What do you think?
Rate this book
Lejr
Kaspar skal for første gang alene på sommerferie med sine børn, Julle på seks og Sara på femten. De kommer med på et afbud på en sommerlejr på det vilde Røsnæs hos en sammentømret gruppe af kulturradikale og kunstneriske københavnere. Efter en pinlig episode til en fernisering er Kaspar blevet forladt af børnenes mor. Han savner hende, men mest af alt savner han at kunne gemme sig bag hende, så han slår knuder på sig selv for at blive lukket ind i lejrens fællesskab.
Sara allierer sig samtidig med tre andre teenagepiger og gør oprør mod de voksnes regler og normer og udfordrer deres forestillinger om køn og teenageliv.
Som dagene går, bliver det sværere og sværere for Kaspar at bevare nærheden med sin datter, hvis han også skal være venner med krimiforfatteren Morten, sexologen Tove og machokunstneren Rob.
Lejr er en roman om fædre og døtre, fællesskaber og længslen efter at høre til.
Sara allierer sig samtidig med tre andre teenagepiger og gør oprør mod de voksnes regler og normer og udfordrer deres forestillinger om køn og teenageliv.
Som dagene går, bliver det sværere og sværere for Kaspar at bevare nærheden med sin datter, hvis han også skal være venner med krimiforfatteren Morten, sexologen Tove og machokunstneren Rob.
Lejr er en roman om fædre og døtre, fællesskaber og længslen efter at høre til.
318 pages, Hardcover
First published January 6, 2025
5 people are currently reading
62 people want to read
About the author
Jesper Stein
15 books157 followersJesper Stein er født i Århus i 1965. Han er uddannet journalist og har arbejdet som litteraturskribent, rets- og kriminalreporter i København. I dag er han fuldtids forfatter.
I 2008 skrev han bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske sammen med Bent Isager-Nielsen.
I 2012 udkom hans skønlitterære debut Uro, der indbragte ham Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.
I 2013 udkom bind 2 i serien om Axel Steen, Bye Bye Blackbird. De udenlandske rettigheder er solgt til Italien, Tyskland, Island, Norge, Rumænien, Holland og Sverige.
I 2014 udkom 3. bind i serien om Axel steen, Akrash.
I 2015 udkom 4. bind i Axel Steen serien, Aisha som indbragte Jesper Stein De Gyldne Laurbær.
Romanerne er solgt til udgivelse i adskillige lande ligesom filmrettighederne er købt af SF Studios - Første film om Axel Steen forventes at få premiere i efteråret 2018
I 2008 skrev han bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske sammen med Bent Isager-Nielsen.
I 2012 udkom hans skønlitterære debut Uro, der indbragte ham Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.
I 2013 udkom bind 2 i serien om Axel Steen, Bye Bye Blackbird. De udenlandske rettigheder er solgt til Italien, Tyskland, Island, Norge, Rumænien, Holland og Sverige.
I 2014 udkom 3. bind i serien om Axel steen, Akrash.
I 2015 udkom 4. bind i Axel Steen serien, Aisha som indbragte Jesper Stein De Gyldne Laurbær.
Romanerne er solgt til udgivelse i adskillige lande ligesom filmrettighederne er købt af SF Studios - Første film om Axel Steen forventes at få premiere i efteråret 2018
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 17 of 17 reviews
February 11, 2025
Hulke Franz på sommerlejr med børnene efter skandale og skilsmisse.
Stein skriver fremragende krimier som jeg læser med stor begejstring, men hans hovedperson Kasper i Lejr er så indebrændt og patetisk, at man må skamme sig som mand. Hans rygrad er som udkogt spaghetti, han er en ret ringe far, en ret ringe ægtemand og han er uendelig svært at have den ringeste sympati med. Han trænger godt nok til hård rusketur. Hans 15 årige datter Sara er et betydeligt større mandfolk end han er. Tag dig sammen, Kasper!
PS: De andre voksne på sommerlejren er også forfærdelige!
Stein skriver fremragende krimier som jeg læser med stor begejstring, men hans hovedperson Kasper i Lejr er så indebrændt og patetisk, at man må skamme sig som mand. Hans rygrad er som udkogt spaghetti, han er en ret ringe far, en ret ringe ægtemand og han er uendelig svært at have den ringeste sympati med. Han trænger godt nok til hård rusketur. Hans 15 årige datter Sara er et betydeligt større mandfolk end han er. Tag dig sammen, Kasper!
PS: De andre voksne på sommerlejren er også forfærdelige!
March 23, 2025
Fin og gribende beskrivelse af hvordan man kan blive fanget i et spind af følelser, løgne og manipulation. Og af hvor meget man nogle gange gør af åndssvage ting for at høre til i et fællesskab.
Der er rammende situationer hvor nogle få ord får læsset hos personerne til at tippe og det rammer godt og præcist og giver det helt nødvendige ubehag ved situationen.
Der er nogle ting i plottet jeg ikke helt køber ift hvorfor han dog ikke tager væk fra den lejr eller hvorfor han ikke får snakket med datteren, og slutningen virker alt for abstrakt og letkøbt. Jeg glædede mig til at se trådene blive samlet til sidst, men det endte forløst.
Der er rammende situationer hvor nogle få ord får læsset hos personerne til at tippe og det rammer godt og præcist og giver det helt nødvendige ubehag ved situationen.
Der er nogle ting i plottet jeg ikke helt køber ift hvorfor han dog ikke tager væk fra den lejr eller hvorfor han ikke får snakket med datteren, og slutningen virker alt for abstrakt og letkøbt. Jeg glædede mig til at se trådene blive samlet til sidst, men det endte forløst.
This entire review has been hidden because of spoilers.
June 12, 2025
Ej, hvor er jeg glad for, at det er overstået!
Kaspars manglende selvransagelse og konstante selvmedlidenhed var en kamp, som jeg skulle konfronteres med, side efter side.
Selvom bogen prøver at belyse emner som køn, relation og fællesskab, så er det konstrueret så kunstigt og tilføjer ingen værdi udover blot at være fyldeord.
Jeg synes, at Sara var det bærende element, da hendes adfærd i det mindste er alderssvarende (hvilket ikke just kan siges om de andre karakterer)
Desværre ramte den her ved siden af..
Kaspars manglende selvransagelse og konstante selvmedlidenhed var en kamp, som jeg skulle konfronteres med, side efter side.
Selvom bogen prøver at belyse emner som køn, relation og fællesskab, så er det konstrueret så kunstigt og tilføjer ingen værdi udover blot at være fyldeord.
Jeg synes, at Sara var det bærende element, da hendes adfærd i det mindste er alderssvarende (hvilket ikke just kan siges om de andre karakterer)
Desværre ramte den her ved siden af..
July 22, 2025
Bogen rammer ret plet. Der er meget i hovedpersonens tankemylder og følelsesliv der er meget genkendeligt, som mand og far. Derfor er det alarmerende at han ofte er ret irriterende.
March 28, 2026
Jeg er stor Steinfan, men havde svært ved at kapere denne romans utroligt vattede hovedperson. Jeg er sikker på at der findes en mand som ham derude, men åh altså hvor er det pinagtigt at læse over 300 sider om ham. Jeg ved han er nyskilt, har total livskrise og slås med et alkoholmisbrug, men det var svært at acceptere at han ingen positive sider havde. Hvorfor bød damerne sig til? Hvorfor blev han på lejren? Eneste trøst må være at alle andre voksne på lejren var lige så langt ude som han var. Jeg havde håbet den ville tage en drejning så han tog sig sammen tilsidst, men ak.
This entire review has been hidden because of spoilers.
February 19, 2026
Kasper er nyskilt og skal på sommerlejr med sine to børn. De andre deltagere er godt sammentømrede, og det er svært at komme ind i gruppen. Et fremragende hverdagsdrama.
July 24, 2025
Endelig en bog, som det var let at komme ind i og hurtigt være godt igang med.
Jesper Stein kan jo skrive en form for spænding ind i enhver tekst selv uden et krimiplot, men der er faktisk en lille forbrydelse i denne bog med en madtyv på lejren. Ja, der er flere, for der går også lidt tid, inden man ved, hvad det er for en skandale hovedpersonen Kaspar har begået, som var så slem, at hans kone promte ville skilles. Og der er andre ting som bliver spændende, så bogen er medrivende, selv om historien er meget lille - nyskilt far fire-fem dage på lejrtur med en mindre gruppe voksne med børn.
Og selv om hovedpersonen er så meget en antihelt, at denne læser blev fuldstændig i tvivl - er det meningen man skal få sympati for Kaspar eller er det meningen at han skal fremstilles som et rædsomt menneske, der overhovedet ikke er klar over, hvor skrækkelig han er? Knaugård har i "Natskolen" en frygtelig hovedperson, og jeg tænkte flere gang på om Stein mon var inspireret af ham. Efterhånden som historien skrider frem afslører hovedpersonen sig selv mere og mere som komplet uvederhæftig og en opportunist af rang. Hvis man skal tolke om han har ret i sin egen selvopfattelse - som er den evigt udsatte og forbigående stakkel, så er der et problem med alle andre personer i historien, inklusive hans egne børn. For igen kan rigtigt lide ham. Og ud fra de handlinger han foretager sig og har foretaget sig, som han har 1000 "gode" søforklaringer om, så er han ikke sådan helt fin i kanten for at sige det mildt.
Men man kan blive narret, fordi synsvinklen jo er hos ham. Jeg elsker, når en forfatter på den måde lader det være op til læseren at "afsløre" en persons sande karakter. Hvis Kaspar (sammen med Lejrturens øvrige mænd som hver især er meget stereotyper) skal være et generelt portræt af dagens mand, så er der godt nok grund til bekymring. Kvinderne i historien er også ret skrækkelige med deres selvglade og dominerende karaktertræk, men hver og en i besiddelse af mere integritet og mental stamina end mændene og har i det hele taget nemmere ved at være i verden end Kaspar, som fra en sætning til den næste kan svigte sig selv og sine nærmeste, så man som læser sidder og krummer tæer. Karakteren Rob er den eneste mand som kan være nogenlunde ubesværet i sig selv, men det skal man også som læser selv beslutte sig for, for Kaspar kan i stor grad ikke udstå ham, ligsom han ikke kan udstå nogen af af de andre personer eller sig selv.
I gamle dages tekstlæsning, kunne man udsige noget om en persons karaktertræk bare ved at se på om det går godt eller går skidt for vedkommende. I den tradition kan man sige, at det til sidst vil vise sig, om vi med Kaspar i hovedrollen har at gøre med et godt eller et skidt menneske.
Der er et dejligt kip for ungdommen i bogen, som jeg godt kan lide. De voksne i den forkælede kreative klasse er fra en ende til den anden dødsyge, men der er håb at hente i næste generation.
Jeg synes det er en interessant og basalt spændende bog.
Jesper Stein kan jo skrive en form for spænding ind i enhver tekst selv uden et krimiplot, men der er faktisk en lille forbrydelse i denne bog med en madtyv på lejren. Ja, der er flere, for der går også lidt tid, inden man ved, hvad det er for en skandale hovedpersonen Kaspar har begået, som var så slem, at hans kone promte ville skilles. Og der er andre ting som bliver spændende, så bogen er medrivende, selv om historien er meget lille - nyskilt far fire-fem dage på lejrtur med en mindre gruppe voksne med børn.
Og selv om hovedpersonen er så meget en antihelt, at denne læser blev fuldstændig i tvivl - er det meningen man skal få sympati for Kaspar eller er det meningen at han skal fremstilles som et rædsomt menneske, der overhovedet ikke er klar over, hvor skrækkelig han er? Knaugård har i "Natskolen" en frygtelig hovedperson, og jeg tænkte flere gang på om Stein mon var inspireret af ham. Efterhånden som historien skrider frem afslører hovedpersonen sig selv mere og mere som komplet uvederhæftig og en opportunist af rang. Hvis man skal tolke om han har ret i sin egen selvopfattelse - som er den evigt udsatte og forbigående stakkel, så er der et problem med alle andre personer i historien, inklusive hans egne børn. For igen kan rigtigt lide ham. Og ud fra de handlinger han foretager sig og har foretaget sig, som han har 1000 "gode" søforklaringer om, så er han ikke sådan helt fin i kanten for at sige det mildt.
Men man kan blive narret, fordi synsvinklen jo er hos ham. Jeg elsker, når en forfatter på den måde lader det være op til læseren at "afsløre" en persons sande karakter. Hvis Kaspar (sammen med Lejrturens øvrige mænd som hver især er meget stereotyper) skal være et generelt portræt af dagens mand, så er der godt nok grund til bekymring. Kvinderne i historien er også ret skrækkelige med deres selvglade og dominerende karaktertræk, men hver og en i besiddelse af mere integritet og mental stamina end mændene og har i det hele taget nemmere ved at være i verden end Kaspar, som fra en sætning til den næste kan svigte sig selv og sine nærmeste, så man som læser sidder og krummer tæer. Karakteren Rob er den eneste mand som kan være nogenlunde ubesværet i sig selv, men det skal man også som læser selv beslutte sig for, for Kaspar kan i stor grad ikke udstå ham, ligsom han ikke kan udstå nogen af af de andre personer eller sig selv.
I gamle dages tekstlæsning, kunne man udsige noget om en persons karaktertræk bare ved at se på om det går godt eller går skidt for vedkommende. I den tradition kan man sige, at det til sidst vil vise sig, om vi med Kaspar i hovedrollen har at gøre med et godt eller et skidt menneske.
Der er et dejligt kip for ungdommen i bogen, som jeg godt kan lide. De voksne i den forkælede kreative klasse er fra en ende til den anden dødsyge, men der er håb at hente i næste generation.
Jeg synes det er en interessant og basalt spændende bog.
November 27, 2025
Et flop. Du behøver ikke spilde din tid på at læse denne bog. (Jeg staver det "spilde", genlæst har AI eller jeg ved ikke hvem ændret ordet til "spille", hm) På mig virker den langtrukken, postulerende, firkantet og med ikke-nuancerede personbeskrivelser. De virker som tomme papfigurer (jeg skrev "pap"- ikke "papir"-figurer, AI igen?) med påklistrede holdninger.
Hovedpersonen, en netop fraskilt mand, er ulideligt selvcentreret, selvfikseret og mangler selverkendelse. I sit eget forståelse gør han alt det rigtige.
Men han klovner rundt, spiller roller og udfylder ingen roller godt. Dertil er han alt for selvfokuseret og selvmedlidende. Hverken som far for sine to medbragte børn på en ferielejr, eller i relation til hverken de jævnaldrende kvinder eller mænd i lejren, har han det godt. Han konkurrerer ustandseligt på selvforstået mandighed, intellektuelt, som seksuelt attraktiv osv.
For bogen skal nok ikke forestille at være en satire, selvom følgende fra side 171 får mig til at tro det:
"Han er jo ikke som de andre mænd, han er ikke en træmand, der ikke har kontakt med sine følelser og ikke kan åbne op. Han er følsom og forstående, han kigger indad, det er det, han kan, tage ansvar, tage skyld på sig, bære byrden, ikke bar sin egen, men helst også andres, og lette deres."
Hans fraskilte kone mener det, og hans 15-årige datter siger: "Du undskylder for meget. Du har gjort det så mange gange, at det ikke betyder noget."
Der er for meget "tell" og for lidt "show" i teksten. Mange gange henviser hovedpersonen til, hvordan han er blevet overset og mobbet som dreng, men eksemplerne kommer sporadisk, virker indforståede, postulerede og ikke overbevisende.
Der er et plot med, at der bliver stjålet mad fra den fælles forsyning i storkøkkenets køleskab. Det skal vel forestille at skabe en spænding, men falder på jorden. En tynd omgang efter min mening.
Hovedpersonen, en netop fraskilt mand, er ulideligt selvcentreret, selvfikseret og mangler selverkendelse. I sit eget forståelse gør han alt det rigtige.
Men han klovner rundt, spiller roller og udfylder ingen roller godt. Dertil er han alt for selvfokuseret og selvmedlidende. Hverken som far for sine to medbragte børn på en ferielejr, eller i relation til hverken de jævnaldrende kvinder eller mænd i lejren, har han det godt. Han konkurrerer ustandseligt på selvforstået mandighed, intellektuelt, som seksuelt attraktiv osv.
For bogen skal nok ikke forestille at være en satire, selvom følgende fra side 171 får mig til at tro det:
"Han er jo ikke som de andre mænd, han er ikke en træmand, der ikke har kontakt med sine følelser og ikke kan åbne op. Han er følsom og forstående, han kigger indad, det er det, han kan, tage ansvar, tage skyld på sig, bære byrden, ikke bar sin egen, men helst også andres, og lette deres."
Hans fraskilte kone mener det, og hans 15-årige datter siger: "Du undskylder for meget. Du har gjort det så mange gange, at det ikke betyder noget."
Der er for meget "tell" og for lidt "show" i teksten. Mange gange henviser hovedpersonen til, hvordan han er blevet overset og mobbet som dreng, men eksemplerne kommer sporadisk, virker indforståede, postulerede og ikke overbevisende.
Der er et plot med, at der bliver stjålet mad fra den fælles forsyning i storkøkkenets køleskab. Det skal vel forestille at skabe en spænding, men falder på jorden. En tynd omgang efter min mening.
April 6, 2026
Lige først tænkte jeg, at Lejr var en bog der mobber lidt på de moderne perfekte glansbilledkvinder, som man finder i influenzermiljøet. Smukke, sårbare, kreative, stået af ræset på en moderne måde osv. Kvinder som tænder angst i mange mænd - hvad er vores rolle?
Men som historien tager form, viser den sig mere som bogudgaven af Paprika Steens film om højtider og fællesskaber "Den tid på året", "Fædre og mødre" og "Det nye år". Der bliver zoomet ind på moderne fællesskaber, og udfordringen ved at etablere og videreføre traditioner og nærvær i en tid hvor de fleste ting er flygtige.
Udover at jeg godt kunne lide romanens form - vi er på en sommerlejr med en flok 'venner' og deres børn, så er der noget interessant ved hovedpersonen- Kaspar. Han føler sig ikke naturligt hjemme i lejrens forpligtende fællesskab. Han ser hele tiden scenerne udefra, hvordan kreativ klasse-mændene gemmer sig på fuldskæg, og kvinderne midt i deres frigjorthed ikke kan rumme at en ny generation af unge piger - deres børn - er ved at blive voksne. Samværet skal være nærværende og forpligtende, men Kaspar har noter på sin telefon om hvordan man laver et vindende smil. Det bliver ikke mere konstrueret.
Der er meget at sige. Det er en god roman. Interessant og tankevækkende. Hvordan er man voksen overfor sine børn og sig selv, når man selv føler sig som et barn indeni?
Men som historien tager form, viser den sig mere som bogudgaven af Paprika Steens film om højtider og fællesskaber "Den tid på året", "Fædre og mødre" og "Det nye år". Der bliver zoomet ind på moderne fællesskaber, og udfordringen ved at etablere og videreføre traditioner og nærvær i en tid hvor de fleste ting er flygtige.
Udover at jeg godt kunne lide romanens form - vi er på en sommerlejr med en flok 'venner' og deres børn, så er der noget interessant ved hovedpersonen- Kaspar. Han føler sig ikke naturligt hjemme i lejrens forpligtende fællesskab. Han ser hele tiden scenerne udefra, hvordan kreativ klasse-mændene gemmer sig på fuldskæg, og kvinderne midt i deres frigjorthed ikke kan rumme at en ny generation af unge piger - deres børn - er ved at blive voksne. Samværet skal være nærværende og forpligtende, men Kaspar har noter på sin telefon om hvordan man laver et vindende smil. Det bliver ikke mere konstrueret.
Der er meget at sige. Det er en god roman. Interessant og tankevækkende. Hvordan er man voksen overfor sine børn og sig selv, når man selv føler sig som et barn indeni?
April 20, 2025
Jeg elsker Jesper Steins måde at skrive på, og jeg var også ret vild med bogen - dog irriterer bogens hovedperson Kaspar mig helt enormt.
Jeg kan næsten ikke klare hvor ondt, han har af sig selv - og jeg har af den grund virkelig svært med at få sympati med eller være på hold med ham, hvilket typisk styrker min læseoplevelse.
Credit for en velskrevet roman - dog med en virkelig irriterende hovedperson og en række andre ondskabsfulde og selvoptagede voksne.
Jeg kan næsten ikke klare hvor ondt, han har af sig selv - og jeg har af den grund virkelig svært med at få sympati med eller være på hold med ham, hvilket typisk styrker min læseoplevelse.
Credit for en velskrevet roman - dog med en virkelig irriterende hovedperson og en række andre ondskabsfulde og selvoptagede voksne.
August 22, 2025
Jeg hader alle karaktererne. Børn, der er på lejr. Men de børn er jo egentlig voksne, som er herude med deres egne børn. Det er alle arrogante kunstradikale folk fra København, som tror, de ved, hvordan man bør leve. Alle er skilt, og de kan ikke kommunikere med hinanden. De opfører sig som børn.
Jeg kunne ikke lide bogen, men jeg kunne heller ikke lægge den fra mig. Den vakte en særlig reaktion i mig, men jeg er nu glad for, at jeg fik den afsluttet. Det var faktisk stressende at lese.
Jeg kunne ikke lide bogen, men jeg kunne heller ikke lægge den fra mig. Den vakte en særlig reaktion i mig, men jeg er nu glad for, at jeg fik den afsluttet. Det var faktisk stressende at lese.
This entire review has been hidden because of spoilers.
April 26, 2025
Til trods for de ellers rosende anmeldelser i medierne er jeg desværre ikke helt enig; der bliver lidt for meget selvransagelse og føleri, for meget politisering af køn/me-too osv. til at den føles rigtigt, det føles konstrueret, og som en del af at forfatteren stadig skriver om sine egne kampe med skilsmisser, alkohol, at føle sig accepteret, familieproblemer med mere!
October 11, 2025
Jeg er vild med forfatterens krimiserie men denne bog er en helt anden genre.
Man blir` noget så træt af hovedpersonens selvmedlidenhed og til tider ynkelige opførsel bogen igennem. Tag dig dog sammen og vær` den far for dine børn, som de tigger om. Sara er på flere måder meget mere voksen end alle de andre personer.
Man blir` noget så træt af hovedpersonens selvmedlidenhed og til tider ynkelige opførsel bogen igennem. Tag dig dog sammen og vær` den far for dine børn, som de tigger om. Sara er på flere måder meget mere voksen end alle de andre personer.
September 25, 2025
I liked his other books, but this was weird. And sad. I dont get the ending. An uncomfortable read.
December 4, 2025
Forfærdelige karakterer fra start til slut.
This entire review has been hidden because of spoilers.
February 3, 2026
6.57 = 3.5*
Displaying 1 - 17 of 17 reviews