Margrethe Vestager har de sidste ti år spillet en helt central rolle i toppen af international politik. Nu åbner hun op for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun fortæller om sin kamp mod store virksomheder. Hun giver sit bud på, hvordan vi skal håndtere flere af tidens vigtigste udfordringer. Og hun insisterer på, at vi har brug for optimisme og engagement, hvis vi vil klare os i en foranderlig verden.
Vesterager er en visionær og ambitiøs person i dansk politik, og i bogen fremstår hun både humoristisk og empatisk. Bogen giver mest af alt et indblik i Vesteragers syn på aktuelle problemstillinger i Europæisk politik som krigen i Ukraine og derunder optagelsen af nye lande i EU; højredrejningen i verden; klimakrisen; Europas faldende betydning for international politik og udsigten til udfordringer med immigration i fremtiden, hvor befolkningen i Afrika ser ud til at blive fordoblet frem mod 2025 samtidig med, at flere steder i Afrika bliver ubeboelige. På trods af disse udfordringer bevarer Vesterager optimismen for fremtiden.
Hun har desuden et budskab til os unge om, at vi skal kæmpe for en bedre fremtid i stedet for at give op på forhånd. Hun opfordrer os til at uddanne os indenfor vigtige fag som ingeniørfag, der skal være med til at udvikle vigtig teknologi for fremtidens generationer, i stedet for blot at "dyrke kål i vores egen have". Her skinner Vestager efter min mening igennem som radikal, da jeg læser denne kommentar som en stikpille til bevægelser som Ærø-manifestet, hvor man vil trække sig tilbage fra arbejdetslivet, og hvor folk indenfor disse kredse også har ambitioner om nulvækst (det er min egen antagelse og ikke noget som Vesterager kommer ind på). Hun siger i stedet for, at vækst er en god ting for samfundet, fordi det indikerer, at vores samfund udvikler sig frem for at stå stille.
Derudover er Vestager overraskende sjov. Hun har flere sjove kommentarer med i bogen som, "at verden ville være et bedre sted, hvis alle gik i behagelige sko".
Jeg kan dog ikke give bogen mere end 3 stjerner, da jeg synes, at forfatteren Morten Møller har skrevet bogen på en måde, så det nogle gange er svært at følge med i, hvem der siger hvad. Han omtaler både Vestager i 1. og 3. person ental; citerer hende sommetider direkte, mens han andre gange gengiver, hvad hun siger uden citationstegn; selv stiller spørgsmål, der markeres i kursiv, mens han andre gange bringer sin egen holdning i spil, hvor han omtaler sig selv som "jeg", hvilket bliver forvirrerende, når han også omtaler Vester i 1. person ental.
Når det er sagt, synes jeg dog, at det passer bogens format godt, at det ikke virker til, at Møller holder sig for meget tilbage med at stille relevante spørgsmålstegn til Vester, hvilket kommer til udtryk på et tidspunkt i bogen, hvor Møller og Vestager diskuterer immigration, hvor Møller forelægger kritik af EU's grænseagentur Frontex for Vestager. Her forsøger Vestager som repræsentant for Kommissionen og EU at svare politisk på kritikken, mens Møller ikke giver op så let. Man kan næsten mærke, at der må have været en smule akavet stemning mellem de to efterfølgende.
Jeg læser nærmest aldrig biografier om levende mennesker, så jeg fornemmer, at jeg er uvant med formatet. Har talt med en veninde, der oftere læser sådanne, om forfatterens skriveform, som især i begyndelsen irriterede mig meget. Men jeg kan godt se, at det måske bare er sådan, man skriver den her slags bøger, der skal lynhurtigt ud over rampen. Når det er sagt, er den meget grundigt redigeret og korrekturlæst. Det sætter jeg (jo) pris på.
Jeg lånte bogen på biblioteket, fordi det er svært ikke at beundre Vestager for den integritet og vedholdenhed, hun har udvist i sine 10 år i Bruxelles. Hun er stadig ret fast i kødet og ærlig om både synspunkter, hun aldrig er veget fra, og synspunkter, hun har måttet justere på. Det var spændende at læse om de “inner workings” i Berleymont-bygningen, hvor kommissionen holder til, og sjovt at høre om Vestagers kampe mod det stive fransk-inspirerede hierarki og bureaukrati.
Jeg er ærligt talt ret spændt på, hvad hun skal lave, når hun har pustet ud og udstået den karenstid, som EU-kommissærer, i modsætning til danske politikere, er underlagt.
Virkelig fin bog, som giver indblik i hvad Margrethe Vestager lavede i hendes hverdag, da hun var kommissær i Europaparlamentet. Dog synes jeg der var meget unødvendigt indhold, og lange stemnings beskrivelser, som godt kunne være undladt, efter min smag.
Et godt overblik over hvem Margrethe Vestager er, og hvad hun står for i sit arbejdsliv. Den gennemsnitlige rating er i skrivende stund 3,85 og det passer faktisk fint - der er for meget ølkasse og for lidt indsigt i motivationen, der driver personen til, at det kan blive en 4'er.
Nu er jeg ikke den store fan af biografier. Men fuck hun er bare sej og har værdierne, og måske også sproget, det rigtige sted. Føler bare hun altid har sit etiske jeg og holdninger med
Jeg er star struk, når det kommer til Margrethe Vestager. Hun er virkelig et forbillede, og en god rollemodel for kvinder. Uanset om man er enig i hendes politiske ståsted eller ej.
Til tider tegner bogen et meget rosenrød billede af MV og Morten Møller er ukritisk mikrofon-holder. Jeg er sikker på MV sagtens kunne have svaret godt også på mere kritiske spørgsmål. Det havde gjort bogen mere levende, fremfor det nu virker lidt som et CV til næste job…
Jeg har læst den i min bogklub, og vi fik mange gode diskutioner ud af bogen. Bl.a om brug af sociale medier ( hvilket MV er mester i) og hvordan “strikkeri” ses i det offentlige rum / til møder i EU mv. Vores konklusion blev at når det er en autentisk handling for den person, det gør det, er det et tegn på at personen hviler i sig selv, og det gør Margrethe Vestager.
Hun virker autentisk og det er noget vi savner mere og mere -.
En læseværdig bog. Men du skal ikke læse den, hvis du ønsker en personligt portræt, for det får du ikke i denne bog.