Terracotta af Amalie Smith er en bog om forbindelserne mellem ler og liv. Om menneskers trang til selv at skabe liv, kunstigt og biologisk. Til at formgive og lade sig opløse. Til at genfortælle verden fra begyndelsen.
Hvorfor er lerfigurene på antikmuseet i Cyperns hovedstad, Nicosia, så levende? Hvad er liv overhovedet, hvordan er det opstået på en gold planet? Og hvordan skal det fortsætte?
Amalie Smith er en dansk forfatter og billedkunstner. Hun tog afgang fra Forfatterskolen i 2009 og er masterstuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Svakliga nørdutt lowkey prætentiøs bók. Fekk angst av at lesa hana. Takk fyri lán mamma men eg kann ik lesa bøkur um veðurlagsbroytingar og AI. Men hon var mega góð og verd 5 stjørnur fyri tað.
Jeg synes, det er en vidunderlig bog! Jeg havde virkelig den der følelse, når en bog rammer et tør plet, man ikke vidste man havde. Det er en af de mest inspirerende bøger jeg har læst. Den giver mig lyst til at skrive og tænke og se. Jeg lånte den på biblioteket, men jeg vil kæbe den, for jeg må have den.
Hurtig opdatering her i starten: Jeg var vild med Thread Ripper, men synes umiddelbart, denne virker ret søgende og i skitseform. Vi får hurtigt serveret polariseringen i formen, i den ene side det nære spædbarn, der skal opfyldes med elektrisk impuls i totemform i form af lerkrukke. I den anden ende er Terra Cotta, jordens snarlige undergang via skovbrande og klimakrise. Jeg siger ikke, det er det, der sker, jeg gætter bare, her på side 20. Måske fordi jeg selv står lige midt i samme forfærdelige virkelighedsopfattelse, og er knust over de mange skovbrande der lige nu hærger Jorden.
Som altid får Amalie Smith mig til at tænke. For mig var det en meditativ tænksom læsning, med både foruroligende såvel som forundrende perspektiver på livets fortid og fremtid, og den angst der kan ramme når man sætter nyt liv i verden.
Måske er det i virkeligheden tre bøger der er blevet vakuumpakket til én, så man kan tage den med i rummet og ved at dryppe lidt vand på den gøre den til tre igen?
Rigtig god skrivestil og en bog både til nydelse og reflektion. Lettere prætentiøs, men det kan helt fint overkommes da den ellers er relaterbar og intelligent.