atosigante y sumamente rígida, Tue encuentra la oportunidad de descubrir nuevas experiencias a través de las vivencias junto a su mejor amiga.

El contacto con un entorno diferente y este constante devenir de novedades revela la lucha constante entre lo que Tue ha sido hasta ahora -y que, por momentos, quiere dejar atrás- y aquello en lo que debería estar convirtiéndose. A pesar de que el nuevo entorno aporta posibilidades, no he podido dejar de sentir una constante sensación de fracaso y agonía: un intento continuo de ser, pertenecer y vincularse, pero siempre con resultados frustrantes, marcados por una inevitabilidad e injustificación aparentes.

A medida que la trama avanza, el conflicto se hace más presente y provoca que el ritmo se sienta cada vez más angustioso y acuciante, a pesar de que la narración se construye a partir de una sucesión de escenas cotidianas. Las circunstancias a las que Tue debe enfrentarse aportan una carga emocional suficiente como para sentir el corazón encogido, sin el espacio suficiente para latir en condiciones.

Ahora solo queda esperar a la publicación del último volumen de la saga para descubrir si Tue encuentra finalmente su sitio. Y, aunque no llegue a lograrlo, la frescura de sus intentos frente a un contexto tan caótico hace que la experiencia merezca sobradamente la pena.

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

En dag vil vi grine af det af Thomas Korsgaard er mere af samme grimme skuffe som debutromanen Hvis der skulle komme et menneske forbi. Grimt, fordi det slet ikke går bedre for fortælleren Tues familie eller med ham for den sags skyld. Mor Lonni er stadig lige fraværende og sløv som før, far Lasse arbejder godt nok dobbelt, men udbyttet er begrænset. Hans omgang med hjem og børn er tilfældig og lunefuld. Tue hutler sig igennem derhjemme indtil han heldigvis bliver smidt hjemmefra. Han indlogerer sig hos den eneste fornuftige person i de to romaner, veninden Iben. Hun bor på kollegiet på Katedralskolen i Viborg. Første møder med drenge. Og første stop inden ..
Jeg er stadig imponeret over Korsgaards fortælleglæde og magt over det deprimerende stof, men en vis mathed sniger sig ind i denne toer.

[Håkon Lillehagen · Rating 4 out of 5]

Som å hive i seg en tallerken med sosisser på danskebåten (Color Festival. Der kunne man røyke inne og spille på enarma banditter).

[Steven Christensen · Rating 3 out of 5]

Som med første del av denne trilogien, er denne godt skrevet. Det føles ut som en transportetappe til det som kan bli en god avslutning på historien om Tue.

Karakterene står på stedet hvil, de nye karakterene som introduseres er uinteressante og fortellingen mangler litt av varmen og glimtet som lyste opp håpløsheten som var skildret i "Hvis det skulle komme et menneske".

[Hanna Emilie · Rating 5 out of 5]

Fortsatt dritbra, gledes til den siste📚📚📚

[Ingvild Bringedal · Rating 4 out of 5]

Tue blir mer og mer irriterende, Morten vokser som bare det og alle voksenfigurene svikter totalt. Historien fenger veldig, men det er en dyster tilværelse for Tue. Lurer på hvordan dette skal gå.

[Emilie · Rating 4 out of 5]

klart bedre end nummer 1 (skal ikke kunne sige om det hænger sammen med at jeg læste etteren på den værst tænkelige måde, nemlig der hvor man læser x antal kapitler til næste dansktime for så at svare på arbejdsspørgsmål - not hot)
motivationen til at læse bogen færdig (har ejet den siden jeg fyldte 20 ups) kom da Thomas var med i forræder og slayede som den slayking han er.

[Vera Heiberg · Rating 4 out of 5]

Man kan virkelig mærke et skift i Tues person. De mange forskellige reaktioner på ting han oplever, som sin mors utroskab eller sin fars voldelige adfærd, bliver virkelig fint fortalt. Tue skifter meget mellem at hade og elske, samtidig med han virkelig avler sine forældres opførsel og reaktionsmønster. Vold avler vold. Man føler med ham og har lyst til at give ham et stort knus og et rusk på samme tid. Han har brug for ubetinget og ukompliceret kærlighed. Det har vi sådan set allesammen, hvilket er derfor man som læser virkelig føler med ham. Glæder mig MEGET til at læse den 3. og sidste bog om Tue i København.
4 og en halv ⭐️⭐️⭐️⭐️(⭐️) love

[Vilde Løvaas · Rating 4 out of 5]

Like god om ikke bedre enn bok nummer én. Enda sårere, og jeg er glad jeg leste de så kort etter hverandre - da kjenner man karakterene godt.

[Erik Vesterhus Rasmussen · Rating 4 out of 5]

55 i 2023:
Jeg leste den første på norsk, men fikk låne nr 2 på dansk. Det var utrolig bra å lese denne på originalspråket. Synes dansk er et utrolig kult språk, og mange uttrykk bør jo absolutt ikke oversettes.
Synes nok bok 1 var bedre, men "hold nu kæft, mand" som han kan skrive om denne plagede familien.
Føler virkelig med Tue og hans familie, og dessverre hjalp det ikke å få penger mellom hendene.
Det er ikke jo ingen spenningskurve å snakke om, her er styrken i beskriven av små episoder og få fram det vonde og skitne med et enkelt språk.
Gleder meg til bok nr 3.

[Gustav Lisether · Rating 4 out of 5]

Jeg gir også bok nr 2 i triologien til Thomas Korsgaard om Tue 4 stjerner. Underholdende lesing om Tue som er en forvirret 17 åring, etter en særs kjip barndom og ungdomstid. Blir spennende å lese nr 3 hvor han flytter for seg selv.

Lest hovedsakelig på sengekanten og nå avsluttet på biltur hjem fra hytta til Gina. Bra leseopplevelse!

[Martin Jonassen · Rating 5 out of 5]

Efter at have slugt hans to bøger, er Korsgaard blevet en fan rigere. Fantastisk rammende. Står forrest i køen til hans novellesamling, som udkommer i morgen.

[Christina Maria · Rating 5 out of 5]

Lige så god som den første. Barsk og bramfri og velskreven.

[Emil Erstad · Rating 4 out of 5]

Korsgaard seier så mykje med orda han ikkje brukar.

[Rachel Flinch · Rating 4 out of 5]

synes der skete meget det samme i starten, men da han flyttede ind på ibens værelse sker der et totalt fantastisk skift. Det var som om at tue udviklede en identitet i endnu højere grad, og hans person skinnede igennem. Hans følelser omkring personerne man møder i slutningen i bogen er bare så oprivende og virkelig fedt skrevet! man både græder og krummer tæer. glæder mig til den næste

[Demi · Rating 3 out of 5]

3.5⭐️

[Kristin Natasha Trovik · Rating 5 out of 5]

Det gjør jo litt vondt å lese denne fortellingen om Tue, men gubbanoa så bra den er.

[Marc Sabatier · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerne.

[Anna · Rating 5 out of 5]

wow!! digga den

[Oda Bratli · Rating 5 out of 5]

Han gjør det igjen! Knakende god

[Sandrijn W. · Rating 4 out of 5]

Deel 1 =3 sterren
Deel 2= 3,5 sterren
Hoe langer en meer Thomas Korsgaard het leven van Tue aan ons voorschotelt, hoe beter zijn schrijfwerk wordt. Ik schat in dat ik deel vier sterren ga geven...