Jeg var som frosset fast. Hjertet dunkede helt oppe i halsen, og jeg stirrede blindt ned i rygsækken. Det måtte være tilfældigt at han gik hen mod mig. Det skulle være tilfældigt. Ellers …
Trettenårige Layna elsker sin frihed. Hun elsker at løbe barfodet over engen, og hun elsker tanken om at følge den snoede landevej ud i verden.
Men Laynas frihed er i fare da en fremmed dukker op på hendes hjemegn, og snart er hun på flugt ud i det ukendte.
"Guldstenen – Layna 1" af @annemetteasp.forfatter , udgivet ved @tellerup Modtaget som anmeldereksemplar.
I “Guldstenen” bliver vi introduceret til den unge og eventyrlystne Layna, der bor sammen med sin mor i Skovhytten i en lille landsby i Boria. Layna har aldrig kendt sin far, og hendes mærkværdige lilla hår gør hende til et mål for landsbyens nysgerrighed og fordomme. Som datter af byens kloge kone og med sit anderledes udseende føler Layna sig ofte udenfor, hvilket kun forstærkes af de andre børns mobning. Hendes største drøm er at bryde fri og udforske verden udenfor, at følge de snoede veje og se, hvor de fører hen. En dag ændrer hendes liv sig drastisk, da en fremmed ankommer til landsbyen og leder efter en pige med lilla hår. Laynas mor, som har hemmeligheder fra sin datter, sender hende væk i nattens mulm og mørke – ud på en uventet rejse med en gave fra Laynas far, en gave hun aldrig har hørt om før. Med kun sin viden om, at hun skal gemme sig hos sin moster og skjule sin identitet, begiver Layna sig ud på et eventyr, hun aldrig kunne have forudset.
Anne Mette Asp formår på fornem vis at skabe en verden, hvor mystik og eventyr går hånd i hånd. Hun introducerer læseren for en ung hovedperson, der både er modig og usikker, hvilket gør hende relaterbar og autentisk. Laynas rejse er ikke kun fysisk, men også en opdagelsesrejse ind i hendes egen identitet og hendes forældres hemmeligheder. Bogen er spækket med både spænding og undren, og man bliver hurtigt opslugt af den fantastiske verden, Anne Mette Asp har bygget op. Guldstenen er den første bog i en lovende serie, som jeg bestemt glæder mig til at læse videre I ☺️
En meget fin bog; smuk uden på og indeni med en skøn fortælling om venskab, familie, magi, mod, ungdomsliv og livsomvæltende hændelser.
13 årige Layna bor i en lille skov ved landsbyen, hvor hun er vokset op. Layna er lidt af enspænder, som elsker tosomheden med moren, naturen og den frihed hun nyder godt af i tilværelsen. En dag dukker en fremmed op og Layna må pludseligt flygte og efterlade sin mor og det liv hun kender. Alt hun har med sig er en guldsten, som moren beretter, er en gave fra Laynas ukendte far. Layna tages til fange og snart går det op for hende, at hun er langt mere end blot en landsbypige og at hun har magiske evner, som mennesker med onde hensigter ønsker at udnytte. En hård kamp for frihed er startet og undervejs må Layna blive klogere på og affinde sig med, hvem hun virkelig er.
En bog, som fangede mig fra første side og som holdt spændingen hele vejen igennem. En fortælling med overraskende plottwist, gode karakterer og fine fortællinger om venskab og relationers udvikling undervejs.
Bogen er letlæst og vil egne sig godt for store børn, unge og også voksne, som er til hyggelig og fængende dansk fantasy.
Historien slutter med noget af en cliffhanger! Og jeg glæder mig til at læse videre i universet 😊
En enormt spændende middlegrade letlæselig, fantasy serie har set dagens lys. Den er også ganske fængende for det voksne publikum. Der er spænding, hemmeligheder, venskaber, skurke, plottwist, magi og magt. Alt sammen komponeret perfekt, så man som læser suger det hele ind. Worldbuilding er rigtig god, persongalleriet ligeså, den efterlader også stof til eftertanke, er rørende og utrolig. Derudover elsker vi bøger med kort i, så man kan dykke dybere ned i fortællingen og så er den bare vanvittig smuk med de eventyrlige sprayed edges plus guld og lak på forsiden. Jeg glæder mig virkelig til resten af serien.
"Jeg har tidligere læst forfatterens anden fantasy serie "Legenden om Agrat", som jeg egentlig gik hen og blev ret glad for, så da jeg så forfatteren kom ud med en ny fantasy serie, som også foregår i en lidt ældre tid, vidste jeg bare den måtte læses! Nu har jeg læst den første bog i serien, og jeg venter spændt på en fortsættelse, for sikke en spændende bog! "
"eg blev ret hurtigt fanget af universet Layna lever i. Der er mange mysterier og en del spørgsmål som dukker op under læsningen, og som bestemt er med til jeg også bare må læse videre når der kommer en fortsættelse. "
"Generelt vil jeg sige Layna er en man nemt kan relatere til og virker virkelig ægte. Samme vil jeg sige med de fleste karakter vi støder på i bogen. De virker ægte, interessante og fangende på hver deres måde, og der er da flere af dem jeg håber og glæder mig til et gensyn med i fremtidige bøger! "