Sjælden førstehåndsberetning: Caroline Fleming fortæller for første gang hele historien om sit turbulente liv som del af den danske elite.
Når hendes far satte Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ på grammofonen vidste hun, at det ville blive en god aften, når hun som voksen kom på besøg på slottet. Det var som at få den kærlighedspokal, hun havde jagtet hele sin barndom. Andre gange havde hun kvalme af angst over at være tilbage i det hjem, hvor hun siden sine teenageår havde følt sig fejlanbragt; som om storken havde dumpet hende ned i den forkerte familie.
Caroline Fleming er født som baronesse og arving til Valdemars Slot. Her fortæller hun for første gang hele historien om sit turbulente liv bag de smukke kulisser.
Om et jetsetliv som gift i en af Englands rigeste familier, og om hvordan hun måtte bryde ud af det for ikke at gå til grunde. Om sladder, spiseforstyrrelse og en sen ADHD-diagnose. Og om at miste sin familie og det slot, hun var født til at arve, for i stedet at vinde noget helt andet.
Selvbiografier giver mulighed for at fortælle, hvordan man har oplevet sit liv. Her en sårbar kvinde, som har lidt under tabet af sin mor i en alt for ung alder og ikke fået den støtte, man forhåbentlig ville få nu om dage. Caroline Fleming fortæller bl.a. at hun ikke havde været i et almindeligt hjem før hun lavede sin TV serie. Hun fortæller også om, hvordan hun har oplevet adelen, og beskriver os som ufølsomme. Hertil kan jeg kun sige, at hun til syneladende ikke kender de samme adelige, som jeg. Ja "noblesse oblige" men i min optik betyder det først og fremmest, at man passer på sin familie og giver dem sin støtte og opbakning og passer på hinanden. Kald det bare kærlighed. Tankefuld læsning og også både trist og opbyggende.
Jeg havde egentlig store forventninger til den her bog, og ventede med glæde på den. Desværre er bogen intetsigende, selvom den er sårbar, og jeg kunne ikke komme igennem den. Forfatterens beskrivelser af tabet af sin mor og opvæksten i overklassen er rørende og nærværende - men spiseforstyrrelse, madlavningsglæde, ekskærester, rejser og angstanfald er hverken nærværende eller særligt interessante for andre end forfatteren selv. Oplevelserne er langt fra særlige eller enestående, selvom “noblesse oblige, noblesse oblige, noblesse oblige” - og bogen giver derfor ikke større indblik i adelens problematikker end i provinsielle middelklassefamiliers (selvom disse nok sjældent har fået støbt familiens våbenskjold på bunden af poolen).
Tak for denne bog - der er mange spændende aspekter både historiske, personlige og menneskelige som vi kan nikke genkendende til i et eller andet omfang om det er med eller uden noblesse oblige.
Caroline fortæller meget sympatisk om at falde udenfor rammerne og hige efter en mere normal tilværelse. Spændende at læse om den helt anden kultur, der er indenfor den danske adel og en velhavende familie som Fleming-familien.