Vilhelmine Zahles to kærlighedsnoveller er enormt velskrevede, og Zahle har en formidabel måde at skildre ung kærlighed på, og den sørgelige virkelighed de to kvindelige hovedpersoner bliver nødt til at acceptere. Virkeligheden er ægteskab med mænd, som kvinderne ikke er forelskede i, og en tilværelse der er følelsesløs og usandsynlig uspændende. De to kvindelige hovedpersoner bliver i Zahles noveller til ægte mennesker med et indre følelsesliv, og deres historie bliver hørt. Disse kvinder får en stemme i en tid, hvor der hersker en norm om, at lesbianisme er dybt forkert og unormalt. Den første novelle handler netop om en ung kvindes kærlighed til en anden kvinde, som vokser sig så stor, at hun får lyst til at dø, og som ender ulykkeligt for den forelskede kvinde. Zahles portrættering af kvinderne er, modsat samtidens syn på hendes noveller, meget oprigtige og viser en subtil forståelse for, hvad der var på spil for disse kvinder i slutningen af 1800-tallet.
Efter de to noveller er der i denne udgave et efterskriv af Helle Jarlmose, som skriver om Vilhelmine Zahles liv, om tidens syn på kvinder og lesbianisme samt Zahles indflydelse på sin samtid.